bannerPos

Sidste udkald for regulering af råger

Det anbefales at holde sine majsmarker samlet, da det skulle lette arbejdet i forhold til at holde rågerne på afstand. På Tågerupgård ved Ruds Vedby er majsen i år placeret i umiddelbar tilknytning til ensilagebeholderen, der her ses i baggrunden.

Tekst og foto: Henrik Sieben

Journalist
22-09-2019 18:37
Råger er et stort problem i mange kvægbrug, og konsulenter opfordrer til regulering af bestanden.

Et er at høste majsen på det rigtige tidspunkt, noget andet er at få den pakket og ensileret godt. Men selv om man har succes med de ting, kan én faktor ødelægge det hele: Angreb af råger.

- Råger er noget af det værste, der findes, når vi arbejder med ensilagestakke og for den sags skyld også med wrapballer, lyder det fra kvægbrugskonsulent Jan Jespersen, KvægrådgivningDanmark, der opfordrer til en målrettet regulering af råger.

- Det er netop nu, de skal reguleres, da det kan foregå frem til den 30. september, men først efter forudindhentet reguleringstilladelse, lyder det fra Jan Jespersen, der i sit arbejde rundt på kvægbrugene ser store flokke af råger.

- De er på udkig efter mad, og finder de en ensilagestak, kan man være sikker på, at de hurtigt kan splitte den ad og ødelægge den.

Hakker selv hul

Rågerne har ifølge Jan Jespersen en fantastisk evne til at finde det mindste hul i en ensilagestak – og ellers hakker de gerne selv hul.

Derfor er det også af største vigtighed at ensilagebunken er godt pakket, at den er dækket med god folie eller plastik, at der er lukket godt af med sandsække, og at der lægges net over, så de ikke kan komme til at hakke i stakken.

Jan Jespersen understreger, at det hos Naturstyrelsen, der skal indhentes tilladelse til regulering. Han erkender samtidig, at råger og andre sorte fugle som krager og alliker ikke står højt på jægernes foretrukne trofæliste.

- Derfor burde der være nogle flere landmænd, der ved indgåelse af jagtaftaler indføjer en passus om, at for hver råbuk der nedlægges, skal der også gøres forsøg på at nedlægge råger og krager.

Alternative muligheder

Jan Jespersen gør specielt opmærksom på, at det fra næste år forventes at være forbudt at bejdse majsfrø med Mesurol – og så risikerer vi for alvor at få problemer med rågerne, frygter han.

Gennem mange år har det været muligt at købe bejdsede majsfrø. Bejdsningen har bevirket at majskornene til udsæd har fået en for fuglene ubehagelig smag.

Gitte Rasmussen, planteavlskonsulent i VKST, oplyser i den sammenhæng, at der endnu ikke er kommet en afgørelse i EU om, at det bliver tilladt at bruge frø bejdset med Mesurol i foråret 2020. Hvis det bliver tilladt, er der dog kun bejdse til cirka halvdelen af det frø, der plejer at blive bejdset.

- Derfor skal vi finde alternative muligheder for at holde rågerne og krager væk fra nytilsåede majsmarker, for de kan ryddet en mark for såsæd i løbet af en dag eller to, forklarer Jan Jespersen og tilføjer, at det er en svær kamp. 

- Råger og krager vil nok holde sig væk en dag eller to, når der er sat nyt fugleskræmsel op, hvad enten det er skræmmekanoner, oppustelige figurer, silhuetter af løbende hunde eller andet. Men efter to dage har de vænnet sig til det, man har sat op, og så skal man finde på noget nyt.

Derfor er det bedste middel en målrettet regulering. Alternativt lyder rådet at så sent og dybt i varm jord.

0

Syngenta og FaunaPhotonics hylder biodiversiteten

Biodiversitet er vigtig for vores natur, og landbruget har en helt særlig rolle i at hjælpe og passe på biodiversiteten.

Roedyrkernes nye formand er klar til opgaverne

Troels Frandsen er ny mand i spidsen for de cirka 850 sukkerroedyrkende landmænd, der de seneste år har skulle omstille sig fra faste kvoter til det frie marked.

Godt tilbud på ny roesort

Via Nordic Sugars hjemmeside kan roedyrkere frem til den 1. august vælge frø fra SesvanderHave til en reduceret pris.

Ny roeaftale med klare forbedringer

Både hos Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar er der bred enighed om, at den nye sukkerroeaftale indeholder flere klare forbedringer.

Landdistrikter glæder sig over EU-aftale

Den nye aftale om EU's genopretningsfond tilfører flere milliarder euro til udvikling af landdistrikter, hvilket åbner for nye muligheder i Danmark, vurderer Landdistrikternes Fællesråd. Formand Steffen Damsgaard håber konkret, at regeringen vil booste udviklingen på landet ved at prioritere flere midler til de lokale aktionsgrupper samt fortsat styrke fødevareklyngen.

Hallegård på Bornholm er nu klima-miljø-pilotprojekt og eksperimentarium

Hallegård på Bornholm, katalysator for det bornholmske madeventyr og kendt af titusinder af ferie-gæster som kulinarisk kraftcenter, etablerer nu et såkaldt pilotprojekt i form af et klima- og miljø-eksperimentarium.
Side 1 af 64 (1275 artikler)Prev1234567626364Next