bannerPos

Borgermøder om endelig Baltic Pipe-placering

Mange har – som her på et møde i Herlufmagle-Hallen for et år siden – udtrykt bekymring for Baltic Pipe-projektet, der nu er i 2. offentlige høringsfase og i den forbindelse holder syv borgermøder i marts. Foto Henrik Sieben

Jesper Hallgren

Journalist
26-02-2019 08:30
I første halvdel af marts inviteres lodsejere, naboer og lokalsamfund til borgermøder om Baltic Pipe, hvor der nu er et endeligt forslag til placeringen af gasledningen.

Et endeligt forslag til, hvor gasledningen Baltic Pipe kan krydse Danmark, er for nylig lagt frem i 2. offentlige høring, og der er nu således indledt en otte uger lang høring om gasprojektet tværs gennem Danmark. 

Lodsejere, naboer, kommuner mv. har frem til den 12. april mulighed for at indsende svar til myndighederne, som har sendt høringsbrev til 831 ejendomme, der kan blive direkte berørt af projektet. Yderligere 1.203 ejendomme, der ligger i nærheden af projektområdet, har også fået brev.

- Det er i alles interesse, at alle bemærkninger spørgsmål og svar kommer frem, så vi kan lave gasledningen på den bedst mulige måde og så skånsomt som muligt, siger Søren Juul Larsen, Energinets chefprojektleder for Baltic Pipe-projektet, der også håber på stor deltagelse til borgermøderne.

 

Milliardoverskud til Danmark

Gasledningen skal forbinde de nuværende norske gasrør i Nordsøen med de danske og polske gassystemer. Forbindelsen vil give et milliardoverskud til Danmark og gøre det billigere at være dansk gasforbruger, oplyser Energinet, der videre meddeler:

Op mod 10 milliarder kubikmeter norsk gas vil fra 2022 årligt komme gennem Danmark til Polen, og dermed kommer der nye kunder i det danske gassystem. Der bliver dermed flere til at dække Danmarks udgifter til drive og vedligeholde gasnettet. Det betyder, at gasregningen for de omkring 408.000 danske gasforbrugere forbliver lave.

- Baltic Pipe er en stor gevinst for det danske samfund. Men vi er klar over, at der mange steder er bekymring hos de borgere, der skal lægge jord til, pointerer Søren Juul Larsen og fortsætter:

- Derfor har vi også været ude og besøge hver enkelt af de cirka 500 lodsejere, vi forventer vil blive direkte berørt af gasledningen, for at få mest mulig viden om de enkelte ejendomme, så vi sikrer, at landmandens dræn også virker, efter at gravemaskinerne har dækket jorden til, eller at gasrøret ikke kommer i vejen for fremtidige planer om at udvide en stald eller et maskinhus.

 

Ruten ændret flere steder

2. offentlige høring følger op på sidste års 1. offentlige høring, hvor myndighederne modtog 192 høringssvar. På baggrund af input fra blandt andet borgere og kommuner samt yderligere undersøgelser i marken, er forslaget til rute siden ændret flere steder.

- Nogle steder er områder droppet og nye kommet i spil, andre steder er der lavet justeringer. Men det er desværre ikke muligt at lave sådan en stor gasledning uden at komme til at genere nogen eller skabe ulemper, konstaterer Søren Juul Larsen.

Udover at være en stor gevinst for Danmark vil Baltic Pipe betyde, at Polen kan blive uafhængig af sin nuværende gasleverandør, Rusland.

Polen har samtidig en ambition om at omstille en del af sit kulforbrug til gas og dermed reducere sin CO2-udledning.

De syv borgermøder
Energinet inviterer i forbindelse med 2. offentlige høringsfase i Baltic Pipe-projeket til i alt syv borgermøder, der foregår både på Sjælland, Fyn og i Jylland.
På disse møder, der alle begynder klokken 19, kan borgere og interessenter høre mere om projektet og komme med forslag og kommentarer til det.
Mandag den 4. marts i Pulzion, Kolding
Tirsdag den 5. marts i Varde Fritidscenter
Onsdag den 6. marts i Arena Næstved (om kompressorstation ved Evedrup)
Torsdag den 7. marts i Vilcon Hotel & Konferencegaard ved Slagelse
Tirsdag den 12. marts i Odens Congress Center
Onsdag den 13. marts i Holmegaard-Hallen ved Næstved
Torsdag den 14. marts på Comwell Middelfart

 

Fakta
Tre grunde til Baltic Pipe
1) Lavere gasregning til de cirka 408.000 danske forbrugere.
2) Mere robust dansk gassystem – nye forsyningsveje fra Norge og Polen.
3) Billigere for fremtidens grønne gasser at komme ind på gasnettet.

Baltic Pipe-afstande
105 kilometer sørør i Nordsøen.
210 kilometer rør over dele af Jylland, Lillebælt, Fyn og Vest- og Sydsjælland.
1 kompressorstation på Sydsjælland.
275 kilometer sørør i Østersøen til Polen.
280 kilometer udbygning af det polske gasnet.

Baltic Pipe-økonomi
Forventet pris: Cirka 12 milliarder kroner, heraf skal Danmark betale seks milliarder kroner.
Investeringen giver samfundsøkonomisk overskud på op mod to milliarder kroner.
Kapacitet: 10 milliarder kubikmeter gas årligt – fire gange det årlige danske gasforbrug.
Færdigt i oktober 2022.

 

 

22 meter lang arm rækker til meget

Kalundborg-entreprenør har investeret i en ny Komatsu med en 22 meter lang arm, og den rækker til mange forskellige opgaver.

Dræneksperter i Sydsjælland

To kammerater fra landbrugsskoletiden har etableret entreprenørfirma i Rønnede, og det er med fokus på at dræne landbrugsjord.

Debat om bæredygtighed i dansk svineproduktion

Mandag den 27. maj holder Danske Svineproducenter et debatmøde om bæredygtighed i svineproduktionen.

Styrelse svarer på tvivlsspørgsmål om nye firmabil-regler

Nye registreringskrav for varebiler har høstet mange spørgsmål. Færdselsstyrelsen svarer her på de mest gængse.

Det betaler sig at opdatere drænanlægget

Et nyt drænanlæg kan afskrives over fem år, så det bør ikke være svært at få økonomi i at få sine marker opdateret med hensyn til dræning, vurderer dræningsspecialist.

Roeavlere så nærmere på ny avanceret markrobot

KWS-arrangement på Lolland samlede cirka 50 roeavlere, der blandt andet blev præsenteret for en ny robot fra Farmdroid.

Mange valfartede til jubilæum i Slagelse

Besøgende fra hele landet var med til at fejre 25-års jubilæum i Slagelse Maskinforretning.

Landskabskonsulent: - Den mentale sundhed ligger lige uden for døren

Landskabskonsulent Søren Paludan giver gode råd til at skabe fantastiske rammer på gården, og smukke omgivelser er som medicin for os, påpeger han.

Nyt udstyr finder nødstedt vildt

Alle 182 frivillige hundeførere i Schweiss-registret kan fortsætte samarbejdet med nye pejl.

Grimme på vej mod 2020

Som led i udviklingen af produktprogrammet til roeavlere udvider Grimme programmet af roeoptagere med to nye modeller.
Side 1 af 29 (564 artikler)Prev1234567272829Next