Vækst i planteavl - Planteavl i VKST

Henrik Sieben 09-04-2018 08:42:13
Planteavlschef Jens Ole Pedersen (til venstre) og den ene af tre afdelingsledere, Christian Iuel, påpeger, at dannelsen af VKST har givet rådgivningen et løft.
Det er nu godt et år siden, VKST blev etableret. Det har givet et løft i rådgivningen, lyder det fra planteavlschef Jens Ole Pedersen og afdelingsleder Christian Iuel.

Vi har fået en langt stærkere planteavlsafdeling efter Gefion og DLS fusionerede deres rådgivning samlet i VKST.
Sådan lyder det samstemmende fra planteavlschef Jens Ole Pedersen og den ene af de tre nye afdelingsledere, Christian Iuel. De to andre er Peter Balslev og Lars Skovgaard Larsen.
De tre afdelingsledere har hver deres område at tage sig af, men med det samlede overord-
nede mål at have en sammenhængende plante-
avlsafdeling til gavn for kunderne.
- Intentionen er, at vi skal have hele planteavlsafdelingen til at fungere som en helhed, hvad enten medarbejderne sidder i huset på Fulbyvej i Sorø eller i huset på Agrovej i Øster Toreby, lyder det fra Jens Ole Pedersen.

Faglige spidskompetencer

- Uanset om vi arbejder med nyhedsbreve eller de tværfaglige team, DB-tjek, roedyrkning, planteavlsdage, samarbejde med eksterne aktører, markvandringer, er forbindelsesled mellem forsøgsafdelingerne og konsulenterne, eller på skribentholdet, der leverer stof internt som ekstern, så fungerer det fint, fortæller Jens Ole Pedersen videre og fortsætter:
- Alt er hængt op på, at der er flere faglige teams på tværs af kontorerne, hvor forskellige medarbejdere har ansvar for de respektive teams, men hvor vi har fordelt holdene efter faglige spidskompetencer og interesser.
Christian Iuel supplerer: - Vores vigtigste mission er, såvel enkeltvis som i en fælles rådgivningsvirksomhed, at betjene kunder lokalt som hidtil og det sikrer vi ved at blande teams og ved at have lokale relationer.
Christian Iuel forklarer videre, at planteavlskonsulenterne i VKST har telefonvagt på skift året rundt. Det betyder i praksis, at det kan godt være en konsulent, der sidder i Øster Toreby og besvarer et opkald fra Kalundborg, men kan han ikke selv svaret, finder han den bedste mand til at løse opgaven.

Fokus på specielle afgrøder

I praksis har hver af de tre afdelingsledere ansvaret for 10-15 medarbejdere, og samlet er der i VKST 40 planteavlskonsulenter, som kan trække på hinandens viden på kryds og tværs.
- Det betyder også, at vi har større mulighed for at tage mere specielle afgrøder op og sætte fokus på dem. Her i foråret starter vi eksempelvis to nye erfagrupper op – en om spinat og en om specialafgrøder, oplyser Christian Iuel.
- Tilsvarende, tilføjer han, kan vi sætte endnu mere fokus på roerne, som der er et vældig pres på i øjeblikket. Roer har været stor identitet for dyrkerne på Sydhavsøerne, og herfra vil vi gøre alt for igen at få god økonomi i roe-
dyrkning og stiller gerne med konsulenter, der kan hjælpe nye dyrkere i gang.
I forbindelse med det nye fællesskab udvikler man også på nyhedsbrevet. Der er et basisabonnement, og så kan man vælge afgrøder til, der samlet dækker hele Danmark. Desuden er der to nye typer af mere lokale nyhedsbreve – VKST i marken nord og VKST i marken syd.

  • Perfekt frøspiring i alle kulturer

    Takket være den vellykkede integration af præcisionsfræseboringsteknik i en standard pneumatisk såmaskine giver Pöttinger Aerosem den højeste driftsfleksibilitet og er i kontinuerlig drift i forårets plantesæson.

  • Åbne stald-arrangementer i starten af maj

    Den 7. og 8. maj afholder LMO Kvæg bedriftsbesøg hos to kvægproducenter. De glæder sig begge til at vise bedriften frem for de besøgende.

  • Lettelse på Axelborg over EU-afgørelse om spildevand

    Landbrug & Fødevarer er glade for en afgørelse fra EU-Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling på et større tocifret millionbeløb årligt.

  • L&F ønsker ny model til ansøgning af målrettede efterafgrøder

    Først-til-mølle-princippet bør sløjfes, når der i fremtiden skal søges om målrettede efterafgrøder og andre virkemidler, mener Landbrug & Fødevarer. Princippet tvinger konsulenter til at forskelsbehandle deres landmandskunder, og der opstår usund konkurrence, lyder begrundelsen.

  • Hvede og majs kommer sent i jorden i USA

    Den seneste opgørelse over såning af afgrøder i USA viser en skuffende fremgang i at få lagt majs og hvede i jorden. Potentielt kan det få konsekvenser for høstudbytterne i USA og derfor holder afgrødemarkedet et tæt øje på situationen i USA lige nu.

  • Sojaskrå tæt på nyt stort og langsigtet købssignal

    I sidste uge var prisen for sojaskrå på afgrødebørsen i Chicago oppe og teste det vigtige modstandsniveau i opadgående retning ved 350 dollar pr. short ton. Testen er i første omgang blevet afvist, men som det fremgår nedenfor, så signalerer de tekniske indikatorer, at der fortsat er tiltagende styrketegn i opadgående retning, og at et brud i opadgående retning kan være nært forestående.

  • De globale fødevarepriser falder

    Opgørelser, som FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, netop har offentliggjort, viser at de globale fødevarepriser falder

  • Hvedeprisen banker atter hovedet mod afgørende prisloft

    Fredag udkommer denne måneds USDA-rapport over den globale afgrødeforsyning. Forud for rapportens opgørelse er der overraskende styrke til europæisk hvedepris der lige nu banker mod et vigtigt modstandsniveau i opadgående retning.

  • Voldsomt skuffende aktivitet på eksportmarkedet for korn

    Den seneste opgørelse over handels­aktiviteten på eksportmarkedet viser en ekstremt skuffende handelsaktivitet med både majs og hvede hen over juledagene.

  • Hvedeprisen revancherer to ugers nedtur på to dage

    Det så ikke for godt ud for hvedeprisen da handlen for europæisk hvede blev skudt i gang i det nye år. Men de mere prisstærke takter har atter indfundet sig til trods for en stærk euro og skuffende franske eksporttal.

Digitale brochurer

Perstrup Beton Industri er en betonelementfabrik, der sammen med ØSB, Byggebjerg Beton, Svinninge Beton Industri og Abeo udgør virksomhederne i Industri Beton Holding A/S. Perstrup Beton Industri beskæftiger pt. ca. 100 medarbejdere. Virksomhederne i Industri Beton Holding A/S leverer alle slags betonelementtyper til renovering, ombygning eller til helt nye projekter til byggeriet. Vi tilbyder totalleverancer af komplette råhuse - inkl. projektering og montage. Yderligere producerer vi elementer til infrastruktur, tanke og landbrug.

Vækstaktuelt er vores landbrugsmagasin. I denne udgave kan du læse om præcisionsgødskning og mange andre spændende emner.

SAMSON AGROLIZE har stor succes med at sælge PG II gyllevognsserien fra SAMSON AGRO. Det er en højkvalitets gyllevognsserie, der er udviklet til den professionelle bruger, og som udmærker sig ved at have en meget høj kapacitet, effektivitet, holdbarhed og driftssikkerhed. Den er udviklet i samarbejde med brugerne og har derfor en meget veludviklet optionsliste.

Bakkegård A/S er din professionelle serviceleverandør inden for affald og organisk materiale. Vi tilbyder alt fra neddeling af træ og affald til sortering af kompost og udlejning af maskiner

Se flere brochurer