Opråb til politikere og grønne organisationer

Henrik Sieben 05-02-2018 08:37:34
Birger Niemann aflagde beretning foran 30 medlemmer af Danske Maskinstationer & Entreprenører, Sjælland. Fotos: Henrik Sieben.
Datotyranni når nye højder. - Kom ud i felten og se, hvad der sker, lød opfordringen fra formanden for Danske Maskinstationer & Entreprenører Sjælland ved fredagens generalforsamling.

 - Vi kan ikke stå i nutiden og forme fremtiden, uden at kigge tilbage på fortiden. Måske en lidt gammeldags tale, men alligevel.
Sådan indledte Birger Niemann sin beretning ved generalforsamlingen i Danske Maskinstationer & Entreprenører Sjælland, der fredag blev afviklet på Comwell Køge Strand Hotel i overværelse af knapt 30 af foreningens 127 medlemmer.
Birger Niemann kom i samme moment med en opfordring til tidligere ministre og grønne organisationer:  
- På den politiske scene er der ikke stilstand. En stor del af vores kundemasse, landmændene, fik heldigvis landbrugspakken. Tak for det. Det var nok i sidste øjeblik, men i den forbindelse er det komplet uforståeligt, at tidligere miljøministre og de grønne foreninger, ikke anerkender de talrige forsøg og undersøgelser som viser, at Danmark er foran alle øvrige EU-lande med miljøtiltag.
- Kom ud i felten, og se, hvad der foregår! Der er ingenting, der kan ordnes ud fra kun et venstreorienteret synspunkt bag et mahogniskrivebord. Vi har alle, og skal alle have respekt for miljøet, men det skal ske ud fra et fagligt grundlag.
- Demokrati er bevist, ikke det bedste, men der er intet alternativ. Når vi kigger på regering og folketing, må vi vel indrømme, at det fungerer. Der bliver i hvert fald snakket meget og længe om tingene! 

Fremtidens udfordringer

I beretningen kom Birger Niemann også ind på nogle af fremtidens arbejdsopgaver og udfordringer:
- Flere landmænd omlægger til økologi – det er tidens trend, og lige nu er der økonomi i økologiske produkter. Det boomer i økologien.
- Min opfordring skal lyde til, at det er noget maskinstationerne skal følge i deres kundekreds. I skal ikke sidde stille, men se at få nogle af de opgaver, der ligger hos økologerne.
Af udfordringer nævnte Birger Niemann rekruttering af unge til branchen, stadig større udbudsrunder, hvor mindre virksomheder har svært ved at byde, generationsskifte, og rekruttering af nye ejere og ledere.
Formanden glædede sig over, at der ikke umiddelbart ses tegn på afmatning i branchen og konkludere, at også indenfor kloak- og anlægsbranchen, er der nok at tage fat på i fremtiden, - men det kommer for nogles vedkommende til at kræve lidt omstilling.

Datotyrani når nye højder

- Det datotyranni, vi har været udsat for, nåede nye højder i 2017, hvor vi skulle så efterafgrøder på marker, der ikke var høstet, eller hvor halmen ikke var fjernet. Det var ikke nemt!
- Jeg oplevede selv, hvordan det kom til at ramme, da jeg fik krydsoverensstemmelseskontrol. På grund af snegle fandt kontrollørerne et dårligt såbed, hvorfor arealkravet ikke var indfriet. Der manglede 0,16 hektar! 0,16 hektar!
- Så jeg har ikke fået min EU-betaling endnu. Jeg tænkte måske, at det kunne gøres mere lempeligt i sådan et år. 0,16 hektar er ikke meget, og når man så tænker på, hvor meget vi knoklede sidste år grundet dårligt vejr.

Ikke Rusland

- Det samme oplevede vi, da vi skulle køre gylle ud. Det kunne ikke nås til den dato, der var fastsat. Vi fik dog udskydelse med noget af gyllen med 14 dage, men hvad hjalp det, når det regnede i de 14 dage? En uge mere ville have hjulpet mange!
- Og nu snakker man om at indføre en sidste høstdag. Lærer man ikke noget! Vi er altså ikke i Rusland, og her hos os, er det naturen, der bestemmer en hel del, lød det afsluttende fra Birger Niemann.

 

  • Sidste år med store tilskudspuljer

    Projektkoordinator Ellen Friche Nielsen opfordrer landmænd til at ansøge om tilskud nu, hvis man har byggeplaner. 2018 bliver nemlig sidste år med store landdistriktspuljer.

  • Traktorklub køber jord for at bevare det årlige sommertræf

    Motor- og traktorklubben Jylland vil købe jorden i Kongensbro mellem Silkeborg og Bjerringbro, som hvert år danner rammen om deres sommertræf. Ind til videre har 300 mennesker spyttet penge i ideen og indsamlet 720.000 kroner for at bevare det årlige sommertræf.

  • Optræk til optur i afgrødepriserne?

    Foråret nærmer sig og det har fået køberne på afgrødemarkedet frem i lyset. Det fremgår af aktiviteten på eksportmarkedet, hvor efterspørgslen efter hvede, majs og soja overrasker. Derfor er der grund til at tro på lidt stigende afgrødepriser frem mod høst.

  • Bæredygtigt Landbrug blæser til kamp mod udkast til nye KO-regler

    Bæredygtigt Landbrug opfordrer sine medlemmer til at indsende høringssvar til Landbrugsstyrelsen, der er ved at ændre reglerne for krydsoverensstemmelse (KO). Reglerne risikerer at få store konsekvenser, mener foreningen, da der kan komme KO på §3-arealer.

  • Mest brændstofeffektive firecylindrede traktor

    Case IH kan – efter en test hos tyske DLG – nu kalde sin Maxxum 145 Multicontroller traktor for den mest brændstoføkonomiske firecylindrede traktor.

  • Sojaskrå tæt på nyt stort og langsigtet købssignal

    I sidste uge var prisen for sojaskrå på afgrødebørsen i Chicago oppe og teste det vigtige modstandsniveau i opadgående retning ved 350 dollar pr. short ton. Testen er i første omgang blevet afvist, men som det fremgår nedenfor, så signalerer de tekniske indikatorer, at der fortsat er tiltagende styrketegn i opadgående retning, og at et brud i opadgående retning kan være nært forestående.

  • De globale fødevarepriser falder

    Opgørelser, som FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, netop har offentliggjort, viser at de globale fødevarepriser falder

  • Hvedeprisen banker atter hovedet mod afgørende prisloft

    Fredag udkommer denne måneds USDA-rapport over den globale afgrødeforsyning. Forud for rapportens opgørelse er der overraskende styrke til europæisk hvedepris der lige nu banker mod et vigtigt modstandsniveau i opadgående retning.

  • Voldsomt skuffende aktivitet på eksportmarkedet for korn

    Den seneste opgørelse over handels­aktiviteten på eksportmarkedet viser en ekstremt skuffende handelsaktivitet med både majs og hvede hen over juledagene.

  • Hvedeprisen revancherer to ugers nedtur på to dage

    Det så ikke for godt ud for hvedeprisen da handlen for europæisk hvede blev skudt i gang i det nye år. Men de mere prisstærke takter har atter indfundet sig til trods for en stærk euro og skuffende franske eksporttal.