bannerPos

- Støtte skal målrettes hele sektoren

Nicolaj Pedersen mener, at EU-støtte er bedre givet ud, hvis det går til forskning, der gavner hele økologisektoren. Mere forskning kan ifølge ham medføre bedre afsætningsmuligheder og samtidig undersøge, hvor den økologiske produktion kan forbedres. Fotos: Ditte Birkebæk Jensen

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
02-11-2019 08:31
Økolandmand Nicolaj Pedersen mener, at EU-støttemidler i mindre grad bør kunne søges af den enkelte landmand.

EU’s tilskudsordninger for den enkelte landmand til alt fra teknologi til staldbyggeri og maskiner gives med det formål at styrke dansk landbrug. Men gevinsten af midlerne kan ikke gøres op så sort-hvid for det samlede erhvervs vedkommende.

Det mener den økologiske griseproducent Nicolaj Pedersen fra Hovborg nord for Vejen. Han ejer Stenager Økogris med 800 årssøer, og han har selv gennem årene fået tilskud fra økologiordninger i Landdistriktsprogrammet for godt og vel en million kroner, skønner han.

- Tilskudsordningerne har været med til at gøre dansk landbrug stærkere, men midlerne nytter ikke noget, hvis landbruget ikke selv udvikler sig i takt med tiden, siger den 49-årige landmand.

Bøvlet bureaukrati

Nicolaj Pedersen mener, at ordningerne indenfor økologi har været til at arbejde med. Især når han sammenligner med moderniseringsordningerne for slagtesvinestalde. Han har nemlig ved siden af frilandsgrisene også økologiske slagtesvin sammen med en tidligere ansat. Og her oplevede de store udfordringer, da de forsøgte at søge midler. Det var ifølge Nicolaj Pedersen unødvendige petitesser i ansøgningsproceduren, som gjorde, at de droppede tilskudsmulighederne der.

Også i andre tilfælde har reglerne for krav til tilskud været udfordrende.  

- Nogle af ordningerne har været så bøvlede rent bureaukratisk, mens andre har været bundet op på point- og prioriteringssystemer, som ikke gav mening i forhold til det, jeg havde brug for i praksis på min bedrift.  

Nicolaj Pedersen synes også, at ordninger til tider har prioriteret forkert.

 - Der har været krav om en vis volumen og en mindstegrænse for at søge, og det hører ingen steder hjemme. Jeg tror, at Danmark har bedst af at have et varieret landbrug med både store og små. Samtidig er der også forskel på, om en landmand selv ønsker at have en kæmpe bedrift, og det kan jo også sagtens rykke meget for den lille landmand at få tilskud til en investering, siger han.

For sektoren og ungdommen

Når man spørger, om der er flere investeringer i støbeskeen for Stenager Økogris, siger Nicolaj Pedersen: 

- Vi bliver aldrig færdig med at udvikle os og være innovative. Og på et tidspunkt skal økologien også helt ud af tilskudsjunglen, men på den anden side synes jeg også, at hvis EU har en specifik kasse til at støtte landbruget, så skal danske landmænd også være med i den.

Støtte skal dog ikke nødvendigvis skrues sammen i støtteordninger.

- For økologien handler det ikke om, mener jeg, at få støtte til flere søer eller større maskiner. Vi skal have hjælp til at tage hånd om nogle svage punkter som eksempelvis pattegrisdødelighed og foderforbrug. Så det er bedre, hvis vi kan få hjælp til at udvikle på de ting via forskning og styrke sektoren, end det handler om, hvad den enkelte landmand kan hente hjem i støtte.

De unge skal dog have en hjælpende hånd til at komme i gang, mener Nicolaj Pedersen.

- Mit udgangspunkt er, at den enkelte ikke skal have tilskud, men jeg synes, at det er et godt tiltag at lave støtte målrettet de unge. For bankerne er kolde og kyniske, og den lille landmand har ikke en chance i dag for at komme i gang selv.

Har selv haft gavn af tilskud

Hos Stenager Økogris har tilskudsordninger både forbedret arbejdsmiljø og bundlinje.

Nicolaj Pedersen oplevede selv, hvor vigtigt knowhow er, da han fra ordningen »Økologisk Investeringsstøtte 2016 - svin« fik tilsagn om tilskud til en ny type fodertrug til sin bedrift. Han var sammen med et par kollegaer med i projektet »Fodring af økologiske grise - bedre økonomi og miljø«, som blandt andre Seges og Friland (økologisk slagteri under Danish Crown) stod bag i 2016-2018.

Her fandt de ud af, hvordan man kan mindske foderspildet hos økologiske grise. Samlet har de nye fodertrug og en ny fodringsteknik reduceret foderforbruget med tyve procent.

- Samlet har de nye fodertrug og en ny fodringsteknik reduceret foderforbruget med tyve procent. Men jeg havde ikke investeret i nye trug og søgt tilskud til det, hvis jeg ikke havde været en del af det projekt og fået ny viden. For de trug, vi havde i forvejen, fejlede som udgangspunkt ikke noget, og kunne have holdt mange år endnu, forklarer landmanden.

De nye trug er mere robuste og højere. Dertil har de lukkede sider og et låg. Således ryger foderet ikke på samme vis ud på jorden som ved et åbent trug, mens også rotter og fugle holdes væk.

- På den måde har støtteordningerne givet udviklingen en hjælpende hånd, og gjort mit landbrug både mere økonomisk rentabelt og bæredygtigt. Så der kan man sige, jeg virkelig har fået noget for pengene, siger Nicolaj Pedersen.  

Tilpasning og erfaring

Det er rådgiver Hans Thostrup fra landboforeningen LMO, som har hjulpet Nicolaj Pedersen med at stykke ansøgningerne til støtte sammen gennem tiden. Rådgiveren mener, at landmanden har været særlig dygtig til at tilpasse sig, så han har fået det optimale ud af tilskudsordningerne. Nicolaj Pedersen siger selv, at det i høj grad skyldes viljen til at se muligheder og hans erfaring.

- Jeg har været i økologien i over 30 år og har siddet i bestyrelsen for Friland siden 2010, og før det sad min far der. Så jeg har vidst, hvilken retning økologien gik i, men jeg har sådan set bare søgt det, jeg mente, var bedst for min bedrift. Og jeg synes også, at jeg har fået meget for pengene i økologiordningerne.

Han understreger desuden, at hvis nogen mener, at økologer har fået meget tilskud. Så skal folk huske at sætte det op mod, at antallet af økologer er mindre, mens puljerne hos de konventionelle også er større.

Nutidige investeringer

Blandt de andre investeringer som landmanden har søgt tilskud til via økologiske ordninger, er nye farehytter, en halmstrøer og en grisevogn med hæve-sænke-funktion.

- De nye hytter er godt 15 procent større, fordi kuldene i dag er lidt større, og at vi også fravænner dem senere, så de vejer 15 kg i stedet for 7-8 kg. Så der var simpelthen ikke plads i de gamle hytter.

Dertil greb landmanden også chancen for at få nogle hytter, som har mere skygge og bedre gennemtræk og endelig skulle de forbedre arbejdsmiljøet. Størrelsen betyder dermed, at medarbejderne ikke længere skal kravle ind og ud ad hytterne for at passe grisene. Halmstrøeren gør arbejdsgangen lettere.

- Vi bruger 800 tons halm om året. En medarbejder kan måske bære 5-10 kg ad gangen, så det er fysisk hårdt at give dyrene ny halm. Og det redskab har faktisk været med til, at de knap så fysiske stærke – og at flere kvinder – kan arbejde i landbruget uden at blive slidt op før tid, forklarer han.

I takt med det bedre arbejdsmiljø har Nicolaj Pedersen også fået en del flere kvindelige medarbejdere.

Stenager Økogris

  • Ejes af Nicolaj Pedersen på 49 år – har ni ansatte
  • 800 økologiske årssøer, hvor 150 ejes af driftsleder Per Midtgaard-Olesen, som lejer sig ind på Nicolaj Pedersens jord
  • Producerer 20.000 smågrise om året, der sælges til forskellige slagtegriseproducenter
  • 250 hektar planteavl med en selvforsyningsgrad på 40 procent
  • Har fået støtte til blandt andet farehytter, fodertrug og en grisetransportvogn via ordningerne Økologisk Investeringsstøtte 2016 og Etablering af løsdrift i farestalde 2016 i Landdistriktsprogrammet
  • Ordningerne administreres af Landbrugsstyrelsen, hvor der er givet 40 procent i tilskud med midler, som er 100 procent finansieret af EU
  • Resultaterne er 25 grise pr. årsso, en pattegrisdødelighed lige under 20 procent, en tiendedel medicinforbrug i forhold til konventionelle og et foderforbrug på 1900 FE. pr. årsso
  • Nicolaj Pedersen ejer sammen med en tidligere ansat også Stenager Økologiske Slagtesvin, hvor de producerer 10.500 slagtesvin


Økologi skal drives efter forbrugernes behov

Det er ikke tilskud, men forbrugerefterspørgslen der skal drive økologien frem, siger Nicolaj Pedersen.

Lige siden Nicolaj Pedersens far lagde sin første mark om til økologi i 1983, har den dengang 13-årige landmandssøn været bidt af økologien.

- Jeg har været forbi det konventionelle landbrug – også i forbindelse med min landbrugsuddannelse. Så jeg ved godt, hvad det drejer sig om. Men jeg drives af udfordringen ved økologien i at have dyrene udenfor og få mindst muligt udbyttetab med et godt sædskifte og uden sprøjtemidler.

Den eneste årsag til, at han ikke selv startede som økolog i 1996, var, at banken lige skulle se hans evner an. Nicolaj Pedersen beviste dog hurtigt sit værd, og i 1999 lagde han alle sine marker om, mens turen kom til frilandsgrisene i 2001.

Efterspørgsel driver værket

I 2001 lød produktionen på 300 årssøer, men i dag går der 800 årssøer rundt på de 70 hektar jord ved Hovborg nord for Vejen. 150 ejes dog af driftslederen Per Midtgaard-Olesen, som lejer sig ind på Nicolaj Pedersens jord.

Den første udvidelse med 150 søer skete i 2006 for bedre at kunne finansiere købet af naboejendommen. Men det spillede også sammen med, at økologien vækstede og flere aftagere var interesserede i økologiske smågrise. I 2013-2014 var det atter efterspørgslen, der betød 100 ekstra søer. Og de sidste 150 skyldes, at nuværende driftsleder ønskede sine egne dyr. I dag produceres der dermed 20.000 smågrise, mens bedriften beskæftiger ni medarbejdere.

Efterspørgslen har altid været central for Nicolaj Pedersen.

- Jeg er ikke tilhænger af decideret tilskud, det skal være markedskræfterne, som skal styre økologien. Så hvis forbrugerne vil købe et produkt, der er produceret med eksempelvis mere velfærd eller mindre medicin, så er det, jeg laver. 

Skal være innovative

Landmanden er dog mere interesseret i, hvordan dansk landbrug samlet set styrker sin konkurrenceevne i forhold til udlandet.

- Danmark kan ikke konkurrere med udlandet på bulkprodukter som kød og mælk, fordi udlandet har andre vilkår med lavere løn, større arealer og færre afgifter. Vi er tvunget til at være innovative. Og vi økologer siger ofte, at det helst skal være lidt bøvlet at producere vores produkter, så det ikke er nemt at kopiere.

Alligevel tror Nicolaj Pedersen på, at danske landmænd kan lykkes med at få mere for deres varer. Især hvis erhvervet bliver bedre til at brande danske fødevarer.

- Vi kunne jo godt have et mål om at sælge et produkt til de ti rigeste lande, hvis de altså ellers anerkender merværdien i vores produkt.

Kommunikationen har han selv taget hånd om ved blandt andet at være vært ved Åbent Landbrug og fortælle om bedriften på sociale medier.

- Dansk landbrug har lukket sig selv for meget for offentligheden, og det undrer mig stadig, at vi ikke selv kunne se det. Så vi skal have byttet om på rollerne, så forbrugerne atter bliver stolte af danske landbrugsvarer, slutter han.

123

Færre frilandsbedrifter

Landbrug med dyr udenfor har udviklet sig i samme retning som resten af landbruget i Danmark med færre og større bedrifter. Udviklingen tog for frilandsgriseproducenterne fart i 00’erne, hvor grisene rykkede indendørs, og i dag er antallet gået fra over 1.000 til omkring 100 frilandsbedrifter. Det oplyser blandt andre Danish Crown Friland, som har godt og vel 80-90 procent af aftagerne i hus. Det resterende antal landmænd er som oftest hobbylandmænd, der ikke registreres nogen steder.