bannerPos

Er det dyrt at sektionere farestalden ordentligt?

Høj kuldstørrelse er med til at ændre dynamikken i farestalden. Det giver i mange tilfælde behov for opdeling i mindre sektioner.

Christian Carus

Journalist
11-01-2019 07:31
Mens større investeringer ikke er i populære, når indtjeningen er lav i svinebranchen, er mindre investeringer med kort tilbagebetalingstid interessante. For eksempel sektionering af farestalden.

Af Preben Høj, Svinerådgiver, LandboNord

Større investeringer er ikke populære i perioder med lav indtjening i svineproduktionen.

Til gengæld er mindre investeringer med kort tilbagebetalingstid i høj kurs, fordi de styrker konkurrenceevnen på kort sigt. 

Et af de områder i soholdet, som ofte trænger til opmærksomhed, er designet af farestalden. Den høje kuldstørrelse er med til presse antallet af ammesøer i vejret og fravænningsalderen ned. Det ændrer dynamikken i farestalden, hvor der er en større og større gruppe af søer som skal have en længere diegivningsperiode. 

Størrelsen på de eksisterende farestalde er oftest designet ud fra en given holddrift og effektivitetsniveau, måske for en lang årrække siden. 

Det kan medføre at man er gået over til »slangedrift«, hvor man fravænner et antal søer for at skaffe plads til det nye faringshold og tilhørende ammesøer, uanset placering i sektioner. 

Opdel i mindre sektioner

Såfremt man sørger for at tømme alle sektioner helt, og rengør og udtørrer disse, inden der indsættes nye søer, vil det være muligt at opretholde en fornuftig sektionering. Men ved store sektioner giver dette en ringere udnyttelse af farestalden, og dermed lavere fravænningsalder. 

Alternativt vælger mange at indsætte søer i en farestald som endnu ikke er tømt for store pattegrise, for at få så mange diegivningsdage som muligt. Det giver til gengæld ringere fravænnede grise fordi man ikke får brudt smitten mellem de forskellige aldersgrupper af pattegrise. 

I mange besætninger er konklusionen på en sådan analyse, at de største sektioner bør opdeles i mindre sektioner, enten for at hæve fravænningsalderen eller for at fravænne bedre grise.

Hvad skal der til for at lave en opdeling?

Kig først på ventilationssystemet. 

Er udsugningsskorstenene placeret så de passer med de ønskede sektioner? Så er denne del relativt let at ændre. Der kræves en ekstra styring for hver sektion samt eventuelle servomotorer til styring af lofts- eller vægventiler.

Hertil kommer lidt følere samt el-arbejde

Såfremt det er nødvendigt at flytte ventilationsskorstenene eller etablere supplerende skorstene vil investeringen stige en del.

Hvordan kan skillevægge etableres?

Husk at gyllekanalerne skal være 100 procent afbrudt mellem sektionerne, for ikke at få træk mellem sektionerne.

Det absolut billigste er at forlænge eksisterende stiinventar til loft med for eksempel en plastplankevæg. I lavloftede stalde er dette en absolut simpel løsning. 

NB: bemærk at væggen skal helt op igennem et eventuelt troltekt-loft og fuges til dampspærren for at undgå træk mellem sektionerne gennem pladen.

Opmuring af vægge kan være aktuelt, men vil som regel være væsentligt mere omfattende.

Hvordan er fodringsanlægget ført mellem en dobbelt-række af farestier?

I de fleste tilfælde er der ført ét vådfoderrør eller tørfoderrør, som fodrer i krybberne til begge sider. En ændring kræver derfor en ekstra føring for hver ekstra sektionsopdeling samt en omkobling af nedføringerne. 

Prisen for denne ændring er stærkt afhængig af udformningen af det eksisterende anlæg. Er anlægget så langt i forvejen, at det ikke kan forlænges? Eller går sektionsvæggen på tværs af fodringsanlægget?

Hvordan er gulvvarmen udformet?

I de fleste besætninger er der en streng pr. farestirække, så her vil det være let at afbryde fremløbet, så det passer med driften i farestierne efter opdelingen. Man kan dog være uheldig at der er koblet flere rækker sammen.

Kan det betale sig?

Med 3 opdelinger á for eksempel 75.000 i en besætning med 1.000 årssøer, 6 procent i rente og en forventet levetid på investeringen på 15 år vil omkostningen pr. fravænnet gris ligge på cirka 65 øre. 

Det svarer for eksempel til værdien af en hævet fravænningsvægt på 100 g/gris = cirka 0,4 diegivningsdag/kuld eller et reduceret foderforbrug på 0,012 FE/kg tilvækst i smågrisestalden - bemærk kommaets placering!

Har man en smitteprofil, hvor man kunne droppe en af de »pebrede« smågrisevaccinationer, hvis man forbedrede besætningens smittestyring, er tilbagebetalingstiden mindre end et år.
 

Ny aftale om sukkerroer på plads

Nordic Sukker og Danske Sukkerroedyrkere har netop indgået en aftale om dyrkning af sukkerroer i 2020.

- Robot-projekt skal støttes og tales op

Der er store perspektiver i Farmdroid markrobot. Det vurderer maskinkonsulent ved VKST Christian Rabølle, der ser et aktuelt behov for robotten i økologiske bedrifter.

Godt nyt til DLFs frøavlere

DLFs frøavlere tjener 85 millioner kroner ekstra for høst 2018

Vejret i maj var køligt

Statistik fra DMI giver et tilbageblik på maj, der var koldere end normalt, men havde nedbør tæt på gennemsnittet.

Veganere politianmeldt for ulovlig indtrængen i svinestalde

Uden hensyntagen til smittebeskyttelse har personer fra Veganerpartiet optaget facebookvideo fra svinestalde, som har til formål at skabe forargelse hos partiets tilhængere. De ulovlige indtrængninger bliver nu en sag for politiet.

Samlede leasingaftaler for hele maskinparken venter

Flere landmænd viser interesse for individuelle aftaler, som omfatter flere fabrikater, men som kan samles i én leasingaftale, lyder det fra Leasing Fyn.

Operationel leasing kræver indblik i timetal og hektarer

For traktorer skal timebehovet generelt nærme sig 850-1.000 timer pr. år, før operationel leasing er interessant, mens der også ses eksempler på positive kalkulationer ved mindre timetal, vurderer DM&E Agro i en leasing-analyse.

Landboforening melder alt klar til Store Frødag

2019-udgaven af Store Frødag foregår hos formanden for Østdansk Landboforening, Jørgen Petersen, og sønnen Christian Petersen på Thinghøj på Stevns.

Planter kan være skyld i fotosensibilitet hos heste

Alle planteædende husdyr kan få fotosensibilitet. Seges Heste sætter fokus på, hvad visse planter kan få af følger for heste på græs.
Side 1 af 32 (621 artikler)Prev1234567303132Next