bannerPos

Historisk fast, lav rente de næste 30 år

17-10-2020 10:58

Den faste rente er historisk lav, og det giver nye, gode mulighed for at sikre en stabil finansiering de næste 30 år.

ØKONOMI I øjeblikket er situationen særlig gunstig, hvis man vil lægge om et til et fastforrentet lån. Kursen er høj og den faste rente historisk lav på bare én procent. Det gør det højaktuelt for rigtig mange landbrugsvirksomheder at overveje en omlægning.

- Udover den historisk lave, faste rente, er corona-situationen og den generelle udvikling på markedet endnu en årsag til lige at stoppe op og overveje sin finansiering, siger Poul Brandstrup og Jens Fog Larsen, der begge er en del af VKST’s finansieringsteam.

- Verden er, tilføjer de, generelt blevet mere usikker, og det kan komme til at påvirke renten. Så hvis man har brug for sikkerhed, er den lave rente og gode kurs med til at gøre det meget mere attraktivt at lægge sin finansiering om til et fastforrentet lån.

I VKST ser rådgiverne flere og flere, der lægger om til fastforrentede lån. Det skyldes først og fremmest, at man både kan få et billigt lån og sikkerhed – og den kombination er selvsagt en attraktiv forretning.

Ekstra overvejelser 

Der kan være mange grunde til at lægge om, men er man i en af disse tre situationer, bør man overveje muligheden ekstra grundigt.

Har man et afdragsfrit lån, der udløber om kort tid, så kan det være bedre lægge om, i stedet for at begynde at afdrage på det nuværende.

Har man nu et større fastforrentet lån med en rente på to procent eller derover, vil det være oplagt at få det lån lagt om til lavere rente. Den eneste risiko er, hvis det viser sig, at kursen på fastforrentede 0,5 procent lån bliver væsentlig bedre, end den er nu. Hvis man tror på det, skal man vente.

Har man en finansiering udelukkende med variabelt forrentede lån? I det tilfælde bør man overveje, om det ikke er nu, man skal forsikre noget af sin finansiering med den historisk billige faste rente.

Skattemæssige konsekvenser

Inden man lægger lånet om, skal der dog en skatterådgiver ind over. Hvis man har et variabelt forrentet lån, som hænger sammen med en renteswap, skal man nemlig tænke sig grundigt om.

- Hvis man ændrer i det eksisterende låns løbetid, afdragsvilkår og rente, kan det betyde, renteswappen bliver anset for at være privat i skattemæssig sammenhæng, og det kan føre til, at man mister skattefradraget vedrørende betalingerne til sin swap, lyder det fra Poul Brandstrup og Jens Fog Larsen, der anbefaler, at man altid taler med en rådgiver, inden man lægger et lån om.

Har man lån i privaten, er der også risiko for hævning i Virksomhedsordningen.

Så hvis man også her ændrer i et eksisterende låns løbetid, afdragsvilkår og rente, kan det betyde, at lånet bliver anset for at være indfriet i skattemæssig sammenhæng. Og det kan have utilsigtede konsekvenser for sin virksomhedsordning.

Deadline for omlægning er den 31. oktober, så det er nu, man skal tage fat i sin rådgiver og få undersøgt mulighederne.

jhal

 

0

Sund jord på en anden måde

Corona-krisen kunne ikke stoppe Agrovi-konferencen »Sund Jord for Fremtiden«, der blot blev afviklet i en anden form.

Københavner leverer Danmarks bedste honning

Tredje gang var lykkens gang for Sten Holmgaard Sørensen, der for nylig blev kåret som danmarksmester i honning.

Bevar nedfaldne blade og red biodiversiteten

Det kan være fristende at fjerne nedfaldne blade og kviste fra haven, men lader man det ligge, kan fugle og insekter får gavn af det.

Mange jobs for få LAG-midler

Økologisk madindpakningsfabrikant har med LAG-midler fået arbejdsløse i nyt arbejde for færre penge end de kommunale jobcentre.

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

EU’s landbrugsreform står til at nedskære bevillingerne til det danske landdistriktsprogram, der også støtter landdistriktsudvikling ud over landbruget. Fællesrådet ser stadig håb for at fastholde støtteniveauet.

Pas på: Det er højsæson for hjortepåkørsler

I årets tre sidste måneder forventer Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 næsten 4.000 henvendelser om påkørte hjorte.

Besøg et minivådområde

Lodsejere over hele landet inviterer til åbent minivådområde torsdag den 29. oktober.

Agrovi har succes med en anden dagsorden

For tre år siden åbnede Agrovi en afdeling på Falster, og landmændene på Sydhavsøerne er siden blevet udfordret på deres vaner og traditioner af konsulenterne.

Færdselsstyrelsen giver midlertidigt grønt lys

Maskinstationer kan resten af den igangværende sæson køre til biogasanlæg og andre industrianlæg med brede køretøjer.
Side 1 af 73 (1442 artikler)Prev1234567717273Next