bannerPos

EU i virkeligheden

Danmark er et af de EU-lande, hvor allerflest mennesker lever i landdistrikterne. Faktisk lever 45 procent af den danske befolkning på landet.

Jacob Lund-Larsen

Chefredaktør
17-08-2019 08:00

KÆRE LÆSER. I det kommende år vil du i denne avis kunne blive klogere på EU’s landbrugspolitik – den såkaldte CAP (Common Agricultural Policy). Som det første danske landbrugsmedie har vi således indgået en aftale med EU-Kommissionen om at lave en artikelserie over de kommende 12 måneder, hvor vi beskriver CAP’en i virkelighedens Danmark.

ØKONOMISK ER PROJEKTET medfinansieret af EU-Kommissionen. Men det er avisens normale, journalistiske kriterier, der gælder. Vi afdækker således, hvordan EU’s landbrugspolitik indvirker på virkelighedens verden i de danske landdistrikter. Vi skriver nuanceret om, hvordan EU’s landbrugspolitik udmønter sig i praksis på danske landbrugsbedrifter og i de lokalsamfund, der er i tæt, daglig berøring med landbruget.

DANMARK ER ET af de EU-lande, hvor allerflest mennesker lever i landdistrikterne. Faktisk lever 45 procent af den danske befolkning på landet. EU’s gennemsnit er 28 procent, viser en Eurostat-opgørelse. Det overraskede os. Og måske også dig. Hvad, der måske ikke overrasker så mange, er, at danskerne er blandt de folkefærd, der er mest kritiske over for EU’s landbrugsstøtte.

IFØLGE DET SÅKALDTE Eurobarometer fra 2017 mener 27 procent af danskerne, at EU’s direkte landbrugsstøtte er for høj. Gennemsnittet i EU er 11 procent. Kun 11 procent af danskerne mener til gengæld, at landbrugsstøtten er for lav – mod et EU-gennemsnit på 26 procent. 44 procent af EU-gennemsnittet ser gerne støtten øget, mens det kun gælder for 17 procent af danskerne.

DERTIL KOMMER, AT blot 10 procent af danskerne i Eurobarometeret fra 2017 svarer, at de har hørt om EU’s landbrugspolitik (CAP), og at de kender indholdet af landbrugspolitikken. 78 procent svarer, at de har hørt om CAP’en, men at de ikke kender indholdet. 12 procent har aldrig hørt om CAP’en, svarer de.

DET ER VORES hensigt, at vi gennem det næste år her i spalterne kan give dig et nuanceret billede af, hvordan EU’s landbrugspolitik påvirker virkeligheden i Danmark. Vi vil beskrive, hvordan landbrugets konkurrencedygtighed påvirkes. Vi vil fortælle om, hvordan de økologiske landbrug understøttes, og hvilket EU-tiltag, der påvirker dyrevelfærden, naturen og miljøet på bedrifterne.

PÅ SAMME VIS beskriver vi, hvorledes landdistrikternes udvikling påvirkes af CAP’en, ligesom klimavenlige løsninger og grønne energitiltag i dansk landbrug præsenteres journalistisk, kritisk og nuanceret. Undervejs beder vi dig og dine naboer svare på, om I oplever, at I bliver lidt klogere på EU’s til tider komplekse og kritiserede landbrugspolitik. Vi håber, både du og din nabo vil deltage aktivt som læsere. Ligesom tips og ideer fra din hverdag til det kommende års artikler er meget velkomne.God læselyst!

KÆRE LÆSER. I det kommende år vil du i denne avis kunne blive klogere på EU’s landbrugspolitik – den såkaldte CAP (Common Agricultural Policy). Som det første danske landbrugsmedie har vi således indgået en aftale med EU-Kommissionen om at lave en artikelserie over de kommende 12 måneder, hvor vi beskriver CAP’en i virkelighedens Danmark.

ØKONOMISK ER PROJEKTET medfinansieret af EU-Kommissionen. Men det er avisens normale, journalistiske kriterier, der gælder. Vi afdækker således, hvordan EU’s landbrugspolitik indvirker på virkelighedens verden i de danske landdistrikter. Vi skriver nuanceret om, hvordan EU’s landbrugspolitik udmønter sig i praksis på danske landbrugsbedrifter og i de lokalsamfund, der er i tæt, daglig berøring med landbruget.

DANMARK ER ET af de EU-lande, hvor allerflest mennesker lever i landdistrikterne. Faktisk lever 45 procent af den danske befolkning på landet. EU’s gennemsnit er 28 procent, viser en Eurostat-opgørelse. Det overraskede os. Og måske også dig. Hvad, der måske ikke overrasker så mange, er, at danskerne er blandt de folkefærd, der er mest kritiske over for EU’s landbrugsstøtte.

IFØLGE DET SÅKALDTE Eurobarometer fra 2017 mener 27 procent af danskerne, at EU’s direkte landbrugsstøtte er for høj. Gennemsnittet i EU er 11 procent. Kun 11 procent af danskerne mener til gengæld, at landbrugsstøtten er for lav – mod et EU-gennemsnit på 26 procent. 44 procent af EU-gennemsnittet ser gerne støtten øget, mens det kun gælder for 17 procent af danskerne.

DERTIL KOMMER, AT blot 10 procent af danskerne i Eurobarometeret fra 2017 svarer, at de har hørt om EU’s landbrugspolitik (CAP), og at de kender indholdet af landbrugspolitikken. 78 procent svarer, at de har hørt om CAP’en, men at de ikke kender indholdet. 12 procent har aldrig hørt om CAP’en, svarer de.

DET ER VORES hensigt, at vi gennem det næste år her i spalterne kan give dig et nuanceret billede af, hvordan EU’s landbrugspolitik påvirker virkeligheden i Danmark. Vi vil beskrive, hvordan landbrugets konkurrencedygtighed påvirkes. Vi vil fortælle om, hvordan de økologiske landbrug understøttes, og hvilket EU-tiltag, der påvirker dyrevelfærden, naturen og miljøet på bedrifterne.

PÅ SAMME VIS beskriver vi, hvorledes landdistrikternes udvikling påvirkes af CAP’en, ligesom klimavenlige løsninger og grønne energitiltag i dansk landbrug præsenteres journalistisk, kritisk og nuanceret. Undervejs beder vi dig og dine naboer svare på, om I oplever, at I bliver lidt klogere på EU’s til tider komplekse og kritiserede landbrugspolitik. Vi håber, både du og din nabo vil deltage aktivt som læsere. Ligesom tips og ideer fra din hverdag til det kommende års artikler er meget velkomne.

 

God læselyst  du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.

Økologisk Landbrug har udviklet sig både i kraft og på trods af EU

Økologisk landbrug i Danmark har nydt godt at direkte tilskud fra CAP’en (EU’s Fælles Landbrugspolitik)

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Det batter tungt i klimaregnskabet for det økologiske kvægbrug, Kroghsminde, at et biogasanlæg laver strøm og afgasset gødning af gyllen fra bedriften selv og fire naboer.

- Udfordringer skal til åben diskussion

Der var vilje til smidigere sagsbehandling og en løsning på kreditudfordringer for LAG-midlerne, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) gæstede landsbytopmøde

- Støtte skal målrettes hele sektoren

Økolandmand Nicolaj Pedersen mener, at EU-støttemidler i mindre grad bør kunne søges af den enkelte landmand.

EU’s landbrugspolitik har været drivkraft for økologi

Uden EU’s fælles landbrugspolitik var den økologiske fødevareproduktion ikke så veludviklet som i dag, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen.