bannerPos

12 millioner øko-æg

- Vi har tidligere haft brune høns. Men nu har vi hvide, fordi vi synes, den hvide høne er en mere aktiv høne, siger direktør i Vallø Øko ApS, Anders Christiansen.

Ebbe Mortensen

Freelance journalist
25-03-2020 09:00
Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

En økologisk høne lægger cirka seks æg om ugen.

Så der er et stykke vej til de 12 millioner æg, som de 36.000 høns på Vallø ved Køge lægger om året. Men når hver høne lægger cirka 385 æg i løbet af en 13 måneders rotation, er 12 millioner det runde tal, årsproduktionen tangerer.

Den enkelte høne lægger i gennemsnit 0,93 æg pr. dag. Produktiviteten topper ved 0,95 æg pr. dag og falder til 0,85 æg pr. dag henimod rotationens slutning.

- Det betyder, at vi hver dag får cirka 10.800 æg fra hver af vores egne to stalde, fortæller Anders Christiansen, der er direktør i Vallø Øko ApS.

Den økologiske ægproduktion på Vallø modtager EU-støtte til forskellige projekter: Etagesystem med gødningsbånd, fodringsudstyr, som blandt andet omfatter afskalningsanlæg og hængebane til grovfoder, kameraovervågning, omfangshegn og andet relevant i forbindelse med hønsestaldene. Desuden har selskabet modtaget investeringsstøtte til en sorterings- og pakkemaskine til æg.

 

Slotsæg siden 1991

Vallø Stift, der er en erhvervsdrivende fond, som råder over et jordtilliggende på 4.200 hektar jord, skove og ikke mindst Vallø Slot og Slotspark, startede med ægproduktion i 1991.

- Dengang stod man med nogle tomme bygninger, som tidligere havde huset køer og grise. Og for at udnytte disse bygninger startede Vallø en produktion af skrabeæg, som fortsatte frem til 2014, hvor man byggede den første økologiske hønsestald, fortæller Anders Christiansen, som tilføjer, at Vallø i 2006 også startede eget pakkeri.

Siden har Vallø selv solgt hele virksomhedens produktion af æg til detail under navnet Slotsæg.

- Vi startede med at sælge æggene til SuperBest. Siden har vi været 10 år i Netto. Og fra 1. januar i år har vi lavet en aftale med Rema 1000, der sælger æggene i alle supermarkedskædens 350 butikker over hele landet, fortæller Anders Christiansen.

 

Pakkemaskinen starter klokken syv

En typisk dag på Vallø Øko starter klokken syv om morgenen, hvor der møder en medarbejder ind på hver af de to ejendomme.

- Medarbejderne starter æg- og pakkemaskinen, og er inde hos hønsene en fire-fem gange om formiddagen for at finde gulvæg og se, om dyrene har foder og vand, fortæller Anders Christiansen.

Derefter bliver der pakket æg frem til klokken 11-11.30, hvor hønsene er færdige med at lægge dagens produktion. Derefter køres æggene hen til virksomhedens pakkeri, hvor æggene bliver pakket samme eftermiddag. Om aftenen afhentes æggene og køres ud til Rema 1000’s butikker.

Æggene bliver lagt, pakket og leveret indenfor 24 timer. På æggebakkerne er der mærket med »læggedato« og »bedst før«, hvor de normale æggebakker er mærket med pakkedato, som kan være op til syv dage efter lægning.

 

Fra daggammel til æglægningsklar

For at sikre rolige og tillidsfulde høns har Vallø etableret sit eget opdræt. Det betyder, at virksomheden selv står for hønernes opvækst fra daggamle kyllinger til æglægningsklare høns. På den måde kan man selv være med til at præge kyllingerne under opvæksten, og det er ikke uden betydning, understreger Anders Christiansen, der selv er ansvarlig for opdrættet.

- Jeg går for eksempel ikke stille med dørene, når jeg går ind til de små kyllinger, fortæller han. De skal vænne sig til, at der sker ting og sager omkring dem. Medarbejderne skal kunne gå gennem staldene, uden at hele flokken flyver forskrækket op. Det betyder, at dyrene også er nemme at omgås, når de flyttes fra opdrætsstalden og over i de økologiske æglægningsstalde.

Æglægningsstaldene, som har samme udformning som opdrætsstalden, er såkaldte længdestalde.

- Vores stalde er længere og smallere end standarden for hønsestalde i Danmark. De er ikke delt op i midten. Det betyder, at hønsene kan gå på tværs i staldene og gå udenfor på begge sider. Om sommeren giver det en bedre naturlig ventilation i staldene. Om vinteren desværre det modsatte. Så der er fordele og ulemper ved forskellige staldsystemer, siger Anders Christiansen.

 

Foder sommer og vinter

De økologisk høns på Vallø er af racen lohmann LSL Lite, som er den mest gængse race i Danmark. Den hvide lohmann går specielt for at være en flittig æglægger med et lavt foderforbrug.

- Vi har tidligere haft brune høns. Men nu har vi hvide, fordi vi synes, den hvide høne er en mere aktiv høne og bedre til at bruge og fordele sig i staldene. Den hvide høne er også mere aktiv udenfor i forhold til den brune race, som virker mere doven. Derfor er der også et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv i valget af den hvide høne, understreger Anders Christiansen.

Hønsene på Vallø fodres med færdigfoder fra Danish Agro og DLG. Foderet består hovedsaligt af majs og hvede. Det indeholder desuden soja og mineraler og blandes op med 10 procent afskallet havre, som afskalles på Valløs eget afskalningsanlæg.

- Om vinteren spiser hønerne cirka 5-10 procent mere end om sommeren, fordi de går udenfor. Når der er minusgrader, og det blæser koldt udenfor, skal hønerne bruge mere energi for at holde varmen, siger Anders Christiansen, som tilføjer, at hønsene også får tildelt grovfoder fem gange om dagen via en hængebane, som automatisk kører foderet ind i stalden.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.