bannerPos

Claas udvider med ny hightech teleskophjullæsser

Den første Claas teleskophjullæsser Torion 738 T Sinus er på én gang smidig og stabil og er udstyret med mange hightech features.
17-10-2020 10:11

Torion-programmet i Claas' program inden for teleskoplæssere - med hidtil 10 hjullæssere med en arbejdsvægt på 5 til 21 tons - er udvidet med en ny serie.

MASKINER Den første Claas teleskophjullæsser Torion 738 T Sinus er på én gang både smidig og stabil – og er udstyret med mange hightech features.

Et af hovedargumenterne for læsser-serien er den centrale teleskoparm med et imponerende skovldrejepunkt ved 4,96 meter højde.

Dermed kan den, når den arbejder med pallegaffel, løfte den maksimale nyttelast på 2.300 kg sikkert på en plan overflade i sammenknækket tilstand og med armen kørt helt ud.

I sammenknækket tilstand er den maksimale tiplast 3.800 kg. Med en læssegaffel kan den læsse og stable op til 4,80 meter, den maksimale rækkevidde er 2,69 meter. Z-kinematikken i løftearmen har en overbevisende høj brydekraft og hurtig udtipningshastighed.

Stabil og smidig

Redskabsrammen med 172 grader drejevinkel er konstrueret, så der opnås optimalt udsyn. Hurtigskift af redskabet og støddæmpningen af teleskoparmen, der er standard, øger komforten for føreren. Disse høje ydelser skyldes ikke mindst den unikke Sinus-styring.

Til løfte- og stablearbejde er der med 93 l/min. Hele tiden med tilstrækkelig hydraulisk effekt til rådighed. Til redskaber, der bruger meget olie, kan der som ekstraudstyr bestilles en ekstra High Flow-pumpe, der giver yderligere 28 l/min. til eksterne redskaber som fejekoste eller mulchere.

Maskiner, der skal løfte tunge ting højt op, skal naturligvis kunne stå sikkert. Kombinationen af knækstyring og styret bagaksel sikrer maksimal smidighed samtidig med en lille knækvinkel på maks. 30 grader til hver side.

Baghjulene er forbundet direkte med forvognen med to styrestænger og styrer synkront med op til maks. 25 graders drejning af hjulene, når knækleddet går ind. Derfor har den en for denne klasse uovertruffen udvendig venderadius over skovlkanten på kun 4,22 meter og en indvendig venderadius på kun 1,49 meter.

Komfortabel kabine

Torion 738 T Sinus-læsseren scorer også point i kabinen. De kun fire smalle stolper, den stærkt hældende motorhjelm, forruden, der går langt ned, og den slanke teleskoparm sørger for et absolut førsteklasses udsyn i alle retninger og over redskabsrammen. Kabinedøren og den højre rude kan åbnes 180 grader og låses.

Yderligere sidder føreren både på varme og kolde dage komfortabelt i det luftaffjedrede lavfrekvenssæde med varme, ligesom der også er airconditionanlæg i kabinen.  

Ratstammen, der kan indstilles i tre retninger, og det høje ryglæn er også med til at sikre afslappet arbejde. Derudover skal det plane kabinegulv fremhæves. Det giver god plads til benene og er let et rengøre.

jba

0

Sund jord på en anden måde

Corona-krisen kunne ikke stoppe Agrovi-konferencen »Sund Jord for Fremtiden«, der blot blev afviklet i en anden form.

Københavner leverer Danmarks bedste honning

Tredje gang var lykkens gang for Sten Holmgaard Sørensen, der for nylig blev kåret som danmarksmester i honning.

Bevar nedfaldne blade og red biodiversiteten

Det kan være fristende at fjerne nedfaldne blade og kviste fra haven, men lader man det ligge, kan fugle og insekter får gavn af det.

Mange jobs for få LAG-midler

Økologisk madindpakningsfabrikant har med LAG-midler fået arbejdsløse i nyt arbejde for færre penge end de kommunale jobcentre.

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

EU’s landbrugsreform står til at nedskære bevillingerne til det danske landdistriktsprogram, der også støtter landdistriktsudvikling ud over landbruget. Fællesrådet ser stadig håb for at fastholde støtteniveauet.

Pas på: Det er højsæson for hjortepåkørsler

I årets tre sidste måneder forventer Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 næsten 4.000 henvendelser om påkørte hjorte.

Besøg et minivådområde

Lodsejere over hele landet inviterer til åbent minivådområde torsdag den 29. oktober.

Agrovi har succes med en anden dagsorden

For tre år siden åbnede Agrovi en afdeling på Falster, og landmændene på Sydhavsøerne er siden blevet udfordret på deres vaner og traditioner af konsulenterne.

Færdselsstyrelsen giver midlertidigt grønt lys

Maskinstationer kan resten af den igangværende sæson køre til biogasanlæg og andre industrianlæg med brede køretøjer.
Side 1 af 73 (1442 artikler)Prev1234567717273Next