Stort skulderklap til Lykkensgård

Henrik Sieben 12-03-2018 08:00:28
Lykkensgård Avlscenter ved Ulrik Olsen blev kåret som årets arbejdsplads ved svineproducenternes årsmøde i VKST, hvor også Frihedslund Læregård blev hædret. Foto: Privat
Ved årsmødet for svineproducenter var der ros fra medarbejderne til Lykkensgård Avlscenter, der – ligesom Frihedslund Læregård – blev hædret som årets arbejdsplads.

For et år siden kom Micha Topp Nielsen tilbage fra barsel til Lykkensgård Avlscenter, og hun var spændt på, hvad hun kom tilbage til. Bortset fra driftslederen, Anja Therkelsen, og ejeren, Ulrik Olsen, var der skiftet ud i gruppen af kollegaer.
- Nu er der gået et år, og jeg har haft tid til at tænke over, hvad der får min arbejdsplads til at skille sig ud fra de andre, lød det blandt andet i motiveringen for, hvorfor Micha Topp Nielsen havde indstillet sin arbejdsplads som årets arbejdsplads.
Og Lykkensgård Avlscenter, der ligger på Røsnæs ved Kalundborg, blev – som det fremgik af LandbrugØst i sidste uge – sammen med Frihedslund Læregård kåret som årets arbejdsplads på VKST’s årsmøde for svineproducenter. De to var ligeværdige i kampen om titlen, lød det i forbindelse med prisoverrækkelsen.

Alle er ligeværdige

I begrundelsen for indstillingen skrev Micha Topp Nielsen blandt andet: »Alle er ligeværdige, og vi løfter i samlet flok. Hver mandag bliver ugens forløb planlagt med skiftevis tavlefører, hvor alle medarbejdere tager del i planlægningen. Vi skiftes også til levering af avlsdyr«.   
- Vi går meget op i, at kommunikationen foregår på dansk for at få en bedre kommunikation og mindre misforståelser, og derfor er vi kun danskere på arbejdspladsen, hvilket jeg er stolt af, fortæller Micha Topp Nielsen videre.
- Hver elev, tilføjer hun, er tilknyttet en afdeling samt en faglært, og eleverne får tildelt ansvar efter evne og får lov til at arbejde selvstændigt i deres afdeling. Efter et par måneder bliver der roteret rundt, så eleverne har mulighed for at komme rundt i alle afdelinger.
  

Altid smil på læben

Videre fremhæver Micha Topp Nielsen, at hendes kollegaer altid møder op med et smil på læben og er klar til dagens gøremål.
- Vi kan konfrontere hinanden uden at bære nag, og alle er åbne for råd fra de andre medarbejdere. Vi er gode til at bede om hjælp hos hinanden og er parate til at give den en ekstra skalle.     
- Ved besøg af dyrlæge eller rådgiver deltager både medarbejdere og elever, hvilket giver en anden forståelse og tilgang til tingene i stedet for bare at få det hevet ned over hovedet. Det motiverer os selv til at tænke ud af boksen, påpeger Micha Topp Nielsen og fortsætter:    
- I tilfælde af ferie eller fridage går vores driftsleder gerne ind og tager den pågældendes afdeling, og det er med til, at vi andre kan holde fuld fokus på vores egen afdeling.
 

Stolt og ydmyg

LandbrugØst har spurgt Ulrik Olsen, der overtog Lykkensgård Avlscenter for 11 år siden, hvad prisen betyder for ham.
- Indledningsvis vil jeg sige, at det er vores driftsleder (Anja Therkelsen, red.), der har en stor del af æren for titlen. Det er hende, der skaber den trygge hverdag for de medarbejdere, vi har.
- Jeg er meget stolt og beæret over, at vi får sådan en pris samtidig med, at jeg er meget ydmyg omkring det, lyder det videre fra Ulrik Olsen, der i 2016 også kunne glæde sig over, at årets elev ved svinekongressen i Herning, Marie Fisker, kom fra Lykkensgård.
Ulrik Olsen fortsætter: - Der skal ikke mange konflikter til med ens medarbejdere, før man er den dårligste ejer og leder, og man skal hele tiden passe godt på sine medarbejdere.
Stabilitet er vigtigt
- Det er vigtigt for mig, at der er stabilitet på arbejdspladsen og at medarbejderne ved, hvad de skal lave. Vi gør meget for at uddanne vores elever, og jeg tror, at det giver et ekstra engagement hos mig selv og hos vores faste medarbejdere, for vi skal alle være skarpere hver dag, påpeger Ulrik Olsen.
På spørgsmålet om eleverne forlods kender til landbrug i almindelighed og svinebedrifter i særdeleshed, når de kommer til Lykkensgård, svarer han:
- De fleste af vores elever i dag kommer ikke fra landbrug. Vi bliver jo færre og færre landmænd, og det er begrænset, hvor mange børn vi selv får. Derfor er det godt, der kommer elever til udefra.
- Aktuelt kommer to af vores elever fra København og den tredje fra en hesteejendom, oplyser Ulrik Olsen afslutningsvis.

Lykkensgård Avlscenter
Lykkensgård er en avls- og opformeringsbesætning, hvor der laves avlsdyr og KS-orner.
Der produceres årligt cirka 14.000 grise, hvoraf cirka halvdelen slagtes.
Lykkensgård Avlscenters medarbejderstab består af en driftsleder, tre faglærte og tre elever.                                      
500 årssøer af racerne duroc og landrace.
Ulrik Olsen har for kort tid siden overtaget slægtsgården Kongestensgården på Røsnæs, der har 460 årssøer, og er en normal opformeringsbesætning.
Desuden drives i samarbejde med kompagnon Anders Jakobsen, Protekta Farm, en 1.200 hektar stor økologisk ejendom i Illerup nær Saltbæk ved Kalundborg.
  • Krybestrøm hæmmer køers trivsel

    Krybestrøm er et stigende problem, der ifølge elinstallatør skal tages alvorligt.

  • Jurist anbefalede indsigelser og høringssvar

    På et sommermøde på Borreby Gods ved Skælskør talte jurist i Bæredygtigt Landbrug varmt for indsigelser.

  • Nye stalde bliver godkendt på rekordtid

    Kommunernes sagsbehandlingstid for husdyrgodkendelser var i 2017 kortere end nogensinde før. Det glæder miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, at landmændene hurtigt kan komme i gang med investeringer i nye stalde og udvidelser.

  • Olieprisen skal ned igen

    USA har lukreret godt på OPEC’s produk­tionsnedskæringer. Men nu vil blandt andet Iran skrue op for olieproduktionen igen og handelskrigen mellem USA og Kina kan gå hen og skade den globale økonomi og dermed sænke efterspørgslen efter olie på den lange bane. Dermed peger pilen lige nu ned for olieprisen.

  • Nu rykker såning og hvedekvalitet i USA

    Efter en mildest talt træg start på såningssæsonen for hvede i USA har vejret nu ændret sig i en mere positiv retning for de amerikanske hvedeproducenter. Det har resulteret i en overraskende fremgang i ikke kun såning af hvede, men også i den amerikanske hvedekvalitet.

  • Sojaskrå tæt på nyt stort og langsigtet købssignal

    I sidste uge var prisen for sojaskrå på afgrødebørsen i Chicago oppe og teste det vigtige modstandsniveau i opadgående retning ved 350 dollar pr. short ton. Testen er i første omgang blevet afvist, men som det fremgår nedenfor, så signalerer de tekniske indikatorer, at der fortsat er tiltagende styrketegn i opadgående retning, og at et brud i opadgående retning kan være nært forestående.

  • De globale fødevarepriser falder

    Opgørelser, som FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, netop har offentliggjort, viser at de globale fødevarepriser falder

  • Hvedeprisen banker atter hovedet mod afgørende prisloft

    Fredag udkommer denne måneds USDA-rapport over den globale afgrødeforsyning. Forud for rapportens opgørelse er der overraskende styrke til europæisk hvedepris der lige nu banker mod et vigtigt modstandsniveau i opadgående retning.

  • Voldsomt skuffende aktivitet på eksportmarkedet for korn

    Den seneste opgørelse over handels­aktiviteten på eksportmarkedet viser en ekstremt skuffende handelsaktivitet med både majs og hvede hen over juledagene.

  • Hvedeprisen revancherer to ugers nedtur på to dage

    Det så ikke for godt ud for hvedeprisen da handlen for europæisk hvede blev skudt i gang i det nye år. Men de mere prisstærke takter har atter indfundet sig til trods for en stærk euro og skuffende franske eksporttal.

Digitale brochurer

Læs de nyeste tilbudsaviser fra P. Lindberg

– troværdig samarbejdspartner i mere end 30 år. Vores viden og vision er at give vore kunder den bedste rådgivning samt kvalitetsprodukter ud fra deres behov, således vi opnår værdiskabende løsninger i fællesskab i den moderne produktion, som landbruget er. Vores aktiviteter dækker over udvikling, produktion, rådgivning i reproduktion, salg og markedsføring. Se vores aktuelle tilbudskatalog ”Svin Maj/Juni” - med masser af gode og spændende tilbud.

Til den professionelle bruger ved stat, amt, kommuner, kirkegårde, industri, parker, boligselskaber, golfbaner, forlystelsesparker og landbrug. Alle vogne og tankvogne er varmgalvaniseret. Spar tid og penge med Solus professionelle produkter, der kan komme hvor store og tunge maskiner ikke kan. Dansk kvalitet, robust solidt dansk håndværk der er produceret i Danmark. Vi har det DU skal bruge!

Perstrup Beton Industri er en betonelementfabrik, der sammen med ØSB, Byggebjerg Beton, Svinninge Beton Industri og Abeo udgør virksomhederne i Industri Beton Holding A/S. Perstrup Beton Industri beskæftiger pt. ca. 100 medarbejdere. Virksomhederne i Industri Beton Holding A/S leverer alle slags betonelementtyper til renovering, ombygning eller til helt nye projekter til byggeriet. Vi tilbyder totalleverancer af komplette råhuse - inkl. projektering og montage. Yderligere producerer vi elementer til infrastruktur, tanke og landbrug.

Vækstaktuelt er vores landbrugsmagasin. I denne udgave kan du læse om præcisionsgødskning og mange andre spændende emner.

Se flere brochurer