bannerPos

Sund Jord 2020 i marken

06-10-2020 15:38:10

I år afholdes Sund Jord 2020 i to dele; Du kan vælge en dag i marken, hvor du følges rundt med en mindre gruppe, og så kan du tilmelde dig Agrovis live-webinar her, hvor du fra computeren eller mobilen kan følge med, når ekspertene gennemgår resultater, ny viden og ikke mindst udviklingen inden for projektet “Grønne marker & Stærke rødder” (GMSR).

Når det handler om sund jord, så vil vi helst kun kratte lidt i overfladen, men til dette års Sund Jord-konference går vi endnu dybere ned i de faktorer, der er vigtige for at opretholde en frugtbar jord længere ud i fremtiden – både i marken og til vores LIVE-webinar.

Vi forfølger de faktorer, som vi ved virker, for at kunne bruge dem mere målrettet. Det handler om at vælge det rette niveau af jordbearbejdning. Det handler om dit valg af arter til efterafgrøder, og det handler om dine companion crops. Vi har efterhånden godt styr på, hvilken effekt, der er på den nuværende afgrøde, men nu går vi efter det længere perspektiv.

Når vi mødes i flere små grupper, kan vi i langt højere grad dyrke det faglige nærvær og få en unik mulighed for at diskutere og erfaringsudveksle på tværs – selvfølgelig på behørig afstand.

Programmet i marken

Jordbearbejdningens betydning for livet i og på jorden

  • Hvad har vi undersøgt, og hvordan har vi undersøgt effekten af jordbearbejdning i GMSR?
  • Har jordbearbejdning betydning for dyrelivet over og under jorden?
  • Hvilke effekter omkring forskelle i biodiversitet har vi konstateret i projektet, og hvilke perspektiver giver det i forhold til den landbrugsmæssige drift og i forhold tili biodiversitet?

Maskindemo: Efterafgrøder og såteknik

  • Demonstration af Dalbo MaxiCut knivtromle til destruktion af efterafgrøde
  • Demonstration af Weaving GD Drill, der sår direkte i en stående efterafgrøde og i efterafgrøder, der er lagt ned med knivtromlen. Vi diskuterer fordele og ulemper
  • Søren Ilsøe deler ud af sine erfaringer med Weaving GD Drill – hvordan har resultaterne været i de sidste tre vækstsæsoner, hvilke fordele og ulemper har såmaskinen i forhold til en tandsåmaskine og hvilken maskine vil han anvende fremover?

Effeken af companion crops i vinterhvede og vinterraps

  • Har arter som honningurt, boghvede og kløver indflydelse på ukrudtstrykket i afgrøden?
  • Er der forskel på om companion crop arterne fremmer eller hæmmer afgrøden?

Efterafgrøde som udkrudtshæmmer, og hvad sker der med vores efterafgrøde, når den er nedmuldet?

  • Kan vi bruge efterafgrøder som et led i en ukrudtsstrategi, og specielt i kampen mod problemgræsserne. Det er der noget, som tyder på, men hvilken artssammensætning og udsædmængde er den rigtige?
  • Efterafgrøder etableres og efterafgrøder destrueres, men hvad sker der med efterafgrøden, når den nedmuldes og hvordan udnytter vi bedst resterne af efterafgrøderne til vores kommende afgrøde?

Vi slutter dagen af med en let frokost og et video-indlæg fra vores driftsøkonom Søren Bækholm, der vil kigge på, hvad bundlinjer siger i vores dyrkningssystemer.

Tilmelding kan ske her.

Pris: kr. 2.500,-

Sund Jord (i marken)

Dato(er): 26-10-2020