bannerPos

Sæt ind mod sneglene i god tid

I vinterraps æder sneglene af kim- og løvblade, mens frøene kun sjældent angribes. I vintersæd bliver både kerner og senere blade ædt. Tidlige angreb i vintersæd viser sig derfor som manglende fremspiring. Foto: Seges

Tekst og foto: Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
12-08-2019 10:05
Det er altafgørende at iværksætte bekæmpelse mod snegle tidligt, hvis indsatsen skal batte. Sats også på jordbearbejdning, hvor det er muligt, råder Seges.

På lerjord men også på andre jordtyper skal man være opmærksom på angreb af snegle. Der er risiko for angreb i vinterraps, vintersæd og andre efterårssåede afgrøder. Angreb er værst efter »fugtige forfrugter« såsom vinterraps, frøgræs, kløverfrø, kløvergræs og lignende. Det skriver Seges. 

- Det er altafgørende at opdage sneglene tidligt, hvis der skal opnås en god bekæmpelse. Der bør ved risiko for angreb yderligere satses på at reducere snegleantallet ved jordbearbejdning, hvor det er muligt, lyder det fra Seges-konsulent Ghita Cordsen Nielsen.

I marker med massive snegleforekomster skal det overvejes, om der i stedet skal dyrkes en forårssået afgrøde.

I vinterraps æder sneglene af kim- og løvblade, mens frøene kun sjældent angribes. I vintersæd bliver både kerner og senere blade ædt. Tidlige angreb i vintersæd viser sig derfor som manglende fremspiring.

Gå i marken og kig grundigt 
Konsulenten anbefaler, at du trækker i gummistøvlerne og undersøger snegleforekomsten både i markerne og i stubmarkerne efter høst, så risikoen for angreb i vinterraps og vintersæd og andre efterårssåede afgrøder kan vurderes i tide. 

Du bør kigge grundigt under planterester og ved rødderne. For der kan både være nyklækkede snegle på nogle få mm og udvoksede snegle på godt fem cm. Kig også efter snegleæg ved rødderne i stubben og andre hulrum i jorden. Snegleæg er glasklare, cirka to mm og lægges i dynger. Slimspor er også et oplagt tegn på ubudne gæster. Ifølge Seges er der også gode erfaringer med at gå ud med en lygte sidst på aftenen, da sneglene især er fremme om natten.

Sort jord og øg sådybden
Seges anbefaler ved risiko for angreb at holde jorden sort ved gentagne harvninger i længst mulig tid før etablering af vintersæd. Herved forstyrres sneglene, og fødegrundlaget forsvinder. Harvning har størst effekt under tørre forhold, men kan før vintersæd medføre en udsættelse af såtiden, det er dog en nødvendig foranstaltning ved store snegleforekomster, lyder det. 

Praktiske erfaringer har vist, at der ikke er større problemer med agersnegle ved pløjefri dyrkning, snarere tværtimod. Hvilket ifølge Seges skyldes, at der foretages stubharvning efter høst, og at sneglene har dårligere bevægelsesmuligheder i jorden, når pløjning undlades. På svær lerjord kan det være en fordel at undlade pløjning og i stedet stubharve flere gange, da det kan være vanskeligt at pakke jorden tilstrækkeligt efter pløjning.

Det er nemlig vigtigt, at jorden straks pakkes sammen efter pløjningen, så der ikke opstår hulrum, hvor sneglene kan opholde sig. Slutteligt er det vigtigt at få sået i dybden. Overfladisk såning øger risikoen for, at sneglene æder udsæden. Forsøg har således vist, at kerneangreb i hvede reduceres med 70 procent ved at øge sådybden fra blot to til fire cm. 

Bekæmpelse tidligst muligt 
Der findes en række forskellige bekæmpelsesmidler alt efter snegletype og afgrøde, du kan finde en oversigt over alle godkendte midler samt dosering på landbrugsinfo.dk. Det er dog fælles for alle, at du sørger for at få sneglemidlerne hjem i god tid, hvis der forventes angreb, råder Seges. 

Videnscentret gør desuden opmærksom på, at det tager tid, før sneglene finder og æder sneglegranulaterne, hvorfor virkningen indtræder langsommere end for tidligere godkendte midler. En forudsætning for en god bekæmpelse er derfor igen, at man opdager sneglene meget tidligt.

- Det kan derfor være aktuelt at sprede sneglekornene straks efter såning. Forsøg har vist svingende effekt ved iblanding af granulater i såsæden. Årsagen til den dårligere effekt ved iblanding angives at være, at snegle har sværere ved at finde sneglekornene ved iblanding i såsæden, skriver konsulenten.

Læs meget mere om sneglebekæmpelse på landbrugsinfo.dk eller forhør dig hos din konsulent.

Landbruget får hjælp til grøn omstilling

»Landbruget er en del af løsningen« var titlen på en konference på Landbrugsskolen Sjælland i Høng, hvor den grønne omstilling var i fokus.

Klassiske dyder og mekanisk bekæmpelse

Hos Stroco-Agro er interessen for No-till større end salget af udstyr dertil. I stedet er det klassiske harver og radrensere, der stjæler interessen.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Lav erstatning til landmand berørt af sprøjteforbud i BNBO

Første afgørelse om erstatningens størrelse om sprøjteforbud i et BNBO i Egedal ender i en for lodsejer chokerende lav erstatning. Nordsjællandsk landboformand føler sig ramt på retsfølelsen. Erstatningen ligger langt fra, hvad man fra landbrugets side mener, er rimeligt.

Velfærdskød – kalve på græs: - Man skal have mentalt overskud

Karen Freiesleben og Torben Olsen har i flere år fast haft 50 jerseytyrekalve på stald, og de opfordrer andre til at lave gårdbutikker og sælge gennem lokale supermarkeder – selv om det kræver mentalt overskud.

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.

Lukket for kontrakttegning

Med kontrakt på de sidste 2.000 hektar, som Nordic Sugar ønskede, er der nu lukket for yderligere kontrakttegning til 2020.
Side 1 af 42 (826 artikler)Prev1234567404142Next