bannerPos

Mobil-app samler og giver overblik over høsten

Næsgaard Mobile er nem at bruge. Her er medarbejder Nikolaj Hansen i gang med at bruge app'en.
18-07-2020 09:29

Høsten er en travl tid, hvor tingene skal gå hurtigt og gerne gnidningsløst. For at lette arbejdet for den enkelte landmand har Datalogisk samlet tre funktioner i Næsgaard Mobile app'en.

HØST Sidder man i mejetærskeren eller traktoren, kan man med Næsgaard Mobile’s ”Hvor er min kornvogn” funktion logge sin position og dele den med ens kolleger. Det er en sporingsfunktion, som bruger mobiltelefonens GPS.

Når først man har logget sig på, opdaterer funktionen køretøjets position løbende under kørslen – også selv om telefonen lukkes ned/er i dvalemode. Funktionen kan til enhver tid slås fra.

- Sidder man i mejetærskeren og har brug for at vide, hvor kornvognen befinder sig – eller omvendt – har man via sporingsfunktionen den præcise oplysning direkte på sin mobiltelefon, fortæller Birger Hartmann fra Datalogisk og fortsætter:

- Sidder man indendørs kan man følge køretøjernes position og har mulighed for at koordinere kørslen.

Man kan optimere yderligere ved brug af Næsgaard Optimizer. På mobiltelefonen kan man beregne og planlægge den optimale kørsel med mejetærskeren, så der foretages færrest vendinger og køres i de mest hensigtsmæssige retninger.

Som bruger skal man blot angive skærebordsbredde og antal foragre. Hent Næsgaard Markkort på mobilen og lav beregning. Det er en enkel funktion, som har betydning i marken. 

Høsttal direkte på mobilen

Når først afgrøderne er læsset på kornvognen, er det med funktionen Næsgaard Afgrødelager nemt at registrere sine afgrøder direkte på mobil eller tablet – når man er i marken eller ved indvejningen.

Del høstdata så hele høstholdet er up-to-date med hvad, hvor og hvor meget, der er høstet. Bruger alle Næsgaard Mobile under samme licens på hver deres mobiltelefon, så har alle adgang til og kan indtaste høstdata. Det sparer tid og opfølgningen efter høsten er langt mere enkel og lige til.

Er man førstegangsbruger tager det kun få minutter – og klik – at blive klar og gøre brug af app’en og de tilgængelige høst-funktioner.

- Vi er superglade for at have disse funktioner samlet i én app og således kunne tilbyde landmændene en enkel løsning, som vi ved gør arbejdsgangene i høsten lettere og mere effektive. Det er så vigtigt at have overblikket i forhold til tid, ressourcer og bundlinje, slutter Birger Hartmann.

jba

 

0

Maskinsælger fra Søllested med historisk jubilæum

Det er 50 år siden, at Christian Krogh fik sommerferiejob som fejedreng i Søllested Maskinforretning, hvor han stadig har sin daglige gang – siden 1975 i rollen som sælger.

- Med Roskilde Dyrskue havde vi haft alt for travlt

Selv uden Roskilde Dyrskue mangler man ikke just noget at lave i Kærsgaard VVS ved Fuglebjerg i det sydvestlige Sjælland.

DF-politiker kiggede på ålegræs

Landbrug & Fødevarer inviterede Dansk Folkepartis miljøordfører René Christensen med en tur ud i Karrebæk Fjord, hvor der er masser af ålegræs.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Juletræsproducenter med julelys i øjnene

Corona-krisen bevirker, at tre millioner tyskere ikke rejser væk i julen. Det giver de danske producenter julelys i øjnene, selv om de store tyske julemarkeder næppe afvikles i år.

Direktøren for det hele bygger og udvider kostaldene

Der er godt gang i byggeriet af nye kostalde flere steder i Østdanmark, og det er noget, man mærker til hos N.J. Totalbyg A/S.

Ny ferielov kræver en gennemgang af kontrakter

Den nye ferielov kan betyde, at ansættelseskontrakterne indeholder oplysninger, der ikke længere er korrekte, og det kan blive en dyr affære for arbejdsgiverne.

Fleksible kalvehytter og læskure

Hos Arnes Smedie har man udviklet og producerer nu egne kalvehytter, udebokse og læskure, hvor kvalitet, fleksibilitet og brugervenlighed er i højsædet.
Side 1 af 69 (1368 artikler)Prev1234567676869Next