bannerPos

Bidt af naturpleje

Bente Villadsen og Michael Baun på Fanø oppebærer halvdelen af deres indkomst fra målrettede tilskud til naturpleje fra EU’s landbrugsstøtte og fra Landdistriktsfonden, som EU og statskassen deler finansieringen af.

Flemming Erhard

Journalist
28-03-2020 08:07
Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

- Det er en verden for sig selv med de der sommerfugle. Og det er meget spændende. Vi har noget af den bedste natur på Fanø med noget af den højeste biodiversitet i Danmark. Og det er på nogle af de arealer, som vi passer.

Det fortæller Michael Baun om en stor del af sit arbejdsliv på Fanø.

Han startede en sidekarriere som naturplejer tilbage i 1990’erne med at rydde klitterne råt og brutalt i Havside Bjerge nord for Sønderho for alle bjergfyr med en grenknuser. Det var familiens maskinstation hyret til af myndighederne som led i et større naturprojekt for hele Vadehavet.

Rydningen skulle give ånderum for sjælden og truet fauna og flora, som bjergfyr og andre aggressive vækster havde fået et kvælende overtag på.

Michael Baun og hans hustru, Bente Villadsen, tjener nu en stor del af deres indkomst hjem på at forhindre arealerne i at springe i skov igen. Det har de flokke af Angus-kvæg og Merino-får til at sørge for - 130 dyr af hver, store som små. Og de får betaling for det fra EU’s landbrugsstøtteordninger og fra den danske stat igennem Landdistriktsprogrammet, som EU og Danmark deler udgiften til.

Var først forbeholden

Ægteparrets entusiasme for naturplejen blev for alvor vakt, da rådgivningshuset Sagros naturrådgiver, Anne Ravnshøj, fik dem med i et planprojekt til at forbedre landbrugets naturplejeindsats ved at give dyreholderne større viden og bedre rådgivningen.

Projektet »Fra viden til virkning – bedre naturpleje i landbruget« løb fra 2017 til 2020 med deltagelse af syv andre dyreholdere andre steder i landet sammen med deres kommuner, Naturstyrelsen, Seges (Landbrug & Fødevarer) og den landmandsejede rådgivningsvirksomhed, Sagro.

I første omgang var Michael Baun ikke meget for at være med, da Sagros naturrådgiver henvendte sig.

- Jeg magtede ikke sådan noget med at stille op for alt muligt. Så overtalte hun mig alligevel til at gå med i det. Og siden er det løbet stærkt. Der er kommet mere og mere til, så det er begyndt at hænge økonomisk bedre sammen for os.

Endte med at få naturpris

Om starten fortæller han:

- Vi gik og kiggede lidt på nogle naturtyper. Jeg stod lidt i baggrunden og tænke: hvad pokker er det, de snakker om – biodiversitet og sådan noget? Det var ikke noget, jeg vidste ret meget om. Det er jo biologer alle sammen, som kommer fra staten og kommunen og Seges. Men når så de går med snuden ned i græsset og fortæller om den ene eller anden art, og hvad det betyder for naturen, så bliver man da bidt af det, når man selv går ude i marken.

Sidste år fik ægteparret så 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen i forbindelse med dyreholder-projektet.

Det er noget anderledes driftsbetingelser at holde dyr på ude på så næringsfattige og regelbeskyttede naturområder som på Fanø, end almindelige dyreholdere har at gøre med.

- Normalt er køer gode og fede, når de kommer hjem efter at have gået ude på marken. Sådan er det ikke med naturpleje. Der skal kvæget hjem til gården bagefter og gå på vores ganske almindelige landbrugsjord og have en ordentlig gang ekstra foder, siger Michal Baun.

 

Fanø topper naturindeks

 Fanø topper Nationalt Center for Miljø og Energis (DCE) såkaldte naturkapitalindeks for variation og artsrigdom, og er naturbeskyttet i henhold til både danske lovregler og EU-direktiver.

Fanø har en såkaldt bioscore på 80 for sin afvekslende natur med heder, hedemoser, klitter og strandenge, der sikrer levesteder for flere arter, som er sjældne i Danmark. Til sammenligning har en anden og ellers naturberømmet kommune, Silkeborg, en bioscore på 41.

80 procent af Fanø er ren natur. Fem procent er by og 15 procent er landområde.

Hele Fanø er ligesom hele Vadehavet udpeget som EU-beskyttet Natura 2000-område, der omfatter større, sammenhængende arealer. Langt over halvdelen af Fanø er paragraf 3-beskyttet, hvilket omfatter mindre, lokale områder. En fjerdedel af øen er beskyttet under naturfredningsloven.

Kilder: Fanø Kommune og DCE

Flytter tit rundt på dyrene

Ægteparret har dyrene gående på 7-8-9 lokaliteter ad gangen somme tider.

Kvierne går på naturarealerne, hvor der ikke er så mange vækster til foder. Køerne, som har behov for mere næring til at levere kalve, går på bedre arealer og fodres også om vinteren. På nogle af ægteparrets arealer må der af naturhensyn ikke bringes foder ud om vinteren. Så i den tid kan der ikke gå køer, fordi der ikke er mad nok til dem. På naturarealer er der er flere tilskudskroner i at lade dyrene afgræsse arealerne i stedet for at slå slæt til foder. Her satses på afgræsning.

- Der er megen flytten rundt på dyrene fra areal til areal hele året rundt, konstaterer Bente Villadsen.

Ved siden af at passe parrets gårdbutik bruger hun fire-fem timer dagligt på at køre rundt og tilse dyrene på de forskellige marker. Om de har foder og vand nok. Om de er syge. Eller om der er hegn, som er løbet ned af kronvildt, så dyrene kan slippe ud. Når der er tørke, skal Bente Villadsen også bringe vand ud. Og flytbare rundbuehaller til ly i dårligt vejr på marker uden skov skal der også køres rundt med efter behov.

Kunne fodre med tagrør

- Der er meget arbejde ved det. Man skal også hele tiden holde øje med, at fyrreskud ikke vokser op i hegnet, for så er der ikke længere strøm i, siger Michael Baun.
På engarealer kan ægteparret kun slå et enkelt slæt om året. På de regulære marker hjemme på gården, som dyrkes med græs, tager ægteparret tre slæt og lader kvæget afgræsse det sidste.
Vejrliget kan vende op og ned på fodersituationen.

I den her milde vinter har fårene klaret sig helt uden at skulle fodres ekstra. Og sidste år kunne ægteparret pludseligt høste tagrør på et engareal, hvor der ikke var høstet i 10 år, fordi det normalt er for vådt at køre der.

- Vi kunne bruge noget af tagrørene som foder, efter at vi havde presset dem. Tagrørblade er jo grønne. Og det ville dyrene godt spise, fortæller Bente Villadsen.

Undrer sig over kvægkritik

Det er svært at vide fra år til år, om regnestykket går op for, hvor meget foder, der er til rådighed til det svingende antal dyr, som ægteparret sælger af til slagtning, siger hun.

- På nogle tidspunkter har vi lidt for meget jord, og på andre tidspunkter lidt for mange dyr. Så det handler meget om at få det hele til at gå op. Sommeren i 2018 var hæslig set med vores øje. Da var vi virkelig bange for, at vi ikke kunne skaffe føde til vinteren, siger Bente Villadsen.

Ægteparret overtog i 2016 besætningen fra Michael Bauns far, der så småt havde dyr, der var begyndt at afgræsse naturarealer for staten for år tilbage. Michael Baun følger debatten om landbruget lidt undrende:

- Min bekymring lige nu er alle de mennesker, som ikke vil spise oksekød. De her køer er altså med til at gøre noget godt.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Optræk til stor forhøjelse af EU-landbrugsstøtten til biavl

Mens EU's samlede landbrugsstøtte skæres ned, vil kommissionen vil øge budgettet for biavl betragteligt

EU-støtte løser ikke biavlernes største problem

Afsætning er de danske biavleres altoverskyggende problem. Og det afhjælper støttemulighederne ikke rigtigt. For vilde bier er støtten direkte skadelig, siger biolog.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Affaldspaller bliver til møbler

Iværksættervirksomheden, Træls, har god afsætning på møbler og interiør af genbrugstræ.

- De skal ville mere end sig selv

Spirende virksomhedsejere skal forpligte sig til at samarbejde for at få en fod inden for i det kommunale iværksætterhus »Compas« i Hedensted. Det gør dem levedygtige.

Hård kamp om LAG-midler

52 ansøgere kæmper om små fire millioner kroner i puljen hos LAG Midt-Nordvestsjælland.

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste

Henrik Rasmussen er ejer og ene mand i produktionen på Lejre Mikropølsemageri i Kirke Såby på Midtsjælland.

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

Det gør det både effektivt og langtidsholdbart, at det er lokale bestyrelser, som fordeler støttemidler fra EU’s landbrugsfond til udvikling i landdistrikterne, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

Byens Gårdbutik i Svendborg sælger varer fra 65 forskellige fødevareproducenter og skaber arbejdspladser til folk på kanten af det ordinære arbejdsmarked.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.