bannerPos

Thorslunde Maskinstation er kørt ind i en ny tid

Jeppe Larsen måtte sammen med to søskende overtage Thorslunde Maskinstation i efteråret, da faderen pludseligt gik bort.

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
16-05-2020 11:23
Trods de enorme vandmængder i vinterens løb, forløb forårets gyllekørsel stort set som forventet hos Thorslunde Maskinstation, der ellers pludseligt mistede sin mangeårige chef i efteråret.

MASKINSTATION Hvis Jeppe Larsen skal vurdere, hvilken effekt vinteren har haft på det markarbejde, de har lavet hos Thorslunde Maskinstation det seneste halve år, lyder svaret:

- Et eller andet sted har vi bare haft et meget langt efterår. For det har faktisk ikke været vinter. Men vi har da fået serviceret vores maskiner. Vi har da kunnet flyttet lidt gylle, men da det var værst, er det da klart, at vi slet ikke kunne køre nogen steder på markerne, siger Jeppe Larsen. 

Trods de store regnmængder i de første tre måneder af 2020 kom maskinstationen, der ligger nær Svinninge mellem Holbæk og Kalundborg, godt efter den arbejdspukkel, der så småt havde hobet sig op.

Man kan sige, at det positive er, at jorden er hård. Men til gengæld var der i marts og april ikke eneste regnvejrsdag i flere uger. Vi har fået lov til at køre uden at blive forsinket på nogen som helst måde. Så det har faktisk været et heftigt, men stadig roligt år, fordi vi kunne nå det, vi skulle hver eneste uge, siger Jeppe Larsen.

En mavepuster

Sammen med sine to søskende, Jimmi Larsen og Janni Larsen, står han nu i spidsen for Thorslunde Maskinstation efter at deres far, Jørgen Larsen, i en alder af 65 år pludselig gik bort i efteråret 2019.  

- Det var en ordentlig mavepuster. For det var min far, der altid havde planerne og vidste, om vi skulle til højre eller venstre. Det var ligesom ham, der havde styr på det. Så det var noget af en omvæltning for os, og lidt den omvendte verden, fortæller Jeppe Larsen, der sammen med de to søskende har overtaget arbejdet på maskinstationen. 

Siden da har efterkommerne fået samlet stumperne op efter den tidligere frontmand.

- Vi valgte at sætte en bobestyrer på, for den slags ved vi ikke noget om. Vi er bedre til at køre gylle og lave wraphalm, end vi er til det juridiske, fortæller Jeppe Larsen med et skævt smil.

- Det var en ordentlig mavepuster. For det var min far, der altid havde planerne og vidste, om vi skulle til højre eller venstre.

Jeppe Larsen

Han mener, at det var den helt rigtige vej at gå for selskabet. 

- Vi har været sindssygt glade for det. Det har jeg i hvert fald. Men jeg tror også, at de andre i foretagendet har. Nu er der kommet styr på det, og vi har fået grønt lys fra alle sider. Også fra banken, og vi har faktisk oprettet et nyt selskab, vi mangler sådan set bare CVR-nummer, siger han.

Videre i fars ånd

Opgaverne på maskinstationen varetages udover Jeppe Larsen og broderen af fire ansatte, mens søsteren tager sig af det administrative. Det er i hvert fald planen for fremtiden, der ellers kan være svær at spå om. 

- Indtil videre handler det mest om at køre videre i min fars ånd. Han ville gerne have, at det kørte videre uden vi var tvunget på nogen som helst måde. Så hvis vi ville lave noget andet, var vi helt frie til det. Men vi er født og opvokset med det, så det lå helt naturligt for os, forklarer Jeppe Larsen.

- Der var, tilføjer han, ikke tvivl om, at det bare skulle køre videre. For så måtte vi sadle om og prøve nogle nye ting.

En af de nye ting, der er kommet gang i, er en ny bejdsning af majs. Det betyder, at man hos Thorslunde Maskinstation er begyndt at så majsene lidt dybere i jorden end normalt for at undgå, at fugle får fat i dem.

Efter gyllesæsonen er der også kommet gang i arbejdet på græsmarkerne, hvor årets første slet blev trukket den 10. april. Det skyldtes, at markerne var for våde til at køre på i efteråret.

På gårdspladsen er det ikke til at se, hvor stor en maskinpark, man har hos Thorslunde Maskinstation. Det skyldes dog primært, at det meste af maskineriet er i brug.

Hvor mange maskiner har I egentlig?

- Det er nemmere at sige, hvad vi ikke har. Vi har ikke en såmaskine eller en sprøjte. Men til gengæld har vi to gyllevogne, en gylleudlægger, en finsnitter, en rendegraver og en gummiked samt seks traktorer, fortæller Jeppe Larsen.

0

Spændende tur til Japan

Mød dygtige japanske landmandskolleger på deres landbrug og oplev ved selvsyn det japanske højværdimarked for danske landbrugsprodukter.

Begrænset forskel på klimaets bundlinje

Aarhus Universitet finder ingen særlige forskelle på miljø- og klimapåvirkningen mellem økologisk og konventionel planteproduktion.

Aktiv ungdomsorganisation i fremgang på flere fronter

LandboUngdom er en aktiv organisation med fremgang, der senest er gået med i et nyt nordisk netværk for unge på landet.

40.000 arter på plads i Naturbasen

På Danmarks største vidensbank med national flora og fauna sætter amatører og eksperter hinanden stævne og indsamler unik viden.

Læssemaskiner til ethvert formål

Stemas tilbyder et bredt program inden for Weidemann-programmet - senest en hjullæsser med variabel hydrostatisk transmission, der bejler til både landbruget og entreprenørerne

Rust virksomheden til den næste krise

Søren Pilegaard, virksomhedsrådgiver i VKST, kommer med råd til at ruste sin virksomhed i en usikker fremtid.

Husk forsikringen – inden skaden sker

Udføres landbrugsarbejde for andre, bør det overvejes at udvide ansvarsforsikringen.

Väderstad med nyt stophjul til såmaskine

For at øge såpræcisionen yderligere lancerer Väderstad et nyt stophjul til deres rækkesåmaskiner.

Koldsøs innovative miniplov er optimeret og klar

Fredag den 31. juli viser Koldsø Smede og Maskinservice den 100 procent klargjorte miniplov med to såaggregater frem ved en sådemonstration i Vestsjælland.

To måneder mere til vandrådsarbejdet

Miljø- og Fødevareministeriet har lyttet til ønsket om at flytte fristen for vandrådsarbejdet, som med udsættelsen er den 22. november.
Side 1 af 60 (1187 artikler)Prev1234567585960Next