bannerPos

Kunstner eller landmand?

29-06-2020 09:04

SOMMERSERIE Landbruget sidder fast i mit blod. Jeg er født og opvokset på en middelstor gård med grise på Midtlolland. Min fars evige drøm var at blive selvstændig landmand.  

Min farfar, der selv var landmand, mente dog, at hans sønner var for kloge til at blive landmænd. Men det nyttede ikke på min far. Han ville være landmand. Han ville have sit eget og drive det til noget som en mandlig Agnes Jensen.

I 1991 købte min far og mor gården sammen. 25 og 24 år gamle.

26 år efter at de havde købt Nørremosegård, kom jeg som deres førstefødte og sagde, at nu ville jeg gå fuldtid i Tænketanken Frej. Det syntes min mor lød lidt vildt. Hvad med usikkerheden, mine barselsvilkår og arbejdstiderne? Jeg sagde, at det var mere økonomisk sikkert og mindre arbejdsbelastende at starte en tænketank end at købe en bondegård. Hun gav mig ret.

Risikabelt

29 år efter at de købte Nørremosegård kom så deres barn nummer to. Min lillebror. Han ville være kunstner og søge ind på kunstakademiet.  Det syntes min far lød lidt vildt. Hvorfor lige vælge kunstnerlivet? Hvorfor ikke blive tømrer, skolelærer eller akademiker?

Min bror kiggede på min far med sine labradorøjne. Min bror forklarede min far, at da vores farfar ikke syntes, at det var en god ide, at vores far blev landmand, gældsatte han sig for flere millioner og viede alle sine vågne timer til at arbejde på gården i 30 år frem. 

Hvis vores far kunne tage dén chance, så kunne min bror vel også ansøge om at bruge seks år på et anerkendt, statsligt akademi med fuld SU og så finde en løsning på kunstnertilværelsen bagefter.

Det er mere risikabelt at blive landmand end at starte sine egen tænketank og være kunstner.

Ord

I er alle min far
Hver og en
har I sendt mig ud for at hakke roer, samle sten og kløende flyvehavre
Jeg er jeres arbejdskraft, I er min far
 
Alle kedeldragter bør makuleres
Mine samlede sten bør sendes på museum
»Tænk, at nogen har samlet sten med deres hænder«
vil mine børn en dag tænke
 
Jeg vil fortælle dem om dengang, at der var brug for slid
Dengang i nullerne

Det handler om gæld 

Det var ikke på forhånd skrevet i historiebøgerne, at min generation skulle være den sidste, hvor alle kender en landmand. At antallet af selvstændige er faldet år for år skyldes en verdensudvikling med effektivisering og industrialisering. Det skyldes et valg fra politikere, landbrugets top og finansinstitutterne om, at det er den vej, som man ønsker at gå.

Vi har altid et valg – også i vores erhvervspolitik og i et kapitalistisk verdensmarked. Vi må altid spørge os selv om det giver mening, og det giver i et vist omfang god mening at udnytte stordriftsfordele ved at lægge landbrug sammen. Som min makker, Marie-Louise, så klogt skrev i et debatindlæg i Altinget i 2018: »Småt ER godt – bare ikke hele tiden«.

De store landbrug har mere kapital til at investere i teknologi og maskiner, der kan sikre en mindsket miljø- og klimabelastning. Dansk landbrugsproduktion har reduceret deres miljø- og klimabelastning på grund af teknologiske landvindinger. Ikke på trods af dem.

»Storskalafordelene« har fordele, men også konsekvenser. Der bliver færre, der får lov til at blive selvstændige landmænd. Unge har svært ved at få lov til at låne og både indenrigs- og udenrigskapitalfonde begynder at opkøbe dansk landbrugsjord.

En ægte landmand

Men er man kun en ægte landmand, hvis man ejer sin egen gård?

Jais Valeur, administrerende direktør for Danish Crown, gav et eksempel på landmandens ejerskabsforståelse i podcasten »Topchefernes strategi« med Niels Lunde. Valeur citerede en selvstændig landmand for at sige: »I de mindste har jeg retten til at bære min egen gæld og gå konkurs«.

Jeg tror ikke på, at retten til at gå konkurs er den eneste grund til at være selvstændig landmand. Jeg tror ikke, at det handler om retten til at dreje nøglen om.

Drømmen om at være selvstændig landmand handler om drømmen om at lykkedes. Eje noget, skabe noget. Være herre i eget hus.

Jeg forstår det, men når antallet af selvstændige landmænd falder år for år, så må der skabes nye perceptioner om, hvad det vil sige at lykkedes i dansk landbrug. Ellers bliver det forbeholdt til de få, og det vil være en skam.

0

Landsresultatet for ydelseskontrollen

10 kg EKM mere end sidste år og 1.267 årskøer mere. Det er to af resultaterne fra RYK’s kontrolår 2019/2020, der ikke byder på de store ændringer i forhold til året før.

Flot jubilæumsmodel fra S.D. Kjærsgaard

Tylco Silomontage har lavet en guldhandel med S.D. Kjærsgaard – en meget omtalt minilæsser fra Case.

Kvægbrugere skal bidrage til færre uheld på bedrifterne

Et række interviews med kvægbrugere, som har være involveret i en ulykke ved håndtering af deres dyr, skal danne baggrund til anbefalinger, der skal nedbringe antallet af ulykker.

Roekampagnetid er også pulptid

Det er ikke kun roedyrkere, der er i fokus hos Nordic Sugar for tiden. Firmaet er også i gang med at producere HP-Pulp til mælkeproducenter, der bruger det både som grov- og kraftfoder.

Sukkerroehøst under perfekte forhold

2020-sæsonen har været optimal til at dyrke sukkerroer, hvor nedbør og sol har givet en høj sukkerprocent – også på Lidsø.

Onlineoverblik over fodersiloerne

Sparet tid, overblik og en effektiviseret arbejdsgang er blandt de fordele, som svineproducent Jakob Krogh Andersen har opnået med installering af niveaufølere fra NiveauTeknik i fodersiloerne.

Avler tvivler på at minken kommer igen

Den sjællandske minkavler Henrik Svendsen havde ikke set en total nedlukning af dansk minkproduktion komme overhovedet.

Ny model ændrer EU-støtten – og styrker dyrelivet

Landmænd kan i fremtiden formentlig lade naturen råde uden at blive trukket i støtte. Det vækker begejstring hos både landmand og forsker i biodiversitet.
Side 1 af 76 (1514 artikler)Prev1234567747576Next