bannerPos

Gefion-formand: - Vi skal ruste os til klimakampen

Når Torben Hansen, formand for landboforeningen Gefion, kigger tilbage på 2019, vil han blandt andet primært huske det for et år, hvor klimaet for alvor tog fokus på den politiske dagsorden. Foto: Erik Hansen

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
21-03-2020 17:52
Corona-situationen har udskudt Gefions generalforsamling. Men når samfundet kommer i omdrejninger igen, skal landbruget være rustet til kampen om det rette fokus på klimakampen, mener formand i Gefion, Torben Hansen.

INTERVIEW På denne side skulle der have været en reportage fra generalforsamlingen i landboforeningen Gefion, men mødet er – som alle andre større arrangementer – blevet udsat på grund af Corona-virus.

Det skal dog ikke forhindre os i at gøre en form for status. Vi greb telefonen og ringede til formand for Gefion, Torben Hansen. Han vil primært huske 2019 for et år, hvor klimaet for alvor tog fokus på den politiske dagsorden.

- Jeg vil blandt andet huske 2019 for at verden var i total forandring. Og det er det i dobbelt betydning. Vi ser nogle vejrforandringer og meget større klimamæssige påvirkninger af vores hverdag, siger Torben Hansen og uddyber:

- Meget små mængder nedbør det ene år (2018, red.), og meget store det næste år. Så det er klart, at vi kigger ind i en turbulent og foranderlig verden, hvor der bliver sat nogle helt nye og meget store dagsordener, set på globalt plan.

Ekstreme nedbørsmængder

Det uforudsigelige vejr har givet store udfordringer for dansk landbrug. Det gælder både i den daglige drift på gårdene, men også rent politisk, mener Gefion-formanden.

- Det skal vi i endnu højere grad forstå at udnytte, og det skal vi udnytte i forbindelse med den kommende klimadagsorden.

Torben Hansen

- Det giver nogle udfordringer til at få vandet væk i forhold til de ekstreme nedbørsmængder, vi har. For samfundet kigger meget på infrastruktur, når vi ser på lufttrafik, biler, jernbaner, el-ledninger og så videre, siger Torben Hansen og fortsætter:

- Al infrastruktur investerer vi milliarder i, men når man snakker om infrastrukturen omkring vores vand, er det ligesom om, at det er noget, man mener, vi ikke skal tænke så meget på vandafledning, men mere på natur.

Står ved en todelt vej

Ifølge Torben Hansen står samfundet – også landbruget – ved en todelt vej i forhold til dilemmaet om, hvordan man får ledt vandet væk, så man undgår, at vandløb går over deres bredder og udøver alvorlig skade på blandt andet landbrugsarealer.

- Dér er det, jeg går ind og siger, at det her er en todelt vej. Vi skal både have vandet væk, og så skal vi have plads til naturen. Og det er helt naturligt, at når vi får meget større nedbørsmængder, så skal vi også have nogle vandløb, der kan lede vandet væk

På trods af den til tider overophedede debat om landbrugets rolle i bekæmpelsen af klimaforandringerne, viser undersøgelser, at den overvejende del af befolkningen har en positiv holdning til landbruget.

Og det skal landbruget drage nytte af, når køreplanen for en 70 procents reducering af CO2-udledningen for alvor skal rulles ud, mener Torben Hansen.

- For at få politisk magt, må man have forbrugerne med sig. Politikerne kommer jo ikke og leverer noget til os, medmindre de får det at vide af deres vælgere.

- Jeg kan huske, fortsætter han, at vi i 2011 jo havde kæmpe nedbør, hvor jeg mindes, at en miljøminister (Ida Auken, red.) kom ned til Maribo, hvor hun troede, hun skulle møde 500 landmænd. Men i stedet mødte hun mellem 200 og 300 sommerhusbeboere, og det gav en helt anden dagsorden.

Accept og alliance

Netop støtten fra andre kredse end landbruget kan være af afgørende betydning for landbrugets muligheder for at få fodfæste i klimadebatten, mener Gefion-formanden.

- Det er egentlig det, vi skal satse på. Vi skal skabe accepten og alliancerne med befolkningen. Og det er nogle gange dér, vi som landmænd kan gå og sige »arh, det ser lidt sort ud, og alle sammen er efter os«.

Men sådan er det ikke ifølge Torben Hansen.

- Når vi kigger på de tal, vi får om, hvad befolkningen egentlig synes om landbruget, så er det en meget lille del af befolkningen, der har en negativ holdning til landbruget. Det skal vi i endnu højere grad forstå at udnytte, og det skal vi udnytte i forbindelse med den kommende klimadagsorden.

Jeg tror, vi står med nogle af svarene på samfundets udfordringer, lyder det fra Torben Hansen.

0

Stigende interesse for båndsprøjtning med GPS-styret marksprøjte

Man opnår med GPS-udstyr på både traktor og redskab sideforskudt montering, der giver en række fordele.

Hele familien er samlet om maskinstation i Venslev

I Hornsherred driver familien Olsen, med far Erik og sønnen Jeppe i spidsen, Venslev Maskinstation og eget landbrug med planteavl og kødkvæg.

- Vi kører på – også for dyrenes skyld

Hos SHN Hegn i Vipperød kører man stadig på med sine opgaver, selv om Corona-virussen spøger i baggrunden. Lige nu er der nok at se til.

Slagtekalve-formand ønsker færre dyr til slagterierne

Formanden for Danske Slagtekalveproducenter, Lasse Olsen fra Store Heddinge, opfordrer midlertidigt kvægbruget til at sende færre dyr på slagteri.

Fejl i massescreening er godt nyt for grundvandet

Der er alligevel ikke problemer med Amitrol i grundvandet, som miljøminister Lea Wermelin (S) ellers buldrede ud med efter resultater af massescreening.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

Ansøgning til minivådområde

Frem til den 11. august kan man søge om tilskud til minivådområder 2020.
Side 1 af 52 (1030 artikler)Prev1234567505152Next