bannerPos

Alle ejendomme er unikke

Det kan måske være svært at få øje på det unikke, men det er der. Her ses samme bolig efter en renovering.
09-08-2020 08:39

Skal de gamle bygninger rives ned eller skal de renoveres og have nyt liv i form af anden anvendelse? Skal det aldrende stuehus bevares og gennem en renovering bringes op til nutidens standard i forhold til indretning, energi og komfort? Det er ofte stillede spørgsmål og kræver en grundig vurdering, inden der kan gives et klart svar.

GENNEMGANG Det kan måske være svært at få øje på det unikke, men det er der. Sådan lyder det fra Anna Grethe P. Aggerholm, der er arkitekt og bygningsingeniør ved Velas Byg.

- Det vil ofte kræve en større eller mindre indsats at få det unikke frem og der ligger ofte mange overvejelser, følelser og historier til grund for den beslutning, der bliver taget til sidst, siger hun.

Der er gennem tiden sket en rivende udvikling i landbrugenes produktionsformer, hvilket har medført, at en stor del af de landbrugsbygninger og anlæg, der blev etableret før 1980, nu står tomme.

Bevar eller riv ned?

Nedslidte og faldefærdige bygninger pynter ikke på en ejendom og kun de anvendelige bygninger samt dem man ved man kommer til at bruge, skal efter Anna Grethe P. Aggerholms mening bevares.

En nedrivning af overflødiggjorte driftsbygninger og renovering af de bevarede, vil kunne øge ejendommens værdi i forbindelse med et eventuelt salg, men i høj grad også øge livskvaliteten hos dem, der vælger at blive boende efter at dyrene er sat ud af staldene.

- Stuehusene har ofte været nedprioriteret fordi energien og ressourcerne er brugt på driften. Børnene og medhjælpere har gennem årene sat deres præg på huset, der således er godt brugt. Her skal der også en grundig vurdering og overvejelse til, for at finde ud af om det giver mening at bruge penge på en renovering eller man hellere skal bygge et nyt, siger hun.

Der stilles mange krav og ønsker til det nutidige og moderne stuehus alt afhængig af, hvem man er. Vejen til at få netop det man drømmer om, kan være lang og snørklet, men også utrolig spændende. Det behøver ikke være kompliceret, for det er, hvad man gør det til, lyder det.

- I nogen tilfælde er det stedet med omgivelserne, naturen, udsigten og så videre der er det unikke og her må man starte helt på en frisk. Det giver mange muligheder og det er også her vigtigt at få lagt en god plan, forklarer Anna Grethe P. Aggerholm.

De svære beslutninger

Er man tredje eller fjerde generation på gården, kan det være tungt at føle, at man nedriver familiens traditionsrige gård, selvom den er fugtig og gennemgående færdig.

- Her kan vi få en drøftelse om, hvordan man igennem mottoet at forandre for at bevare, kan skabe nye rammer med respekt for de gamle igennem materialer eller en bestemt retning, siger Anna Grethe.

Hvis man står ved en skillevej og skal træffe nogle af ovenstående valg, er en dybdegående snak om værdier, krav, håb og drømme for fremtiden altafgørende for at træffe den rigtige beslutning, opfordrer Velas.

- At få det unikke frem understøtter vækst og liv i landdistrikterne og vil bringe glæde hos alle, siger Anna Grethe.

teba

0

Maskinsælger fra Søllested med historisk jubilæum

Det er 50 år siden, at Christian Krogh fik sommerferiejob som fejedreng i Søllested Maskinforretning, hvor han stadig har sin daglige gang – siden 1975 i rollen som sælger.

- Med Roskilde Dyrskue havde vi haft alt for travlt

Selv uden Roskilde Dyrskue mangler man ikke just noget at lave i Kærsgaard VVS ved Fuglebjerg i det sydvestlige Sjælland.

DF-politiker kiggede på ålegræs

Landbrug & Fødevarer inviterede Dansk Folkepartis miljøordfører René Christensen med en tur ud i Karrebæk Fjord, hvor der er masser af ålegræs.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Juletræsproducenter med julelys i øjnene

Corona-krisen bevirker, at tre millioner tyskere ikke rejser væk i julen. Det giver de danske producenter julelys i øjnene, selv om de store tyske julemarkeder næppe afvikles i år.

Direktøren for det hele bygger og udvider kostaldene

Der er godt gang i byggeriet af nye kostalde flere steder i Østdanmark, og det er noget, man mærker til hos N.J. Totalbyg A/S.

Ny ferielov kræver en gennemgang af kontrakter

Den nye ferielov kan betyde, at ansættelseskontrakterne indeholder oplysninger, der ikke længere er korrekte, og det kan blive en dyr affære for arbejdsgiverne.

Fleksible kalvehytter og læskure

Hos Arnes Smedie har man udviklet og producerer nu egne kalvehytter, udebokse og læskure, hvor kvalitet, fleksibilitet og brugervenlighed er i højsædet.
Side 1 af 69 (1368 artikler)Prev1234567676869Next