bannerPos

Pulje til skovrejsning er skrumpet med 30 millioner kroner

På grund af stor søgning er puljen med offentlige støttemidler til privat skovrejsning skrumpet ind fra 35 millioner kroner i 2016 til bare fem millioner i 2020.

Tekst og foto: Morten Ipsen

Redaktionschef
06-10-2019 16:28
Der er kun fem millioner kroner tilbage i en støttepulje til privat skovrejsning i 2020. Staten må op på beatet og tilføre flere midler, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed.

Der er brug for mere offentlig støtte til privat skovrejsning end det, der er lagt op til i 2020, mener viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed. 

På grund af stor søgning er puljen med offentlige støttemidler til privat skovrejsning skrumpet ind fra 35 millioner kroner i 2016 til bare fem millioner i 2020. Og det er for lidt i forhold til den store søgning, der er, understreger den bornholmske viceformand.

- Lige nu er der rigtig mange landmænd, der gerne vil rejse skov, og det er også noget, der er godt både for klima og miljø. Derfor er det ærgerligt, at det skal stoppes, fordi der ikke er midler nok, siger Thor Gunnar Kofoed, og tilføjer:

- Regeringen har sagt, at de gerne vil prioritere dette område, og så viser det sig, at der ikke er flere penge, end der hidtil har været. 

Hvor mange penge bør der tilføres puljen?

- Det ved vi ikke. Jeg er blevet oplyst om, at der er mange flere ansøgninger, end der er penge til, siger Thor Gunnar Kofoed, og tilføjer:

Brev til minister

- Landmændene står i kø for at være med, men så er der ikke penge nok, det stoppes af bureaukrati osv. Der må man altså se at komme i gang fra statens side og være med på at levere deres del af aftalen, så landmændene ikke bliver hængt ud for ikke at levere det, man ønsker. Landmændene er i den grad med. Vi håber bare, at samfundet leverer den del, de selv kræver.

Thor Gunnar Kofoed har sendt et brev til fødevareminister Mogens Jensen (S), hvor han gør opmærksom på, at der er behov for flere midler til privat skovrejsning. 

- Nu er vi i en situation, hvor landmændene er så meget med på beatet. Alt det, som samfundet har spurgt efter i rigtig mange år, der kan vi nu se, at vi overleverer og er over-interesserede i forhold til det, man har afsat midler til. Det er til skovrejsning, minivådområder osv., konstaterer Thor Gunnar Kofoed.

- Det, med at landbruget lige pludselig overleverer på det, man tidligere har skullet slås for at få dem til, tror jeg overrasker både den politiske del og også styrelser, siger viceformanden.

0

Grimme styrker rådgivning og salgssupport øst for Storebælt

Uffe Jensen er udpeget som ny ansvarlig for salg af kartoffemaskiner på Sjælland hos Grimme, oplyser selskabet.

I et høstvakuum

Lige nu er vurderingen på Danish Agros afdeling i Dalmose på Vestsjælland, at man skal modtage middeludbytter af korn og raps. Det er stilhed før stormen, fortæller markedsdirektør Christian Hjerpsted mandag eftermiddag, hvor høsten ligger stille.

Syngenta og FaunaPhotonics hylder biodiversiteten

Biodiversitet er vigtig for vores natur, og landbruget har en helt særlig rolle i at hjælpe og passe på biodiversiteten.

Roedyrkernes nye formand er klar til opgaverne

Troels Frandsen er ny mand i spidsen for de cirka 850 sukkerroedyrkende landmænd, der de seneste år har skulle omstille sig fra faste kvoter til det frie marked.

Godt tilbud på ny roesort

Via Nordic Sugars hjemmeside kan roedyrkere frem til den 1. august vælge frø fra SesvanderHave til en reduceret pris.

Ny roeaftale med klare forbedringer

Både hos Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar er der bred enighed om, at den nye sukkerroeaftale indeholder flere klare forbedringer.

Landdistrikter glæder sig over EU-aftale

Den nye aftale om EU's genopretningsfond tilfører flere milliarder euro til udvikling af landdistrikter, hvilket åbner for nye muligheder i Danmark, vurderer Landdistrikternes Fællesråd. Formand Steffen Damsgaard håber konkret, at regeringen vil booste udviklingen på landet ved at prioritere flere midler til de lokale aktionsgrupper samt fortsat styrke fødevareklyngen.
Side 1 af 64 (1277 artikler)Prev1234567626364Next