bannerPos

Systemdræning kan give pænt merudbytte

Medhjælper Alexander Nørholm Koch og Michael Pedersen ser til, at alt går rigtigt for sig. Erik Rasmussen kører drænploven. Foto: Henrik Sieben

Tekst og foto: Henrik Sieben

Journalist
06-08-2019 13:06
Sænker man via sine dræn grundvandsspejlet med eksempelvis 30 centimeter, søger planternes rødder dybere efter vand. Og det er gavnligt – også i en tør sommer.

Hvor man tidligere lagde dræn, ikke mindst de håndgravede, i en dybde på 80 centimeter, kan man i dag med nye maskiner og med efterfølgende mangeårig økonomisk fordel til følge lægge dem i 125-130 centimeters dybde.

- Årsagen er den simple, at planternes rødder tidligt i vækstsæsonen vil søge dybere efter vand, og bliver det en tør sommer – som sommeren 2018 og som denne sommer hidtil har været – er planterne bedre rustet. Og dermed kan man øge udbytterne. I mange tilfælde op mod 10 procent eller mere.

Det fortæller Erik Rasmussen og Michael Pedersen fra EM Entreprise ApS, der videre fortæller, at ingen planter ønsker at soppe i vand, men også at mål med dræning er, at planternes rødder skal søge dybere ned fremfor at ligge højere – med risiko for udtørring til følge.

Når grundvandsspejlet sænkes

- Hvis man går fra en nedre drændybde fra 80 til 125 centimeter får man sænket grundvandet tilsvarende. Det betyder, at når det er tørt, går rødderne derned, og når de først er dernede, skal det være endnu mere tørt i vejret, før planterne går tørre for vand, end hvis rødderne ligger øverligt, forklarer Erik Rasmussen og tilføjer:

- Dårlig drænet jord er der mere vand i, og det er ikke et incitament for rødderne til at søge ned. Og når så rødderne bliver oppe i toppen, og det bliver tørvejr, slutter festen. 

Videre fremhæver Erik Rasmussen, at har man en veldrænet jord, så tørrer den hurtigere ud på forhånd, hvorved man har en mere stabil jord, der bliver mere ensartet tør om foråret.

- Og det betyder, at man så kan lave et godt og bedre såbed, hvilket også har stor betydning, især hvis man dyrker specialafgrøder.

Synspunktet suppleres af Michael Pedersen, der påpeger, at planterne har det som mennesker. 

- Der er ikke ret mange af de planter, vi dyrker i Danmark, der gider at stå med rødderne i våd jord. Det gør vi andre heller ikke. Så får vi også sure tæer, på samme måde som planterne får sure rødder.

Merudbytte på minimum ti procent om året

Alle afgrøder har naturligt mulighed for roddybder på minimum 150 centimeter, roer og raps ned til to meter.

- Derfor er det et problem, hvis der står vand i de øverste jordlæg i begyndelsen af vækstsæsonen, og eksempelvis hvedeplante kun sender rødderne ned i 25-30 centimeters dybde i april, og det så tørrer ud som i 2018, forklarer Michael Pedersen. 

- Resultatet er nemlig, fortsætter han, at planterne så slet ikke kan nå at sende rødder ned i de dybere jordlag, hvis det bliver en tør sommer. Derfor er det klart bedre for en hvedeplante med veldrænet jord allerede i det tidlige forår, for så søger plantens rødder i dybden.

Videre lyder det, at alle afgrøder, uanset det er byg, hvede, roer eller raps, kvitterer for en veldrænet jord. 

- I næsten alle tilfælde med op til ti procent mere i udbytte hvert år, men med mulighed for endnu mere. Og det uden man har gjort andet end at dræne, forklarer Michael Pedersen.

- Det er derfor ikke uden grund, at der er øget fokus på at systemdræne og at dræne i dybden. Det er en investering, der genererer sig selv hjem i løbet af få år, fastslår han.

Mikroorganismer og kvælstof

Af andre fordele ved en veldrænet jord nævner Erik Rasmussen og Michael Pedersen, at der efter deres opfattelse er mere liv i en tør, end i en våd jord.

- Der er ikke så mange af de mikroorganismer, vi normalt møder i jorden, der trives eller kan leve i vand. Derfor er der også der en klar fordel ved god dræning.

- Så konklusionen må være, jo dybere dræn, jo større rodnet på afgrøder, jo mere kvælstof og fosfor kan de optage. Og jo, vi tror på, at man udleder mindre kvælstof ved dybere systemdræn.

Ingen trykskader

Videre fremhæver Michael Pedersen, at man på en veldrænet jord mindsker risikoen for at lave trykskader i foråret, og at man typisk kan komme i gang en uge før normalt, hvilket også giver et plus på udbyttemåleren. 

- De planteavlere, der kommer for tidligt i gang i foråret, risikerer at lave trykskader, hvor det tørrer ud mellem sporene, men hvor der stadig er våde spor. I de tilfælde vil man – hvis der graves en halv meter ned – opdage, at det ofte frygteligt ud. Det så vi blandt andet sidste år, hvor det var tydeligt helt frem til høst, at der var mange trykskader de steder, man gik for tidligt i gang.

I den forbindelse fortæller Erik Rasmussen en historie han har fået fortalt af sin farfar: 

- Når naboen går i gang med markarbejdet i foråret, så vent eller rejs væk tre-fire dage og gå så i gang. Først da er jorden typisk tjenlig til markarbejdet.

Landbruget får hjælp til grøn omstilling

»Landbruget er en del af løsningen« var titlen på en konference på Landbrugsskolen Sjælland i Høng, hvor den grønne omstilling var i fokus.

Klassiske dyder og mekanisk bekæmpelse

Hos Stroco-Agro er interessen for No-till større end salget af udstyr dertil. I stedet er det klassiske harver og radrensere, der stjæler interessen.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Lav erstatning til landmand berørt af sprøjteforbud i BNBO

Første afgørelse om erstatningens størrelse om sprøjteforbud i et BNBO i Egedal ender i en for lodsejer chokerende lav erstatning. Nordsjællandsk landboformand føler sig ramt på retsfølelsen. Erstatningen ligger langt fra, hvad man fra landbrugets side mener, er rimeligt.

Velfærdskød – kalve på græs: - Man skal have mentalt overskud

Karen Freiesleben og Torben Olsen har i flere år fast haft 50 jerseytyrekalve på stald, og de opfordrer andre til at lave gårdbutikker og sælge gennem lokale supermarkeder – selv om det kræver mentalt overskud.

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.

Lukket for kontrakttegning

Med kontrakt på de sidste 2.000 hektar, som Nordic Sugar ønskede, er der nu lukket for yderligere kontrakttegning til 2020.
Side 1 af 42 (826 artikler)Prev1234567404142Next