bannerPos

Rod er en fordel: Bevar nedfaldne blade og red biodiversiteten

Haveejerne skal ikke have dårlig samvittighed over de nedfaldne blade i haven, for det er paradis for insekter, fugle og pindsvin.

Tekst og foto: Jesper Hallgren

Journalist
09-11-2019 21:04
Haveejere bør lade nedfaldne blade og kviste ligge, så solsort og insekter kan få gavn af det.

Det er blevet efterår, og de danske haveejere oplever på denne årstid, at deres græsplæne bliver dækket af nedfaldne blade og kviste. 

For mange er det et irritationsmoment, der skal af vejen, men det forhindrer dyrelivet i at kunne opholde sig i haven, hvis man fjerner blade og kviste fra jorden. Det påpeger biolog i Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen.

- Mange haveejere bander over de nedfaldne blade, fordi det betyder arbejde med at rode dem sammen og få dem væk i sække. Men bladene skal slet ikke væk, fastslår Michael Carlsen og fortsætter: 

- Bladene fungerer som lune dyner for insekter og andre smådyr og skaber derfor et fantastisk spisekammer for solsorten, som er afhængig af at kunne gå og vende blade og rode efter insekter under dem.

- De isolerende blade er et oplagt skjulested for biller, edderkopper, bænkebidere og andre smådyr. Når solsorten skal finde føde, kan den gå på opdagelse i bladene og finde en masse lækkerier, forklarer han videre.

Vil man som haveejer gerne se en solsort ude i sin have, kan man derfor med fordel give dem et bedre spisekammer.

Uforstyrrede områder er paradis for dyrene

Mange haveejere har typisk en brændestabel eller en bunke med mursten stående i et hjørne af haven, hvor plæneklipperen og riven ikke kan nå hen. 

De steder er guld værd for dyrene, og biodiversiteten får lov at blomstre, fordi man netop ikke forstyrrer området.

- Måske har man rester af mursten liggende, fra dengang huset blev bygget, eller de sidste teglsten fra da taget blev skiftet flere år tilbage. Men det gør slet ikke noget, for det er et paradis for bænkebidere, skovsnegle og larver, siger Michael Carlsen.

Så hvis man gerne vil være en dyre- og biodiversitetsvenlig haveejer, må man tage en beslutning om, hvor de nedfaldne blade og kviste skal samles og stå uberørt. Jo mere opryddet en have er, jo mere artsfattig er den også.

Derfor skal nedfaldne blade bevares
- Blade fungerer som dyner for insekter, så de kan overleve vinteren.
- En bunke blade og kvas er et spisekammer for fugle som solsorten, musvitten og gærdesmurten, der kan gå på opdagelse og finde insekter under bladene.
- Blade er isolerende og derfor fungerer en bunke af dem som vintersoveværelse for pindsvinet, der går i hi på denne årstid.
- For én gangs skyld er rod en fordel.

 

Øko-træf havde fokus på klimaændringerne

Omkring 100 økologer var med til økologisk inspirationsdag i VKST med indlæg fra blandt andre Per Vesterbæk fra Landbrug & Fødevarer.

Sprøjtenyhed fra Falster

Tusindvis af danske landmænd har været i Tyskland for at hente inspiration på maskinfronten – blandt andet fremtidens sprøjte fra Hardi.

Økologisk Landbrug har udviklet sig både i kraft og på trods af EU

Økologisk landbrug i Danmark har nydt godt at direkte tilskud fra CAP’en (EU’s Fælles Landbrugspolitik)

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Landmand taber spildevandssag i Landsretten

Østre Landsret har omstødt en to år gammel dom fra Byretten i Roskilde, hvor landmand Ole Christiansen ellers havde fået medhold i, at han ikke behøvede at følge påbud om forbedre rensningen af sit spildevand til et vandløb.

- Du skal bare sørge for, at de i Tønder aldrig løber tør for penge

Miljøminister Lea Wermelin (S) fik i går præsenteret et eksempel på jordfordeling i Vipperød på Sjælland. L&F-formand Martin Merrild var også med, og han opfordrer til, at der snart for alvor kommer skub i jordfordelingerne over hele landet.

Den nye indpakning bliver gentaget

Mælkeproducenter på østlige øer inviterer torsdag den 28. november til stormøde i Sorø.

Undgå brand i vintermånederne

Fyringssæsonen er gået i gang, hvilket betyder større risiko for gårdbrande, advarer Topdanmark. 
Side 1 af 41 (807 artikler)Prev1234567394041Next