bannerPos

Forberedelse på ferien

Det giver ro i maven, hvis man ved, der er godt styr på bedriften derhjemme. Foto: Colourbox
27-06-2020 23:01

Ledelsesrådgiver Jette Sandager påpeger, at en god ferie begynder med en god forberedelse af ferieperioden på bedriften.

PLANLÆGNING Det er ferietid – og uanset, om der kommer en ferieafløser på bedriften eller der dækkes ind for hinanden, så skal man forberede både medarbejdere og virksomhed, inden ferien påbegyndes.

Nogle medarbejdere får måske nye opgaver i ferietiden, fordi de skal afløse hinanden, og det kræver forberedelse. Og det er ejerens ansvar, at opgaverne bliver løst og medarbejderne er trygge, selv om de får nye opgaver.

Det påpeger ledelsesrådgiver Jette Sandager, der har tre gode råd til virksomhedsejere, som vil gå på ferie med ro i maven og glade medarbejdere.

Skab overblik over opgaverne, beskriv opgaverne og påskøn indsatsen. Sådan lyder de tre »enkle« råd fra Jette Sandager.

Prioritering af opgaver

Hun anbefaler, at man skriver alle opgaver ned – for de mere komplicerede opgaver kan det sågar være nødvendigt at beskrive hvordan opgaverne skal løses.

- Først og fremmest handler det om at give alle et overblik over de opgaver, der skal løses i ferieperioden. Og det er både de daglige rutiner og de ekstraordinære opgaver, der skal skrives ned, så alle ved, hvad der skal gøres, og hvornår det skal ske, siger Jette Sandager.

Hun anbefaler også, at man starter med de opgaver, der er vigtigst, og ikke kan vente til der er fuld bemanding på i virksomheden. Det er vigtigt, at alle kender prioriteringen af opgaverne, ellers vil der være ansatte, der fortsætter deres arbejde som sædvanlig – uden at tage højde for ferieændringer.

Kalender eller tavle

En helt almindelig kalender eller en tavle er et rigtig godt redskab, når man skal skabe overblik over de opgaver, medarbejderne skal løse og hvem, der skal løse dem. 

- Med en kalender eller tavle kan alle se, hvad der skal laves og hvem der skal gøre det. På den måde minimerer man risikoen for misforståelser, siger ledelsesrådgiveren og minder om, at der i ferieperioden skal udpeges en, der er ansvarlig for bedriften.

- Det er ikke så vigtigt, hvad man gør, men at man gør noget, så medarbejderne mærker, at man påskønner deres indsats.

Jette Sandager

I perioder, hvor der måske er lidt underbemanding og ekstra travlt, er det vigtigt at påskønne medarbejdernes indsats.

- Det kan være en sodavand i varmen, kage til kaffen om eftermiddagen, eller hvad man nu kan finde på. Det er ikke så vigtigt, hvad man gør, men at man gør noget, så medarbejderne mærker, at man påskønner deres indsats, lyder rådet fra Jette Sandager.

Har man allerede en personalehåndbog, er man godt på vej til en god ferieplanlægning. Personalehåndbogen beskriver nemlig retningslinjer for registrering af overarbejde, pauser og meget andet.

jhal

0

Landsresultatet for ydelseskontrollen

10 kg EKM mere end sidste år og 1.267 årskøer mere. Det er to af resultaterne fra RYK’s kontrolår 2019/2020, der ikke byder på de store ændringer i forhold til året før.

Flot jubilæumsmodel fra S.D. Kjærsgaard

Tylco Silomontage har lavet en guldhandel med S.D. Kjærsgaard – en meget omtalt minilæsser fra Case.

Kvægbrugere skal bidrage til færre uheld på bedrifterne

Et række interviews med kvægbrugere, som har være involveret i en ulykke ved håndtering af deres dyr, skal danne baggrund til anbefalinger, der skal nedbringe antallet af ulykker.

Roekampagnetid er også pulptid

Det er ikke kun roedyrkere, der er i fokus hos Nordic Sugar for tiden. Firmaet er også i gang med at producere HP-Pulp til mælkeproducenter, der bruger det både som grov- og kraftfoder.

Sukkerroehøst under perfekte forhold

2020-sæsonen har været optimal til at dyrke sukkerroer, hvor nedbør og sol har givet en høj sukkerprocent – også på Lidsø.

Onlineoverblik over fodersiloerne

Sparet tid, overblik og en effektiviseret arbejdsgang er blandt de fordele, som svineproducent Jakob Krogh Andersen har opnået med installering af niveaufølere fra NiveauTeknik i fodersiloerne.

Avler tvivler på at minken kommer igen

Den sjællandske minkavler Henrik Svendsen havde ikke set en total nedlukning af dansk minkproduktion komme overhovedet.

Ny model ændrer EU-støtten – og styrker dyrelivet

Landmænd kan i fremtiden formentlig lade naturen råde uden at blive trukket i støtte. Det vækker begejstring hos både landmand og forsker i biodiversitet.
Side 1 af 76 (1514 artikler)Prev1234567747576Next