bannerPos

40 minivådområder i spil på Fyn

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker fugle, padder og insekter.

Ebbe Mortensen

Freelance journalist
18-04-2020 06:00
Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Hvis landbruget skal undgå at få reduceret gødningskvoten i 2021, skal der sættes skub i etableringen af minivådområder. På Fyn har oplandskonsulenterne haft kontakt til cirka 350 landmænd, og ud af disse 350 sager er der søgt om tilskud hos Landbrugsstyrelsen til godt 40 konkrete anlæg.
- Over halvdelen af de 40 landmænd, som har mulighed for at etablere et minivådområde på deres ejendom, har på nuværende tidspunkt både fået bevilget tilskud fra Landbrugsstyrelsen og tilladelse til etableringen af deres respektive kommuner. Det betyder, at cirka 20 anlæg sandsynligvis vil blive realiseret, fortæller oplandskonsulent Birthe Thordahl Christensen, rådgivningshuset Velas i Vissenbjerg på Fyn.
Cirka 10 landmænd ud af de godt 40 venter endnu på en tilladelse fra deres kommune, og cirka 10 andre landmænd er faldet fra på grund af landskabsmæssige årsager eller på grund af forskellige beskyttelsesforhold på deres ejendom, strandbeskyttelse og fredskov for eksempel.

To forskellige typer 

Der arbejdes med to forskellige typer af minivådområder: det åbne 
og minivådområde med filtermatrice. 
I det traditionelle åbne minivådområde ledes drænvandet igennem en række bassiner, hvor der i bunden er iltfattige forhold, hvor bakterier omdanner nitrat til frit kvælstof, der i forvejen er en del af luften.
Ved et filtermatriceanlæg ledes drænvandet igennem bassiner med filtre bestående af flis. Gennem denne proces omdannes nitrat ved hjælp af bakterier til kvælstofgas og fjernes fra drænvandet.
Et minivådområde etableres i tilknytning til et hoveddræn eller drængrøfter typisk i kanten af en mark eller i forbindelse med lavninger i marken. Minivådområdet bliver således en integreret del af drænsystemet, hvor drænvandet, der før havde afløb direkte til vandløbet, nu passerer gennem minivådområdet, før det løber ud i vandløbet.
Forskellig kvælstofeffekt
Valget af minivådområdetype kan afhænge af drænoplandets størrelse, men det kan også være op til den enkelte landmand at vælge anlægstype.
- Mange landmænd foretrækker det åbne minivådområde, fordi det ser mere naturligt ud i landskabet, og fordi det samtidig giver nogle sideeffekter i form af jagt- og naturinteresser og dermed en højere herlighedsværdi, siger Birthe Thordahl Christensen.
- Filtermatricen fjerner dobbelt så meget kvælstof, som det åbne minivådområde, og hvis landmanden først og fremmest fokuserer på kvælstoffjernelsen, så vælger han filtermatricen. Til gengæld har filtermatricen ingen fosforeffekt, påpeger oplandskonsulenten.
Minivådområder med filtermatrice reducerer typisk kvælstofudvaskningen fra drænoplandet med 50 procent, mens det åbne minivådområde typisk fjerner cirka 25 procent kvælstof og 30-50 procent fosfor.

Gratis rådgivning

Når ideen til at etablere et minivådområde er opstået, kan landmanden kontakte en oplandskonsulent og få gratis rådgivning. Oplandskonsulenten kan rådgive omkring den korrekte placering af minivådområdet og hjælpe med at udfylde ansøgningsskemaer til myndighedstilladelse og tilskud fra EU via Landbrugsstyrelsen.
På Fyn er der stor forskel fra kommune til kommune, hvor hurtigt tilladelsen til at anlægge minivådområder går igennem.
- Nogle landmænd får tilladelse fra deres kommune i løbet af 14 dage. Andre gange kan det tage over et halvt år, fortæller Birthe Thordahl Christensen.

EU finansierer 100 procent

Som udgangspunkt er etableringen af minivådområder fuldt finansieret af midler fra EU, og i 2020 er der afsat 115 millioner kroner til projektomkostninger fordelt med 95 millioner kroner til åbne minivådområder og 20 millioner kroner til minivådområder med filtermatrice.
Hensigten er, at landmanden skal kunne etablere et minivådområde uden udgifter. Men der er et men, påpeger Birthe Thordahl Christensen. Når oplandskonsulenten har rådgivet landmanden om placering og hjulpet med ansøgninger, overdrages ansvaret for den konkrete etablering af minivådområdet til landmanden, som blandt andet skal hyre den entreprenør, som skal udføre arbejdet – eller eventuelt selv lave det.
- Hvis landmanden er en god købmand, kan der være et overskud til ham efter etableringen. Men hvis det er et svært projekt, som bliver dyrere at udføre end beregnet, risikerer han at stå med en ekstra regning. Så vi kan ikke garantere 100 procent, at det i alle tilfælde er gratis for landmanden, siger oplandskonsulenten.
- Men der vil helt sikker komme flere minivådområder og også andre drænvirkemidler med kvælstofeffekt i fremtiden, fastslår Birthe Thordahl Christensen.

Det siger landmænd med minivådområder

De første minivådområder i Danmark blev etableret i 2010 som demonstrationsprojekter under Landdistriktsprogrammet i et samarbejde mellem Odder Landboforening, Seges og Aarhus Universitet. De følgende udtalelser stammer fra landmænd, som har deltaget i demonstrationsprojektet: 

  • - Havde jeg haft et sted til et minivådområde mere, ville jeg også være klar på at lave et mere. (Christian Pries Andersen, Odder).
  • - Procentdelen af druknet korn er faldet helt vildt. Før minivådområdet blev etableret, var det snarere reglen end undtagelsen, at jeg skulle så om i foråret. (Knud Thing, Tylstrup).
  • - Vi er helt vildt glade for vores minivådområde. Det har kørt uden problemer lige fra starten, og markdriften har som en ekstra bonus rettet sig. (Otto Christian Mikkelsen, Ulveskov).
  • - Selv om minivådområdet reducerer kvælstof meget effektivt, ligger kvælstofeffekten under de 300 kg kvælstof pr. hektar minivådområde, som er styrelsens minimumskrav for at give tilskud. Effekten her i området er desværre for lille. (Flemming Lindegaard, Hadsund).
  • - Tilskudsgiverne ville ikke have, at jeg også skulle have en stor elpumpe, når nu jeg fik en vindmølle, men det forlangte jeg, for hvis vindmøllen ikke virkede, ville jeg stå dér med et problem. 
  • (Henrik Larsen, Brønderslev).
 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Et EU-støttet forsøgsprojekt vil i år vise i hvilket omfang, kompost af pileflis kan nedbringe økologernes behov for at køre staldgødning ud.

Flis er for godt til at brænde af

Ny Vraa Bioenergi er stoppet med at afsætte pileflis til forbrænding i varmeværker. Brødrene Henrik og Anders Bach jagter en større værdiskabelse i deres produktion.

De vilde heste tiltrækker tusindvis af turister

Flokken af vilde heste på Langelands sydspids er blevet det helt store trækplaster for turister og naturinteresserede.

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.