bannerPos

Hingsteplage skal bidrage til genfornyelse

Helle Dalsgaard, formand for Avlsforeningen Den Jydske Hest, har været med i hingsteopdrætsprojekt 2017/2018 lige fra de første skridt. Her ses hun med jyske heste og fodervært Niels Holger Fisker i Nibe.

Tenna Bang

Journalist
03-01-2019 11:00
Et dusin hingsteplage af den gamle danske nationalrace jyske heste har deltaget i et projekt med henblik på at få nye gener ind i racen.

HESTEAVL For et par måneder siden blev 12 hingsteplage af racen jyske heste hjemsendt fra fodervært Niels Holger Fisker i Nibe.

Hingsteplagene deltager i et projektsamarbejde mellem Seges og Avlsforeningen Den Jydske Hest for at bevare racen i fremtiden ved at tilføre nye gener til avlen.

Det er nødvendigt, fordi hingste, der stilles til kåring, i høj grad kommer fra de samme avlere og dermed de samme hoppestammer, hvilket har gjort, at der er kommet for lidt nyt avlsmateriale ind i racen.

- Det er ikke noget problem i dag, hvor man stadig kan have otte forskellige oldeforældre til hvert føl, men det kan blive et problem ud i fremtiden, hvis ikke der bliver bragt andre gener ind i racen, forklarer Helle Dalsgaard, som er formand for Avlsforeningen Den Jydske Hest.

Nyt blod til racen

Med baggrund i det søgte avlsforeningen en økonomisk håndsrækning ved Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer til at kunne finde hingste med interessante afstamninger, og få dem samlet før ejerne formentlig ville få dem kastreret eller måske sendt til slagtning.

Morten Kargo, specialkonsulent fra Seges, blev sat på opgaven og fandt de 12 hingsteføl, som rent genetisk adskilte sig væsentligt fra de hoppestammer, de danske avlere eller anvender i avlen i dag.

I maj 2017 flyttede hingstene ind på markerne hos Niels Holger Fisker, som har været fodervært for flokken og selv havde fået to hingste udvalgt til projektet.

Ved ankomsten synede hingstene meget forskellige, og de blev alle målt, ligesom de efterfølgende er blevet det to gange inden en sidste måling blev foretaget ved hjemsendelse, så man kunne synliggøre de enkelte individers udvikling og tilvækst.

Hingstenes fremtid

Næste mål for de unge hingste er en kåring, der er minimumskravet for, at de kan bruges som »genfornyere« i racen.

Herefter vil Avlsforeningen Den Jydske Hest højst sandsynlig lave et begrænset brug på et par af hingstene.

- Der er for eksempel en, der er født med navlebrok. Her vil vi nok lave en grænse på fire bedækninger for at se, om det er noget han giver videre, siger Helle Dalsgaard.

Det halvandet år, hingstene har været samlet, har en enkelt fået ordnet tænder, ellers har der ikke været noget at bemærke på sundheden og ikke en eneste har været syg.

50 interesserede avlere

Efter kåringen skal hingstene bedække hopper rundt omkring i landet, hvor de skal fordeles til de hopper, de matcher bedst med. Det gøres via computerprogrammet EVA.

Omkring 50 avlere har meldt, at de er interesseret i at bruge de genfornyende hingste. Computerprogrammet har kigget på generne bag den enkelte hoppe, som skal bedækkes og finder derefter den af hingstene, som kan tilføre størst fornyelse til afkommet.

Efter kåringen er en enkelt hingst allerede solgt med den aftale, at den skal stilles til rådighed i avlen det første år. En bedækning koster 2.000 kroner ved de unge hingste og målet er, at alle kårede hingste skal benyttes.

DLS-formand gjorde status på problemerne

På generalforsamlingen i DLS påpegede formanden John Nielsen blandt andet, at bramgæsbestanden er et stort problem på Sydhavsøerne.

Følelserne kom i kog på Baltic Pipe-møder

Bølgerne gik til tider højt på borgermøderne om Baltic Pipe-projektet, hvor oplægsholdere flere gange blev afbrudt, når de svarede på spørgsmål.

Vildtaften på Kragerup Gods

Har man hang til jagt og jagtfortællinger vækkede vildtaften på Kragerup Gods naturligvis interesse. 

Kom krondyrene i forkøbet

Hegn vildtet ude med el-hegn, inden de spiser markudbyttet.

Markvanding med bedre driftsøkonomi

Ødelagte afgrøder og unødige reparationsudgifter til rørbrud midt i højsommeren er et scenarie, de fleste landmænd gerne vil undgå. Men rørbrud og andre gener i forbindelse med markvanding kan undgås ved at skifte til en frekvensreguleret pumpe, der giver langt bedre driftsøkonomi og minimal risiko for rørbrud.

HMC-Maskiner A/S bliver en del af Karl Mertz A/S

Den 1. april 2019 overtager Karl Mertz A/S virksomheden HMC-Maskiner A/S med afdelinger i Sorø og Holbæk.

Små positive tegn for roedyrkerne

Sukkerroedyrkerne kan se tilbage på et hårdt år, men der er lys forude, forsikrede roedyrkernes formand, Jørn Dalby, på generalforsamlingen.

40 år med hingstekåring i Herning

Dansk Varmblods Hingstekåring og messen Hest & Rytter holdes i Herning for 40. gang med et væld af oplevelser for hesteinteresserede.

Skovrejsning med tilskud

Landskabskonsulent Søren Paludan giver gode råd, hvis man ønsker at opnå tilskud til skovrejsning i indeværende år

Fra bryllupskørsel til skovarbejde

René Larsen arbejder med såvel heste som maskiner, når skov og grønne arealer i kommuner og hos private skal passes og plejes.
Side 1 af 26 (501 artikler)Prev1234567242526Next

Digitale brochurer

A-One Danmark er den danske del af Devenish & A-One Feeds og har over 60 års erfaring i landbrugsindustrien. Devenish er førende inden for udvikling og levering af avancerede ernæringsmæssige løsninger i forbindelse med de forskellige udfordringer, som vores kunder står over for inden for svine- og fjerkræsektoren samt i forbindelse med drøvtyggere, kæledyr og heste.

Gennem årene har Hansen & Larsen gennemført en lang række byggeprojekter i dansk landbrug. Vi har sat vores signatur på en bred vifte af kostalde, svinestalde, specialstalde, haller og gylletanke – for nu blot at nævne de mest oplagte projekter inden for dette felt.

Polaris ATV er amerikanske ATV maskiner i høj kvalitet. Polaris Sportsman ATV’er er driftsikre og har lang levetid til gode priser. Vores sortiment omfatter proffesionelle arbejds ATV’er, Rangere som er terrængående med kabine, lad og plads til to Sportsman ATV’er og Ranger er modeller som ofte bliver brugt i landbrug. Vi har også kraftige og sikre børneATV’er, EL-biler og meget mere. Vi har et bredt tilbehørssortiment og redskabssortiment til Sportsman ATV’erne og Ragner modellerne, med det rigtige udstyr og de rigtige redskaber bliver maskinerne nyttige arbejdsredskaber.

– DER ER RIGTIG MANGE PENGE I RENT DRIKKEVAND TIL PRODUKTIONSDYR I LANDBRUGET – ECA-vand også kaldet NEUTHOX, er det nye sort til alle produktionsdyr i landbruget. Waterclean ApS er forhandler af det eneste danskproducerede ECA-vand anlæg i Danmark. NEUTHOX er godkendt af fødevarestyrelsen og registreret (lovpligtigt) i EU! Waterclean ApS har mere end 35 års erfaring i vandbehandling, og rådgivning! Vi kan træffes på tlf. +45 82 30 40 20 eller e-mail: lg@waterclean.dk

Læs de nyeste tilbudsaviser fra P. Lindberg

Se flere brochurer