bannerPos

Fra glad gris på marken til gourmetpølse i hotdogbrød

Hvad der startede med lidt godt kød til fryseren, er i dag blevet til velfærdskonceptet GladGris ved Brønderslev. Igen i år serveres der gourmet hotdogs med en pølse af de sortbrogede landracesvin i Madbazaren.

Tekst og foto: Tenna Bang

Redaktør, LandbrugNord
20-06-2019 13:07
Madbazaren, på skuet i Hjørring, præsenterer i år omkring 40 udstiller. En af dem er GladGris fra Brønderslev. Et velfærdskoncept hvor grisen både kommer til verden og slutter sine dage på marken, og hvor det handler om høj velfærd og kødkvalitet.

Små sortbrogede grise kommer pilende på udvendig side af indhegningen. De er nemlig stadig et par centimeter for små til at vide, hvad hegnet betyder.

- Når de begynder at gå ind i vores have, er de store nok til at blive fravænnet, siger Laust Lyngsø, som sammen med Camilla driver GladGris, et velfærdskoncept med sortbrogede bevaringsværdige landracesvin ved Brønderslev.

Grise på friland

Det startede i 2014, hvor parret købte slægtsgården lidt uden for Brønderslev.

- Camilla ville gerne have grise, så vi havde lidt kød i fryseren, fortæller Laust Lyngsø.

Han er landbrugsuddannet, men kunne ikke se sig selv gå inde i en stald hver dag. Og samtidig var der ingen stalde til den nyerhvervede ejendom.

Derfor besluttede parret sig for, at det skulle være grise på friland 365 dage om året og købte tre sortbrogede landracesøer og en orne.

- Dengang var det tilfældigt, det blev den race. Jeg fik et godt tilbud og vi er vel handelsmænd, griner Laust, som er blevet rigtig glad for racen.

- Deres temperament passer godt til mig, og så synes jeg, det er fedt at være med til at bevare en race.

Kastrerer ikke

De tre søer og en orne blev lukket ud på marken og der har de gået siden. I dag er der 15 søer og to orner og GladGris producerer omkring 150-200 slagtesvin om året. Alle grise flyttes to gange om året til et nyt stykke tilsået jord, oftest med rug.

Grisene kommer til verden i grisehytter fyldt med halm. Hver so går i hver sin indhegning og smågrisene kan løbe frit som de vil indtil de bliver gamle nok til fravænning.

Her deles de i polte og orner.

- Vi kastrerer ikke ornerne. Det har vi gjort to gange, og det er det eneste tidspunkt, vi har haft problemer med halebid, forklarer Laust Lyngsø.

Derimod bruges ornerne i produkter, hvor det ikke har nogen betydning for eksempel røgvarer, mens poltene bruges til fersk kød. Grisene er mellem 8-12 måneder, når de slagtes. De bliver aflivet og afblødt på marken og Laust Lyngsø kører dem herefter til opskæring.

- Vi kalder det selv en velfærdsslagtning, fordi grinene slipper for transporten til slagteriet, forklarer han.

Efterspurgt koncept

Hvad der startede som en familie, der gerne ville have egenproduceret kød i fryseren er i dag blevet til et bredt kendt koncept.

- Da vi startede, troede jeg ikke, der var et markedet for det her, men det har der i den grad vist sig at være. Vi sælger velfærd og en historie og det vil folk gerne betale for, fortæller Laust Lyngsø, som har godkendelse til at producere dobbelt så mange slagtesvin, som han gør i dag.

Sammenligner han sine grise med, almindelige grise, kan han også langt fra følge deres tilvækstresultater, men omvendt bliver spisekvaliteten noget andet, oplever han.

- Vores grise vokser langsommere og det giver kød med mere struktur og som er fedtmarmoreret uden at have den der spækkant, forklarer Laust.

Sælger gourmet hotdogs

Sidste år var GladGris med på dyrskuet i Hjørring for første gang, hvor de blandt andet serverede gourmet hotdogs i lækkert brød og med en pølse lavet ud af de sortbrogede grise, hjemmelavet ristede løg, hjemmelavet remulade og hjemmelavede syltede rødløg.

- Jeg tror vi lavede mellem 700 og 800 hotdogs, fortæller Laust Lyngsø, som igen i år vil gentage succesen i Madbazaren.

Case IH præsenterer nyt forhandlersetup på Sjælland

Danmarks mest sælgende mærke i 2019 for landbrugstraktorer over 50 hk, Case IH, er klar til at løfte sløret for fremtidens forhandlersetup på Sjælland.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

Gødskning tidligere end normalt

Med en forventet lav kvælstofpulje i jorden, og afgrøder der allerede er klar til at starte væksten, vurderes første tildeling af gødning at være lidt tidligere end normalt.

Fleksible bladgødninger

Flex Fertilizer-systemet tildeler næringsstofferne effektivt til afgrøden og efter aktuelt behov. Samtidig er det en både klima- og miljøvenlig gødningsform.

Gratis webinar om gødskningsstrategi

Seges inviterer til webinar om strategier for gødskning for den kommende sæson.

35 millioner fra Danish Agro

Andelsgrovvareselskabet havde sidste år rekordomsætning og et overskud før skat på 402 millioner kroner.

Det totale kvælstof-balanceregnskab skal skrottes

En bare nogenlunde præcis opgørelse fra danske landområder er uladsiggørlig, og naturen har så mange selvregulerende mekanismer, som ikke kan sættes på en formel, påpeger Jørn Rasmussen.

Tysk sag kostede DLG dyrt

Tørken i sommeren 2018 kostede DLG et trecifret millionbeløb på bundlinjen i regnskabet. I 2019 er det en konkurrencesag fra Tyskland, som koster koncernen 119 millioner kroner.

Landbruget skal inddrages i klimaforhandlinger

Vi ved, hvordan man reducerer CO2-udledningen drastisk, samtidig med at man øger produktionen.

Ung lollik har succes med egen maskinstation

Henrik Schmidt driver Henriks Maskinstation på Lolland, og han er med sine bare 26 år én af de yngste i en hård branche.
Side 1 af 47 (932 artikler)Prev1234567454647Next