Uklar lovtekst i ny vurderingslov

Camilla Bønløkke 06-02-2018 06:00:50
Chefkonsulent Søren Hjorth fra skatteafdelingen hos Seges berettede om den nye ejendomsvurderingslov, da over 200 hestefolk for nylig var samlet til kongres i Herning.
Kritik af de offentlige vurderinger har ført til en ny vurderingslov, hvor konsekvenserne for den enkelte landbrugsejendom dog forekommer usikker.
Nu skal en helhedsvurdering af ejendommens anvendelse afgøre, hvorvidt man skal betale ejendomsskat som en beboelsesejendom eller som et landbrug, og udfaldet af vurderingen er absolut ikke ligegyldig for boligens værdi og ejerens økonomi.
Det kunne deltagere ved årets hestekongres i Kolding erfare, da chefkonsulent Søren Hjorth fra skatteafdelingen hos Seges kunne berette om den nye ejendomsvurderingslov, som blev vedtaget den 2. juni 2017 – og som er trådt i kraft pr. 1. januar 2018.
Ifølge Søren Hjorth har vurderingsloven ellers ligget fast i de seneste 50-60 år, men for fem år siden begyndte specielt parcelhus-
ejerne at brokke sig over, at Skat ikke forstod sig på at vurdere specielt parcelhuse.
- Det var i 2013, at det kom frem, og der lød et vældigt ramaskrig. Det fik politikerne til at vågne op, og besluttede at udarbejde en ny vurderingslov, forklarede chefkonsulenten nærmere om baggrunden for en ny vurderingslov.
 

Fire forskellige måder

En ejendomsvurderingslov er lavet for at indkræve nogle skatter – ejedomsskat af jorden og ejendomsværdiskat af boligen. Som det er lige nu, kan en ejendom på landet i landzone være vurderet på fire forskellige måder efter den gamle lov.
Det kan være som beboelsesejendom, som en landbrugsejendom med et jordtilliggende på omkring 5,5 hektar, en ejendom af speciel karakter eller blandet forretning og beboelsesejendom.
Når man snakker mindre ejendomme med heste, er man typisk ovre i de to første kategorier – beboelsesejendom eller landbrugsejendom, og der er nogle fordele ved, om det er det ene eller andet.
Hvis ejendommen vurderes til at være et landbrug, kan man opnå fradrag for vedligeholdelse, forsikring mv. i forhold til driftsbygningerne. Modsat kan hele ejendommen eventuelt sælges skattefrit.
 

Det springende punkt

Ifølge chefkonsulenten har det imidlertid fået en endnu større betydning, hvordan ejendommen er vurderet.
Godt nok bevares den såkaldte »bondegårdsregel«, hvor produktionsjord vurderes kunstigt lavt. Det betyder, at grundskylden, den kommunale ejendomsskat, der beregnes som en del af grundværdien, maksimalt beløber sig til 7,2 promille for landbrugs- og skov-
ejendomme, og ikke til op mod 34 promille af grundværdien som ved beboelsesejendomme.
Når det skal afgøres, hvorvidt en mindre ejendom på landet er en ejerbolig eller en landbrugsejendom, vil det afgørende for vurderingen derfor være, om det beboelsesmæssige eller det landbrugsmæssige moment vejer tungest.
Hidtil har tommelfingerreglen været, at ejendomme med et jordtillende på over 5,5 hektar, har været anset for at være landbrugsejendomme. Den regel ophæves og i stedet vil en helhedsvurdering afgøre ejendommens anvendelse.
- Hvordan det vurderes – det er det springende punkt. Det afgørende er, om beboelsesmomentet eller landbrugsmomentet vejer tungest, og det er meget diffust, påpegende Søren Hjorth, der ikke lagde skjul på, at særligt hesteejendomme kan være i farezonen for at komme til at betale en væsentlig højere skatteudgift.
 

Større ejendomsskatter

Står man overfor et salg af en ejendom, som der fremover vil vurderes som beboelsesejendom i stedet for et landbrug, må man forvente at ejendommen falder i værdi.
- Den nye ejer kan ikke køre videre i den gamle ordning, og kommer derfor til at betale betydeligt større ejendomsskatter, når ejendommen ikke længere vurderes som landbrugs eller skovbrugsejendom, forklarede chefkonsulenten.
For de der ejer ejendommen pr. 1. september 2019 gør en overgangsordning det muligt at videreføre den gamle vurdering. Det er en valgfri ordning, der gælder indtil ejerskifte. Reglen bortfalder dog, hvis ejendommen ændres i en sådan grad, at der kræves omvurdering. Og der er tiltag, som man selv kan gøre, for at ejendommen stadig skal vurderes som landbrug.
- Dels kan man sørge for at have landbrugsmæssig drift på ejendommen i et ikke-uvæsentligt omfang. Man skal lade være med at bygge et nyt dyrt stuehus eller forbedre det gamle alt for meget, og ellers kan man tilkøbe landbrugsjord og benytte jorden til landbrugsmæssig drift, påpegede Søren Hjorth, der gjorde det klart, at man ikke nødvendigvis selv skal ud på traktoren, men at jorden også blot kan forpagtes ud.
 

Dialog med ministeriet

Søren Hjorth gav eksempler på mindre landejendomme, som vil kunne opleve en skattestigning fra 2.500 til 35.000 kroner.
- Disse stigninger vil ikke ligefrem gøre det lettere at påvise et overskud i hesteholdet. Der vil derfor være større risiko for at løbe ind i en skattesag om hobbyvirksomhed, hvis ejendommen ikke er vurderet som landbrugsejendom.
Ifølge chefkonsulenten er der nedsat en gruppe under Landbrug & Fødevarer, der er i dialog med skatteministeren og skatteministeriet.
- Vi foreslår en model, der er mere objektiv end en ren skønsmæssig bedømmelse, fortæller Søren Hjorth, der selv sidder med i gruppen, som netop arbejder videre med sagen i indeværende uge.
En endelig vejledning i forhold til den nye vurderingslov ventes klar i løbet af foråret.
  • Sidste år med store tilskudspuljer

    Projektkoordinator Ellen Friche Nielsen opfordrer landmænd til at ansøge om tilskud nu, hvis man har byggeplaner. 2018 bliver nemlig sidste år med store landdistriktspuljer.

  • Traktorklub køber jord for at bevare det årlige sommertræf

    Motor- og traktorklubben Jylland vil købe jorden i Kongensbro mellem Silkeborg og Bjerringbro, som hvert år danner rammen om deres sommertræf. Ind til videre har 300 mennesker spyttet penge i ideen og indsamlet 720.000 kroner for at bevare det årlige sommertræf.

  • Optræk til optur i afgrødepriserne?

    Foråret nærmer sig og det har fået køberne på afgrødemarkedet frem i lyset. Det fremgår af aktiviteten på eksportmarkedet, hvor efterspørgslen efter hvede, majs og soja overrasker. Derfor er der grund til at tro på lidt stigende afgrødepriser frem mod høst.

  • Bæredygtigt Landbrug blæser til kamp mod udkast til nye KO-regler

    Bæredygtigt Landbrug opfordrer sine medlemmer til at indsende høringssvar til Landbrugsstyrelsen, der er ved at ændre reglerne for krydsoverensstemmelse (KO). Reglerne risikerer at få store konsekvenser, mener foreningen, da der kan komme KO på §3-arealer.

  • Mest brændstofeffektive firecylindrede traktor

    Case IH kan – efter en test hos tyske DLG – nu kalde sin Maxxum 145 Multicontroller traktor for den mest brændstoføkonomiske firecylindrede traktor.

  • Sojaskrå tæt på nyt stort og langsigtet købssignal

    I sidste uge var prisen for sojaskrå på afgrødebørsen i Chicago oppe og teste det vigtige modstandsniveau i opadgående retning ved 350 dollar pr. short ton. Testen er i første omgang blevet afvist, men som det fremgår nedenfor, så signalerer de tekniske indikatorer, at der fortsat er tiltagende styrketegn i opadgående retning, og at et brud i opadgående retning kan være nært forestående.

  • De globale fødevarepriser falder

    Opgørelser, som FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, netop har offentliggjort, viser at de globale fødevarepriser falder

  • Hvedeprisen banker atter hovedet mod afgørende prisloft

    Fredag udkommer denne måneds USDA-rapport over den globale afgrødeforsyning. Forud for rapportens opgørelse er der overraskende styrke til europæisk hvedepris der lige nu banker mod et vigtigt modstandsniveau i opadgående retning.

  • Voldsomt skuffende aktivitet på eksportmarkedet for korn

    Den seneste opgørelse over handels­aktiviteten på eksportmarkedet viser en ekstremt skuffende handelsaktivitet med både majs og hvede hen over juledagene.

  • Hvedeprisen revancherer to ugers nedtur på to dage

    Det så ikke for godt ud for hvedeprisen da handlen for europæisk hvede blev skudt i gang i det nye år. Men de mere prisstærke takter har atter indfundet sig til trods for en stærk euro og skuffende franske eksporttal.