Græsfrøfirma vil udvide med raps- og kornsorter

Jesper Hallgren 02-02-2018 06:00:44
Den nye DSV-direktør, Lasse Skovlund Bech, ser et betydeligt potentiale for at udvide markedsandele i Danmark med blandt andet nye raps- og hvedesorter fra moderfirmaet i Tyskland. Foto: Jørgen P. Jensen
Ny direktør for DSV Frø Danmark A/S, Lasse Skovlund Bech, kommer med friske øjne i frøfirmaet, der for nylig havde avler- møde i Korsør.
Lasse Skovlund Bech er ny direktør i den danske afdeling af DSV, det tidligere Hunsballe Frø, og han ser med friske øje på visionerne for frøfirmaet, der har det store moderfirma i Tyskland i ryggen.
- På det danske marked skal DSV kendes for salg af mere end udelukkende græsfrø, fastslog 35-årige Lasse Skovlund Bech fra DSV Frø Danmark A/S, der siden årsskiftet har holdt fire avlermøder. Det sidste var i Korsør – og det eneste øst for Storebælt.
I det tyske hovedfirma udvikles på flere afgrøder og produkter, som endnu ikke har været markedsført i Danmark. Det er i første omgang rapssorter og på sigt blandt andet nye hvedesorter.
- Vores hvedesorter er alle brødhvede-sorter, som der ikke hidtil har været et stort marked for herhjemme. Men med de højere kvælstofnormer bliver brødhvede igen interessant, påpegede avlschef Carsten Jørgensen.
 

Laveste omkostninger

DSV har i 2017 haft de to højstydende hybrid-vinterrapssort i de danske landsforsøg. Det er sorterne Smaraqd og Armani, som man helt sikkert vil se mere til herhjemme i de kommende år.
Lasse Skovlund Bech vurderer også, at DSV har potentiale til en kraftig forøgelse af salget af græsfrø på det danske marked.
- Her bliver vi med vores konsulenter og avlere målt på udbytterne i forhold til vores konkurrerende frøfirmaer, fortalte Lasse Skovlund Bech, og Carsten Jørgensen pegede også på, at DSV har de laveste omkostninger blandt de danske frøfirmaer.
- Endelig er der markedet for økologiske afgrøder. Her har vi også et godt afsæt, da vi allerede har betydelige arealer med økologiske frøafgrøder – både indenfor konsum og indenfor landbrugsafgrøder, fastslog Lasse Skovlund Bech.
 

Over landsgennemsnittet

Carsten Jørgensen kunne på avlermøderne meddele, at DSV-avlerne høstede over landsgennemsnittet i 2017 og trods megen nedbør generelt opnåede pæne udbytter.
- DSV’s avlere kom ud med en samlet frøhøst på indeks 105 – altså fem procent bedre end en normalhøst. På landsplan ligger al frøhøst gennemsnitligt på indeks 95, oplyste Carsten Jørgensen og fortalte også, at DSV holder lidt igen med nyudlæg af frøarealer til vækstsæson 2019.
- Vi har de sidste par år øget arealet af blandt andet alm. rajgræs til frø. Nu oplever vi en faldende dollars-kurs og dermed stigende konkurrence fra andre lande ude på verdensmarkedet, fortalte Carsten Jørgensen, som fremviste et let faldende kontraktareal i 2019 med alm. rajgræs.
- Også rødsvingel er stort set fuldtegnet med kontraktareal, dog med mulighed for lidt mere åbning. Det er næsten kun i Danmark, at der i EU dyrkes rødsvingel. Så her har vi en hel del indflydelse, understregede avlschefen, der også fortalte, at hundegræs og strandsvingel er helt fuldtegnet med et historisk stort areal.
DSV er derimod meget åben for nytegning af kontrakter på økologisk dyrkning af alle græsarter, da efterspørgslen er hastigt stigende
  • Sidste år med store tilskudspuljer

    Projektkoordinator Ellen Friche Nielsen opfordrer landmænd til at ansøge om tilskud nu, hvis man har byggeplaner. 2018 bliver nemlig sidste år med store landdistriktspuljer.

  • Traktorklub køber jord for at bevare det årlige sommertræf

    Motor- og traktorklubben Jylland vil købe jorden i Kongensbro mellem Silkeborg og Bjerringbro, som hvert år danner rammen om deres sommertræf. Ind til videre har 300 mennesker spyttet penge i ideen og indsamlet 720.000 kroner for at bevare det årlige sommertræf.

  • Optræk til optur i afgrødepriserne?

    Foråret nærmer sig og det har fået køberne på afgrødemarkedet frem i lyset. Det fremgår af aktiviteten på eksportmarkedet, hvor efterspørgslen efter hvede, majs og soja overrasker. Derfor er der grund til at tro på lidt stigende afgrødepriser frem mod høst.

  • Bæredygtigt Landbrug blæser til kamp mod udkast til nye KO-regler

    Bæredygtigt Landbrug opfordrer sine medlemmer til at indsende høringssvar til Landbrugsstyrelsen, der er ved at ændre reglerne for krydsoverensstemmelse (KO). Reglerne risikerer at få store konsekvenser, mener foreningen, da der kan komme KO på §3-arealer.

  • Mest brændstofeffektive firecylindrede traktor

    Case IH kan – efter en test hos tyske DLG – nu kalde sin Maxxum 145 Multicontroller traktor for den mest brændstoføkonomiske firecylindrede traktor.

  • Sojaskrå tæt på nyt stort og langsigtet købssignal

    I sidste uge var prisen for sojaskrå på afgrødebørsen i Chicago oppe og teste det vigtige modstandsniveau i opadgående retning ved 350 dollar pr. short ton. Testen er i første omgang blevet afvist, men som det fremgår nedenfor, så signalerer de tekniske indikatorer, at der fortsat er tiltagende styrketegn i opadgående retning, og at et brud i opadgående retning kan være nært forestående.

  • De globale fødevarepriser falder

    Opgørelser, som FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, netop har offentliggjort, viser at de globale fødevarepriser falder

  • Hvedeprisen banker atter hovedet mod afgørende prisloft

    Fredag udkommer denne måneds USDA-rapport over den globale afgrødeforsyning. Forud for rapportens opgørelse er der overraskende styrke til europæisk hvedepris der lige nu banker mod et vigtigt modstandsniveau i opadgående retning.

  • Voldsomt skuffende aktivitet på eksportmarkedet for korn

    Den seneste opgørelse over handels­aktiviteten på eksportmarkedet viser en ekstremt skuffende handelsaktivitet med både majs og hvede hen over juledagene.

  • Hvedeprisen revancherer to ugers nedtur på to dage

    Det så ikke for godt ud for hvedeprisen da handlen for europæisk hvede blev skudt i gang i det nye år. Men de mere prisstærke takter har atter indfundet sig til trods for en stærk euro og skuffende franske eksporttal.