bannerPos

12 millioner øko-æg

- Vi har tidligere haft brune høns. Men nu har vi hvide, fordi vi synes, den hvide høne er en mere aktiv høne, siger direktør i Vallø Øko ApS, Anders Christiansen.

Ebbe Mortensen

Freelance journalist
25-03-2020 09:00
Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

En økologisk høne lægger cirka seks æg om ugen.

Så der er et stykke vej til de 12 millioner æg, som de 36.000 høns på Vallø ved Køge lægger om året. Men når hver høne lægger cirka 385 æg i løbet af en 13 måneders rotation, er 12 millioner det runde tal, årsproduktionen tangerer.

Den enkelte høne lægger i gennemsnit 0,93 æg pr. dag. Produktiviteten topper ved 0,95 æg pr. dag og falder til 0,85 æg pr. dag henimod rotationens slutning.

- Det betyder, at vi hver dag får cirka 10.800 æg fra hver af vores egne to stalde, fortæller Anders Christiansen, der er direktør i Vallø Øko ApS.

Den økologiske ægproduktion på Vallø modtager EU-støtte til forskellige projekter: Etagesystem med gødningsbånd, fodringsudstyr, som blandt andet omfatter afskalningsanlæg og hængebane til grovfoder, kameraovervågning, omfangshegn og andet relevant i forbindelse med hønsestaldene. Desuden har selskabet modtaget investeringsstøtte til en sorterings- og pakkemaskine til æg.

 

Slotsæg siden 1991

Vallø Stift, der er en erhvervsdrivende fond, som råder over et jordtilliggende på 4.200 hektar jord, skove og ikke mindst Vallø Slot og Slotspark, startede med ægproduktion i 1991.

- Dengang stod man med nogle tomme bygninger, som tidligere havde huset køer og grise. Og for at udnytte disse bygninger startede Vallø en produktion af skrabeæg, som fortsatte frem til 2014, hvor man byggede den første økologiske hønsestald, fortæller Anders Christiansen, som tilføjer, at Vallø i 2006 også startede eget pakkeri.

Siden har Vallø selv solgt hele virksomhedens produktion af æg til detail under navnet Slotsæg.

- Vi startede med at sælge æggene til SuperBest. Siden har vi været 10 år i Netto. Og fra 1. januar i år har vi lavet en aftale med Rema 1000, der sælger æggene i alle supermarkedskædens 350 butikker over hele landet, fortæller Anders Christiansen.

 

Pakkemaskinen starter klokken syv

En typisk dag på Vallø Øko starter klokken syv om morgenen, hvor der møder en medarbejder ind på hver af de to ejendomme.

- Medarbejderne starter æg- og pakkemaskinen, og er inde hos hønsene en fire-fem gange om formiddagen for at finde gulvæg og se, om dyrene har foder og vand, fortæller Anders Christiansen.

Derefter bliver der pakket æg frem til klokken 11-11.30, hvor hønsene er færdige med at lægge dagens produktion. Derefter køres æggene hen til virksomhedens pakkeri, hvor æggene bliver pakket samme eftermiddag. Om aftenen afhentes æggene og køres ud til Rema 1000’s butikker.

Æggene bliver lagt, pakket og leveret indenfor 24 timer. På æggebakkerne er der mærket med »læggedato« og »bedst før«, hvor de normale æggebakker er mærket med pakkedato, som kan være op til syv dage efter lægning.

 

Fra daggammel til æglægningsklar

For at sikre rolige og tillidsfulde høns har Vallø etableret sit eget opdræt. Det betyder, at virksomheden selv står for hønernes opvækst fra daggamle kyllinger til æglægningsklare høns. På den måde kan man selv være med til at præge kyllingerne under opvæksten, og det er ikke uden betydning, understreger Anders Christiansen, der selv er ansvarlig for opdrættet.

- Jeg går for eksempel ikke stille med dørene, når jeg går ind til de små kyllinger, fortæller han. De skal vænne sig til, at der sker ting og sager omkring dem. Medarbejderne skal kunne gå gennem staldene, uden at hele flokken flyver forskrækket op. Det betyder, at dyrene også er nemme at omgås, når de flyttes fra opdrætsstalden og over i de økologiske æglægningsstalde.

Æglægningsstaldene, som har samme udformning som opdrætsstalden, er såkaldte længdestalde.

- Vores stalde er længere og smallere end standarden for hønsestalde i Danmark. De er ikke delt op i midten. Det betyder, at hønsene kan gå på tværs i staldene og gå udenfor på begge sider. Om sommeren giver det en bedre naturlig ventilation i staldene. Om vinteren desværre det modsatte. Så der er fordele og ulemper ved forskellige staldsystemer, siger Anders Christiansen.

 

Foder sommer og vinter

De økologisk høns på Vallø er af racen lohmann LSL Lite, som er den mest gængse race i Danmark. Den hvide lohmann går specielt for at være en flittig æglægger med et lavt foderforbrug.

- Vi har tidligere haft brune høns. Men nu har vi hvide, fordi vi synes, den hvide høne er en mere aktiv høne og bedre til at bruge og fordele sig i staldene. Den hvide høne er også mere aktiv udenfor i forhold til den brune race, som virker mere doven. Derfor er der også et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv i valget af den hvide høne, understreger Anders Christiansen.

Hønsene på Vallø fodres med færdigfoder fra Danish Agro og DLG. Foderet består hovedsaligt af majs og hvede. Det indeholder desuden soja og mineraler og blandes op med 10 procent afskallet havre, som afskalles på Valløs eget afskalningsanlæg.

- Om vinteren spiser hønerne cirka 5-10 procent mere end om sommeren, fordi de går udenfor. Når der er minusgrader, og det blæser koldt udenfor, skal hønerne bruge mere energi for at holde varmen, siger Anders Christiansen, som tilføjer, at hønsene også får tildelt grovfoder fem gange om dagen via en hængebane, som automatisk kører foderet ind i stalden.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Faunastriber breder sig som ukrudt

Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.