bannerPos

Agromek er tilbage i januar i 2021

Redaktionen

04-09-2019 13:07
Skandinaviens største landbrugsmesse, Agromek, flytter termin i 2021, hvor messen vil blive afholdt i uge 3

Agromek flytter termin, og den næste udgave af Skandinaviens største landbrugsmesse finder således sted 19.-22. januar 2021 i MCH Messecenter Herning i stedet for efteråret 2020. Det meddeller arrangørerne selv i en pressemeddelelse.

Ændringen sker blandt andet som konsekvens af, at den franske messe SIMA samt den tyske messe Eurotier i 2020 rykkes til henholdsvis uge 46 og 47. Det besværliggør rent praktisk tingene for de udstillere, der ønsker at deltage på Agromek, men også udstiller på de andre messer, ligesom det gør det mere vanskeligt for Agromek at tiltrække de rigtige gæster fra udlandet. På den baggrund har ledelsen i Agromek efter et stort forarbejde besluttet at flytte messen til uge 3 i 2021.

- Oktober og november i de lige år er nu blevet endnu mere fyldt op med messer, hvor Agromek i forvejen var udfordret af at være den sidste i rækken af messer med afholdelse kun 14 dage efter Eurotier. Ved at lægge en større tidsmæssig afstand til de andre internationale messer samt messerne i vores nabolande skaber vi markant bedre betingelser for vores gæster og vores udstillere og for Agromeks muligheder for at tiltrække disse – både fra Danmark og især fra udlandet, siger Sten Andersen, formand for Agromek.

Agromek har i forbindelse med terminændringen været i dialog med et udsnit af udstillerne fra flere af messens udstillersegmenter.

- Der er i de forskellige segmenter forskellige præferencer, i forhold til hvilket tidspunkt man finder bedst, men ønsket om, at Agromek fortsat skal være en samlet messe for danske og internationale gæster, overskygger klart disse præferencer. Der er derfor generelt meget stor opbakning til beslutningen om at vende tilbage til Agromeks tidligere termin i januar, siger Sten Andersen, formand for Agromek.

Den internationale profil skal styrkes
Hos producentforeningen Dansk Agroindustri er formand Jens-Peter Lundgaard tilfreds med, at Agromek flyttes til januar.

- Det er i både udstillere og gæsters interesse, at vi med flytningen af terminen øger vores mulighed for at fastholde en messe for fuld styrke. Vi vil gerne samle branchen og sikre, at man én gang hvert andet år kan vise verden alt, hvad den danske agroindustri udvikler og producerer i samarbejde med verdens dygtigste landmænd, siger Jens-Peter Lundgaard og understreger:

- Medlemmerne af Dansk Agroindustri er jo alle leverandører til den danske landmand. Men over 75 % af vores medlemmers omsætning er eksport, og mange af vores medlemmer har fået deres første eksportkunde ved at udstille på Agromek. Det glæder mig derfor, at vi med en termin, der er flyttet væk fra et meget fyldt efterår, øger Agromeks muligheder for at tiltrække flere udenlandske gæster. Noget både agroindustrien og landmændene kan være stolte af, og det skal vi sammen udvikle.

Uge tre er eneste mulighed i januar 2021

- MCH Messecenter Herning, som er den eneste virksomhed, der kan rumme os, har sin suverænt travleste periode i begyndelsen af året, men har kunnet imødekomme vores ønske om at flytte til januar. Det har dog været umuligt at rumme os i uge 4, som var vores gamle termin. Vi er selvfølgelig ikke blinde for, at januar og især uge 3 vil bringe en del opmærksomhed, men beslutningen om at flytte Agromeks termin til januar er nødvendig og rigtig, siger Sten Andersen, formand for Agromek.

Agromek har siden etableringen i 1974 været en international messe og blev indtil 2008 gennemført ultimo januar.

Ubudne gæster huserer i landbruget

Der var en gang, hvor det ikke var nødvendigt at låse dørene, hvis man boede på landet. De dage er for længst ovre. Tyveri af maskiner, værktøj og GPS-udstyr er ikke længere særtilfælde – tværtimod.

Strip till og no till såmaskiner vist på Aagaard Gods

Der blev udvist meget stor interesse og gået i dybden med nørderiet, men ikke med såmaskinerne, da Agrovi i går afviklede såmaskinedemo på Aagaard Gods. Arrangementet, omhandlede direkte såning, og det gentages i morgen fredag på Lolland.

Et positivt møde mellem land og by

På årets udgave af Åbent Landbrug kunne man på Bredagergård ved Skibby møde får og malkekøer, smage ost og klappe en kalv.

Goldkostrategi kræver altid opfølgning

Kvægdyrlæge Susanne Sommerlund, LVK, er ikke i tvivl – X-Zelit virker, men det kræver ligesom andre goldkostrategier opfølgning, for ellers risikerer man ikke at få den fulde effekt af produktet.

Hård kritik af øko-kommune for planer om sprøjteforbud

Lejre Kommune går med planer om at indføre sprøjteforbud, der rækker videre end BNBO. Endnu er det dog uvist hvilke arealer, som bliver omfattet, og det er stærkt kritisabelt, mener Gefion

Med baggrund i friskanalyser af silomajs: Det er ved at være tid til at høste majs

Gitte Rasmussen, VKST, og Jan Jespersen fra KvægrådgivningDanmark, mener, med baggrund i friskanalyser af silomajs, at det så småt er ved at være tid for årets majshøst.

Ny forsikring af afgrødeskader

Som det første forsikringsselskab i Danmark tilbyder Topdanmark en forsikring af afgrødeskader ved ekstremt vejr.

Ønsker yderligere 2.000 hektar med roer til 2020

Kontrakttegning på roer til kampagnen 2020 er slut, men Agricenter Danmark kan godt bruge roer fra yderligere 2.000 hektar.

Fordel for følgeerhverv

EU’s støttekroner har med udvidelsen af Lars Iversens bedrift også åbnet for flere arbejdspladser.

Miljøtilskud har styrket landmands overlevelsesevne

Lars Iversens kvægbrug er blevet rustet bedre til fremtiden af myndighedskrav til dyrevelfærd og miljø.
Side 1 af 37 (729 artikler)Prev1234567353637Next