bannerPos

Formand: Hold dig klar til midlertidig lukning af eksport

Den største indflydelse og trussel på noteringen lige nu er afrikansk svinepest, lød det fra formanden for svineproducenterne i VKST, Niels Aagaard Jørgensen, på årsmødet torsdag eftermiddag. Foto: Morten Ipsen
07-03-2020 11:58

Specielt producenterne af 30 kilos grise til udlandet bør forholde sig til risikoen for en midlertidig nedlukning af eksporten, hvis Tyskland får afrikansk svinepest. Men gå ikke i panik, lød det fra formanden for svineproducenterne i VKST på årsmøde forleden.

Den største indflydelse og trussel på noteringen lige nu er afrikansk svinepest, og der er de danske svineproducenter nødt til at huske på, hvilken situation de har lige uden for deres egen dør, lyder det fra formanden for svineproducenterne i VKST, Niels Aagaard Jørgensen.

- Jeg kunne godt være bange for, at vi inden længe ser afrikansk svinepest (ASF) i Tyskland. På trods af alle forholdsregler, som de senere år er blevet flere og flere, i takt med at først røde og siden sorte områder kommer på Seges’ kort over udbredelsen. Hegn og grænsevask er en forsikring, men ikke endegyldigt garanti, så husk nu hygiejnekurser, som kan tages på Seges’ hjemmeside. Gå også igennem smittebeskyttelse hjemme på egen bedrift. Orienter både danske og ikke mindst udenlandske medarbejdere om, hvordan de skal forholde sig i deres gøren og laden. Lav mini-grænsekontrol på egen bedrift, lød det fra Niels Aagaard Jørgensen, da han sidst i februar aflagde beretning for 260 deltagere på VKST’s årsmøde for svineproducenter .

- Alt skal vendes, da det er alt-afgørende, at AFS bliver holdt ude af landet, tilføjede han.

- Samtidig er det yderst vigtigt, at specielt dem af 30 kg-producenterne, der udelukkende eksporterer, forholder sig til risikoen for en midlertidig nedlukning af eksporten. Jeg siger ikke, at I skal gå i panik. Der bliver stadig eksporteret mange grise til Polen, selv om det i dag er sort område, men jeg kunne godt forestille mig, at de tyske myndigheder reagerer anderledes og mere kontant end de polske. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at alle, der kunne påvirkes af nedlukning, helst skulle kunne tænke mindst to uger frem. Pladsen bliver hurtig trang, lød det fra Niels Aagaard Jørgensen. 

Historisk

Formanden glædede sig også i sin beretning over det, som han kalder »en økonomisk kovending i dansk griseproduktion«.

Som sædvanligt er der store udsving i svineproducenternes indtjening.

- Højdespringeren på de første tyve resultater er gået fra -1.657.000 kroner i 2018 til 10.294.047 kroner i 2019 for søer med 30 kg-produktion. En fantastisk udvikling i økonomien på sådan en bedrift. Gennemsnittet for de første tyve regnskaber er på 4.610.764 kroner, hvad absolut heller ikke er at fornægte, specielt ikke når vi ser på de sidste ti års resultater. Det samme billede tegner sig i slagtesvineproduktionen. Ud af de ti først opgjorte regsnskaber er der flere, der har rykket resultatet 2-3 millioner kroner fra 2018 til 2019, fortalte Niels Aagaard Jørgensen, der, inden han hul på sin beretning, havde skålet for de gode tider sammen med de 260 fremmødte.

mip

0

Landsresultatet for ydelseskontrollen

10 kg EKM mere end sidste år og 1.267 årskøer mere. Det er to af resultaterne fra RYK’s kontrolår 2019/2020, der ikke byder på de store ændringer i forhold til året før.

Flot jubilæumsmodel fra S.D. Kjærsgaard

Tylco Silomontage har lavet en guldhandel med S.D. Kjærsgaard – en meget omtalt minilæsser fra Case.

Kvægbrugere skal bidrage til færre uheld på bedrifterne

Et række interviews med kvægbrugere, som har være involveret i en ulykke ved håndtering af deres dyr, skal danne baggrund til anbefalinger, der skal nedbringe antallet af ulykker.

Roekampagnetid er også pulptid

Det er ikke kun roedyrkere, der er i fokus hos Nordic Sugar for tiden. Firmaet er også i gang med at producere HP-Pulp til mælkeproducenter, der bruger det både som grov- og kraftfoder.

Sukkerroehøst under perfekte forhold

2020-sæsonen har været optimal til at dyrke sukkerroer, hvor nedbør og sol har givet en høj sukkerprocent – også på Lidsø.

Onlineoverblik over fodersiloerne

Sparet tid, overblik og en effektiviseret arbejdsgang er blandt de fordele, som svineproducent Jakob Krogh Andersen har opnået med installering af niveaufølere fra NiveauTeknik i fodersiloerne.

Avler tvivler på at minken kommer igen

Den sjællandske minkavler Henrik Svendsen havde ikke set en total nedlukning af dansk minkproduktion komme overhovedet.

Ny model ændrer EU-støtten – og styrker dyrelivet

Landmænd kan i fremtiden formentlig lade naturen råde uden at blive trukket i støtte. Det vækker begejstring hos både landmand og forsker i biodiversitet.
Side 1 af 76 (1514 artikler)Prev1234567747576Next