bannerPos

Færdselsstyrelsen giver midlertidigt grønt lys

17-10-2020 13:38

Maskinstationer kan resten af den igangværende sæson køre til biogasanlæg og andre industrianlæg med brede køretøjer.

TRANSPORT For nylig frarådede Danske Maskinstationer & Entreprenører (DM&E) al kørsel til biogas- og industrianlæg med maskiner bredere end 2,55 meter, fordi politiet havde ændret fortolkning af dimensionsbekendtgørelsen og på den baggrund haft en sag med et DM&E-medlem.

Nu bakker Færdselsstyrelsen imidlertid op om DM&E’s fortolkning, og det forventes, at politiet trækker deres bødeforlæg tilbage. Det skriver DM&E i en pressemeddelelse.

DM&E meddeler videre, at det resten af året er tilladt for maskinstationer at køre til biogas- og andre industrianlæg, hvis altså anlægget er kunde til maskinstationen.

For at blive betegnet som kunde skal biogasanlægget bestille og betale opgaven. Den nye fortolkning betyder, at problemet med de brede køretøjer i denne sammenhæng er løst for den nuværende sæson.

Almindelig landbrugsopgave

»Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at bestemmelsen skal forstås ud fra sin ordlyd. Det vil sige, at en maskinstation efter dimensionsbekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2, må køre mellem maskinstationens adresse og de kunder, maskinstationen har indgået aftale med«, fastslår Færdselsstyrelsen i en mail.

Når biogasanlæg er kunder hos en maskinstation, udfører maskinstationen en almindelig landbrugsopgave. Dette er beskrevet i dimensionsbekendtgørelsen, og DM&E har derfor tidligere fortolket det som lovligt. Med Færdselsstyrelsens nye udmelding bakker de således op om DM&E.

Mulige ændringer på vej

Selv om der er opbakning på nuværende tidspunkt, skal maskinstationerne holde øje med ændringer, da Færdselsstyrelsen overvejer en ændring af bestemmelsen.

»Færdselsstyrelsen finder, at bestemmelsen ikke er hensigtsmæssig under de nuværende forhold, hvorfor en ændring heraf overvejes«, lyder det i mailen fra Færdselsstyrelsen.

I DM&E er der tilfredshed med Færdselsstyrelsens håndtering af sagen.

- Vi er glade for den gode dialog, vi har haft med Færdselsstyrelsen og Rigspolitiet i forbindelse med den her sag. De har håndteret sagen hurtigt og er kommet med et klart svar, vi kan bruge her og nu, siger Gerth Petersen Holm, konsulent i DM&E Agro.

jhal

0

Sund jord på en anden måde

Corona-krisen kunne ikke stoppe Agrovi-konferencen »Sund Jord for Fremtiden«, der blot blev afviklet i en anden form.

Københavner leverer Danmarks bedste honning

Tredje gang var lykkens gang for Sten Holmgaard Sørensen, der for nylig blev kåret som danmarksmester i honning.

Bevar nedfaldne blade og red biodiversiteten

Det kan være fristende at fjerne nedfaldne blade og kviste fra haven, men lader man det ligge, kan fugle og insekter får gavn af det.

Mange jobs for få LAG-midler

Økologisk madindpakningsfabrikant har med LAG-midler fået arbejdsløse i nyt arbejde for færre penge end de kommunale jobcentre.

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

EU’s landbrugsreform står til at nedskære bevillingerne til det danske landdistriktsprogram, der også støtter landdistriktsudvikling ud over landbruget. Fællesrådet ser stadig håb for at fastholde støtteniveauet.

Pas på: Det er højsæson for hjortepåkørsler

I årets tre sidste måneder forventer Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 næsten 4.000 henvendelser om påkørte hjorte.

Besøg et minivådområde

Lodsejere over hele landet inviterer til åbent minivådområde torsdag den 29. oktober.

Agrovi har succes med en anden dagsorden

For tre år siden åbnede Agrovi en afdeling på Falster, og landmændene på Sydhavsøerne er siden blevet udfordret på deres vaner og traditioner af konsulenterne.

Færdselsstyrelsen giver midlertidigt grønt lys

Maskinstationer kan resten af den igangværende sæson køre til biogasanlæg og andre industrianlæg med brede køretøjer.
Side 1 af 73 (1442 artikler)Prev1234567717273Next