bannerPos

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

- Normalt er køer gode og fede, når de kommer hjem efter at have gået ude på marken. Sådan er det ikke med naturpleje. Der skal kvæget hjem til gården bagefter og gå på vores ganske almindelige landbrugsjord og have en ordentlig gang ekstra foder, siger Michal Baun.

Flemming Erhard

Journalist
28-03-2020 08:45
Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

For Michael Baun og Bente Villadsens bedrift på Fanø er naturpleje lige ved at smage af at være en regulær driftsgren på linje med svine- eller mælkeproduktion. Men også kun næsten.
Kun halvdelen af deres samlede indkomst oppebæres dog af den løn for naturplejen, som de får i form af tilskud fra EU’s landbrugsstøtte og fra Landdistriktsfonden, som EU og statskassen deler finansieringen af. Nogle af de midler har til formål at fremme netop den natur, som ægteparrets dyrehold af kvæg og får plejer.

Der er et stykke vej til, at Bente Villadsen kan oppebære en fuldtidsløn for sit eget vedkommende på at drive familiens gårdbutik med salg blandet andet af kød fra eget kvæg og egne lam samt uldgarn fra fårene.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken. Det kan jeg ikke endnu. Jeg har måske en halv løn af at køre butikken, siger Bente Villadsen, der er udlært butiksslagter.
Sommerhusgæster og turister udgør omkring halvdelen af kundegrundlaget. Men det er ikke stort nok til, at hun kan holde åbent hver dag i lavsæsonen.

Øger løbende besætningen

Her har hun i et par år solgt kød fra Angus-kvæg og Merino-lam, som Tistrup Slagtehus slagter og vakuumpakker. Det kunne Bente Villadsen som faglært butiksslagter selv have gjort. Men et eget slagtehus på gården ville blive alt for dyrt at bygge. Før aftog Danish Crown ægteparrets slagtekvæg.

Ægteparret er på vej til at nå op på 45-50 kvier og tyrekalve at slagte i forbindelse med en løbende udvidelse af kvægbesætningen med egne kvier, som skal blive moderdyr i stedet for at slagtes. Der er dog et loft over, hvor meget kød, Bente Villadsen kommer til at sælge.
 

Om Landdistriktsfondens pulje til Pleje af græs- og naturarealer

Formålet med ordningen er at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten. Dette gøres ved at sikre, at visse prioriterede arealer bliver drevet med en ekstensiv landbrugsmæssig drift med årlig afgræsning eller slæt.

I 2019 fik 2145 lodsejere tilsagn om støtte efter ordningen, der sikrer landmanden et arealtilskud hvert år i en femårig periode.

Tilskuddet udløser for tiden 1.650 kroner pr. hektar, når dyrene græsser og 850 kroner pr. hektar, hvis det drives med at slå slet.

Kilde: Landbrugsstyrelsen

- Det kan ikke betale sig at købe foder. Så det afhænger af, hvor meget jord, vi kan komme til at forpagte eller få kontrakt på at afgræsse for Naturstyrelsen. Vi skal jo ikke have flere dyr, end vi selv kan skaffe føde til. Og vi vil heller ikke have en større bedrift, end vi selv kan passe, siger Bente Villadsen.

Ægteparret har forsøgt at spæde til omsætningen ved at være værter for turister sammen med kommunens naturvejleder. Naturvejlederne viser rundt ude i Fanøs fredede naturområder. Bagefter bespiser ægteparret dem på gården og deler smagsprøver ud.

Får tilskud fra EU’s landbrugsordninger

- Det skulle gerne få nogle af dem til at handle i butikken. Men det er ikke noget, vi bliver tykke og fede af, bemærker Michael Baun. Turisterne betaler 75 kroner.
Ægteparret kan ikke leve alene af tilskud fra EU’s landbrugsstøtte (CAP) og fra Landdistriktsfondens grønne puljer, som udgør omkring halvdelen af deres indkomst.

I det større regnestykke for driften får ægteparret 800.000 kroner om året i direkte tilskud fra EU-landbrugsstøtte i form af direkte betalinger, herunder ø-støtte til 100 hektar og slagtepræmie.
Herfra skal så trækkes forpagtningsudgifterne til private lodsejere og leje til staten.

Kun 24,8 hektar af de 45 hektar, som ægteparrets dyr afgræsser for Naturstyrelsen, er berettiget til direkte støtte fra EU’s kasse. Resten er søer, skov eller andet, som EU ikke giver direkte tilskud til, oplyser Michael Baun.

Desuden får ægtefællerne løbende et årligt tilskud fra Landdistriktsfonden femårige puljer til »Pleje af græs- og naturarealer« til forskellige arealer. Det kan for tiden udløse 1.650 kroner pr. hektar, når dyrene græsser og 850 kroner pr. hektar, hvis det drives med at slå slæt.

Gik over til økologi på grund af gårdbutikken

- Det har vi hele tiden nye projekter i gang med, siger Michael Baun. Ægteparret har også fået flere engangstilskud til hegn, vandkar, pumper, strømapperater, fangefolde og kreaturvogne, remser han op.

- Det er oplagt at søge tilskud til at sætte hegn op. For det kan ikke svare sig for os rent driftsøkonomisk at bruge ret mange penge på at sætte hegn op på de her naturarealer, når der ikke kan gå ret mange dyr der, bemærker Michael Baun.

Ægteparret driver 440 hektar, hvoraf de selv ejer 42 hektar. Andre 100 hektar har de kontrakt med staten om at afgræsse, og resten forpagter de af private lodsejere. Parret dyrker 50 hektar af de 440 hektar med græs til foder.

Ægteparret gøder med hønsemøg, som bliver bragt ud fra fastlandet.

- Vi er gået over til økologisk drift af hensyn til salget i gårdbutikken. Vi har aldrig før i tiden sprøjtet, uanset at vi var konventionelle. Det har vi ikke haft behov for, fordi vi kun dyrkede græs. Og mange af vores arealer var i forvejen økologiske, fordi de er naturbeskyttede, slutter parret.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Optræk til stor forhøjelse af EU-landbrugsstøtten til biavl

Mens EU's samlede landbrugsstøtte skæres ned, vil kommissionen vil øge budgettet for biavl betragteligt

EU-støtte løser ikke biavlernes største problem

Afsætning er de danske biavleres altoverskyggende problem. Og det afhjælper støttemulighederne ikke rigtigt. For vilde bier er støtten direkte skadelig, siger biolog.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Affaldspaller bliver til møbler

Iværksættervirksomheden, Træls, har god afsætning på møbler og interiør af genbrugstræ.

- De skal ville mere end sig selv

Spirende virksomhedsejere skal forpligte sig til at samarbejde for at få en fod inden for i det kommunale iværksætterhus »Compas« i Hedensted. Det gør dem levedygtige.

Hård kamp om LAG-midler

52 ansøgere kæmper om små fire millioner kroner i puljen hos LAG Midt-Nordvestsjælland.

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste

Henrik Rasmussen er ejer og ene mand i produktionen på Lejre Mikropølsemageri i Kirke Såby på Midtsjælland.

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

Det gør det både effektivt og langtidsholdbart, at det er lokale bestyrelser, som fordeler støttemidler fra EU’s landbrugsfond til udvikling i landdistrikterne, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

Byens Gårdbutik i Svendborg sælger varer fra 65 forskellige fødevareproducenter og skaber arbejdspladser til folk på kanten af det ordinære arbejdsmarked.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.