bannerPos

Landmænd inviterer på safari

Jens Verner Pedersen er en af de syv landmænd, der i år er vært ved bondegårdsferie.
08-07-2020 15:03

En gruppe nordjyske landbrug åbner op for gæster denne sommer til Bondegårdssafari 2020.

Nordjyske landmænd står klar med en sommerferieaktivitet til de danske familier i år. I samarbejde med deres landboforening Agri Nord har de valgt at lukke deres gårde op for besøgende, så feriehungrende danskere kan få nogle gode oplevelser i sommerferien hjemme i Danmark.

- Vi har et af verdens bedste landbrug, hvor vi ligger i toppen, hvad angår klima, sundhed og dyrevelfærd. Det vil vi gerne benytte lejligheden til at vise forbrugeren, siger Carl Christian Pedersen, der er formand for Agri Nord.

For at sikre, at der ikke sker spredning af Corona-virus, er konceptet en safari, hvor familien fra deres biler kan se gården og dyrene.

De steder, hvor man kan være ude i det fri i sikker afstand, er der også mulighed for at gå en tur. Der er også rundvisning et af stederne, hvor alle myndighedernes anbefalinger selvfølgelig overholdes.

Dansk er bedre

Agri Nord har i en længere periode kørt en kampagne under sloganet »Dansk er bedre« for at få forbrugerne til at købe danske fødevarer, når de handler ind.

Det har foreningen slået et slag for blandt andet ved Tall Ships Races i Aalborg sidste år og på dyrskuer. Og nu altså også ved en bondegårdssafari.

- Corona-krisen har været med til at sætte fokus på, at vi skal støtte vores lokale fødevareproducenter, og den trend vil vi selvfølgelig gerne støtte op om til fordel for vores medlemmer, siger Carl Christian Pedersen.

Han håber, at mange forbrugere vil benytte lejligheden til at prøve de danske kvalitetsfødevarer, næste gang de tager indkøbskurven på armen.

Et slag for dyrevelfærden

En af værterne for årets bondegårdssafari er mælkeproducent Jens Verner Pedersen, Hobro. Han er konventionel landmand, og vil gerne vise forbrugeren, at dyrevelfærden også er høj, selvom produktionen ikke er økologisk.

- Jeg vil gerne vise min produktion, så folk kan se, hvad det er et moderne landbrug er, siger mælkeproducenten, der leverer sin mælk under Hjerte-mærket, der er en mærkning for dyrevelfærd.

Det betyder, at der for eksempel er strøelse, ekstra plads og kalvene går længere tid hos koen, inden den vænnes fra.

- Jeg synes, det er vigtigt, at forbrugeren kommer ud og ser vores store, lyse, luftige, moderne stalde, hvor køerne har rigtig gode forhold, siger han.

teba

Her er der Bondegårdssafari

En gruppe landmænd har valgt at invitere ferieramte familier på besøg.

Uge 28

Økologiske Pilegrise, Vokslevej 35, 9240 Nibe. Klokken 10-16

Uge 29

Flyvende græsning og Rebildcentrets Gårdbutik, Røde Møllevej 18a, 9520 Skørping. Klokken 10-14

Uge 30

Jens Verner Pedersen, Høndrupvej 8, 9500 Hobro. Klokken 10-14

Uge 31 (Kun 4. juli)

Rokkedahl, Nymøllevej 126B, 9240 Nibe. Klokken 9-11

Uge 32

Lars Thomsen, Åsted Ådal, Faurholtvej, 9900 Frederikshavn. Vandrerute døgnåbent. Staldbesøg klokken 10-14 på Starbakvej 35

0

Så er der igen varer på hylderne

Både sælgere og købere af landbrugsejendomme valgte at »klappe hesten«, efter statsminister Mette Frederiksen tonede frem på skærmen og lukkede store dele af landet ned

Fynboer øjner sjællandske kartoffeldyrkere

Det kræver tilsagn om knap 7.000 hektar med melkartoffel, hvis ny fynsk kartoffelmelsfabrik skal blive en realitet. Kommende informationsmøder skal vise om der er tilstrækkelig interesse.

Landbruget skal dyrke fællesskabet

Som dansk landmand skal man arbejde for øget synlighed, og dyrke fællesskabet, lyder det fra sjællandske Yke Kloppenburg fra Sektorbestyrelsen for Kvæg.

Massivt rod i Miljøstyrelsen koster landbruget

Massivt rod i Miljøstyrelsens beregninger for kvælstof-belastningen i Smålandshavets åbne del kan koste landbruget på Syd- og Vestsjælland dyrt i form af ekstra efterafgrøder, mener Gefion og DLS.

Grimme styrker rådgivning og salgssupport øst for Storebælt

Uffe Jensen er udpeget som ny ansvarlig for salg af kartoffemaskiner på Sjælland hos Grimme, oplyser selskabet.

I et høstvakuum

Lige nu er vurderingen på Danish Agros afdeling i Dalmose på Vestsjælland, at man skal modtage middeludbytter af korn og raps. Det er stilhed før stormen, fortæller markedsdirektør Christian Hjerpsted mandag eftermiddag, hvor høsten ligger stille.

Syngenta og FaunaPhotonics hylder biodiversiteten

Biodiversitet er vigtig for vores natur, og landbruget har en helt særlig rolle i at hjælpe og passe på biodiversiteten.
Side 1 af 65 (1281 artikler)Prev1234567636465Next