bannerPos

Praktisk erfaring sætter skub i salget

Michael Kampp Mortensen haft et rygende travlt første år hos John Frandsen.
15-07-2020 07:37

Efter et år med succes for en ny nordlig landbrugsafdeling, er ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen klar til at udvide yderligere på landbrugsmarkedet.

John Frandsens nye landbrugsafdeling Nord i Aalborg, der har eksisteret i et års tid, har allerede slået navnet fast i det nordjyske, og John Frandsen Landbrug er klar til at udvide i resten af Jylland.

En landbrugsuddannelse, 15 år i bankbranchen og en solid viden om landbrugsejendomme og drift, det er nøglen til succes. I hvert fald har 47-årige Michael Kampp Mortensen, der står for den nordjyske afdeling, rygende travlt.

- Jeg startede jo med nul ejendomme, men nu har jeg solgt 15 ejendomme på et år, og vi har et »varelager« på 25 ejendomme. Og vi får hele tiden nye spændende ejendomme, lige fra små hobbylandbrug på 5 hektar, til store produktionslandbrug, siger Michael Kampp Mortensen.

Solid baggrundsviden

Selv er han uddannet landbrugstekniker, og inden han startede hos John Frandsen, arbejdede han 15 år i bankverdenen, altid med landbrug som fokus. Derfor kan Michael Kampp Mortensen rådgive hele vejen rundt, når det kommer til både køb og salg af landbrug.

- Det er en kæmpe fordel at have min erfaring med. For eksempel har jeg delt nogle landbrug op og solgt det meste af jorden fra til én køber og bagefter solgt bygningerne og den resterende jord til en anden køber. Det kan gøre det lidt mere overskueligt for køberne. Og jeg har rådgivet købere om, hvordan man kan få indtægter ved eksempelvis udlejning af bygninger og jagter, hvis de kigger på en ejendom, der måske er lidt for stor til deres drøm om bare at have et par heste i stalden, siger han.

Optimisme på landbrugsmarkedet

Også i John Frandsens anden landbrugsafdeling i Randers er der travlt i øjeblikket, og visionerne hos John Frandsen Landbrug er at starte to nye afdelinger i henholdsvis Herning og Fredericia. Målet er at komme til at dække hele Jylland.

- Vi har haft en meget positiv opstart i Nordjylland, og det har vist os, at der er et marked. Nu leder vi efter den rigtige profil til de nye afdelinger. Når den rigtige profil er her, er vi klar, siger ejendomsmægler John Frandsen.

Han ser med optimisme på landbrugsmarkedet og forventer, at de positive takter vil vare ved et godt stykke tid endnu.

- Det er altid svært at spå om, men jeg tror på, at de lave renter vil fortsætte i hvert fald de næste to-tre år, og jeg forventer, at markedet vil udvikle sig positivt, siger John Frandsen.

cc

0

Så er der igen varer på hylderne

Både sælgere og købere af landbrugsejendomme valgte at »klappe hesten«, efter statsminister Mette Frederiksen tonede frem på skærmen og lukkede store dele af landet ned

Fynboer øjner sjællandske kartoffeldyrkere

Det kræver tilsagn om knap 7.000 hektar med melkartoffel, hvis ny fynsk kartoffelmelsfabrik skal blive en realitet. Kommende informationsmøder skal vise om der er tilstrækkelig interesse.

Landbruget skal dyrke fællesskabet

Som dansk landmand skal man arbejde for øget synlighed, og dyrke fællesskabet, lyder det fra sjællandske Yke Kloppenburg fra Sektorbestyrelsen for Kvæg.

Massivt rod i Miljøstyrelsen koster landbruget

Massivt rod i Miljøstyrelsens beregninger for kvælstof-belastningen i Smålandshavets åbne del kan koste landbruget på Syd- og Vestsjælland dyrt i form af ekstra efterafgrøder, mener Gefion og DLS.

Grimme styrker rådgivning og salgssupport øst for Storebælt

Uffe Jensen er udpeget som ny ansvarlig for salg af kartoffemaskiner på Sjælland hos Grimme, oplyser selskabet.

I et høstvakuum

Lige nu er vurderingen på Danish Agros afdeling i Dalmose på Vestsjælland, at man skal modtage middeludbytter af korn og raps. Det er stilhed før stormen, fortæller markedsdirektør Christian Hjerpsted mandag eftermiddag, hvor høsten ligger stille.

Syngenta og FaunaPhotonics hylder biodiversiteten

Biodiversitet er vigtig for vores natur, og landbruget har en helt særlig rolle i at hjælpe og passe på biodiversiteten.
Side 1 af 65 (1281 artikler)Prev1234567636465Next