bannerPos

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Christian Bejer Petersen har arbejdet i halvandet år i Chile og fandt sin kone der, som fandt arbejde i Aalborg som ingeniør i vindmøllebranchen, hvor familien boede i 7-8 år, hvor han var fodermester og tog en uddannelse som produktionsleder og virksomhedsleder på Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk. Fotos: Flemming Erhard

Flemming Erhard

Journalist
16-11-2019 08:16
Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

- Der er vel kommet godt et par millioner kroner ind, siger Christian Bejer Petersen om de syv tilskud, som hans familie har fået fra Landdistriktsfonden og EU til investeringer i det økologiske kvægbrug, Debelgaard, uden for Lindknud lidt nord for Brørup.

Det er så ikke penge – forklarer han - der har været afgørende for det generationsskifte, som er planlagt til sommer, efter at Christian Bejer Petersen i 2013 vendte hjem til barndomshjemmet sammen med sin chilensk født kone, Joselyn, og deres tre, mindreårige børn.

Ganske vist indebar en halvpart i Debelgaard, at de sammen med hans forældre, Arne og Birgit, måtte opføre en helt ny stald med plads til først 320 økologiske malkekøer og med en senere tilbygning til 400 årskøer. Forældrene havde lagt gården om til økologi i 1997.

- De gamle staldbygninger havde for lidt plads til, at der måtte være økologiske dyr. En dispensation herfor udløb samme år. Så der skulle ske noget. Og så kom vi jo hjem med en familie ekstra. Der skulle også lidt mere til for at få brød på bordet og fremtidssikre bedriften, fortæller Christian Bejer Petersen om hjemkomsten.

Men den nye stald var blevet rejst fra bar mark i samme tempo uanset, om Landbrugsstyrelsen havde givet familien de efterhånden syv tilskud eller ej.

Søgte tilskud undervejs

- Vi søgte det meste af tilskuddene undervejs under byggeriet og efterhånden som puljerne kom. Så det har betydet lidt ekstra likviditet. Og de penge har vi brugt stort set til at afdrage lån for. Så det har gjort, at vi er kommet foran i vores afdrag. Vi har fået en bedre soliditet. Og banken og dem, som finansierer os, ser mere positivt på os, fordi vi kan holde vores likviditet så godt og vel kørende. Det hjælper også på, at renter og bidragssatser bevæger sig i den rigtige retning, siger Christian Bejer Petersen.

Landdistriktsfonden er finansieret af den danske statskasse sammen med tilskud fra EU under ordningen om den fælles landbrugspolitik (CAP).

Helt fra start var udbygningen planlagt uden at være afhængig af tilskudsmidler fra Landdistriktsprogrammet. Det var med velberåd hu.

- Nogle yngre landmænd budgetterer med tilskuddene og går så bare i gang. Men den måde tør jeg ikke at have med budgetter at gøre.

- Da jeg kom hjem i 2013 og købte halvdelen af bedriften, havde vi lavet et budget for hele projektet. Men vi havde ikke budgetteret med nogen som helst tilskudspulje, fordi det er jo ikke penge, som man har nogen sikkerhed for at kunne få bevilget. Og man ved heller ikke, om man i givet fald kan få byggeprojektet godkendt, når det er færdigt, og så få pengene udbetalt. Det er ikke noget, som man kan risikere at budgettere med. Det kan tage halvandet til to år, inden man får dem udbetalt, så langsomt som systemet kører lige nu, forklarer Christian Bejer Petersen.

Ikke afgørende for økonomien

Om de to millioner kroner siger han, at det først og fremmest sikrer en mere solid økonomi for gården, som har været i familiens eje i seks generationer.

- Det er ikke det, der redder vores økonomi. Men det giver os friheden til at kunne lave en anden lille investering i et eller andet hjælpemiddel, som vi godt kunne tænke os, men ellers ikke ville have lavet. Det hiver også soliditetsgraden den rigtige vej og hjælper renterne til at gå i den rigtige retning.

Den ekstra likviditet gør det også nemmere for Christian Bejer Petersen at købe sine forældre ud af det fælles I/S.

- Generationsskiftet bliver billigere for mig, fordi der ikke er helt så meget gæld i ejendommen, som der ellers ville have været, ligesom jeg kan få en større andel af gælden over i realkredit i stedet for som bankgæld.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.