bannerPos

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Anders Lindgård og Susanne Hansen investerer i regnmarkiser i 2013, et slags plastik-tag der beskytter træerne mod regn, da de kan få 40 procent i EU-støtte via Landdistriktsprogrammet til investeringen. Det har gjort, at stort set alt frugt under tag skånes får svampesygdommen skurv, skadedyr og almindeligt lagerråd. Fotos: Ditte Birkebæk Jensen

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
04-01-2020 08:00
Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Den her er mere syrlig, siger plantageejeren og kigger forventningsfuldt på avisens udsendte, mens han skænker endnu en slags hjemmepresset, gourmetæblemost op og forklarer, hvordan hver sort har sin helt unikke smag. Der er ingen tvivl om, at 73-årige Anders Lindgård er inde i sagerne om produkterne fra den økologiske og pesticidfri frugtplantage Kysøko ved Næstved, som han ejer med sin kone Susanne Hansen på 61 år. Men sådan har det langt fra altid været.

Faktisk var Anders Lindgård 60 år første gang, han sad på en traktor. Han og Susanne Hansen mødtes i 1993 på Telelaboratoriet i Taastrup (tidl. prøvningslaboratorium for mobiltelefoner, red.) og levede et helt andet liv i København langt fra naturen. Han har gennem tiden arbejdet med både kemi og datalogi, mens hun var økonom i TDC indtil sidste år. Ny Søgaard, der danner rammerne for Kysøko, er Susanne Hansens fødegård, som parret købte, da hendes far døde i 2006. Gården skulle være sommerhus. Men i dag er hun 8. generation, parrets pensioner er hævet og alle deres kræfter lægges i plantagen, hvor frugten er blevet omdrejningspunktet for et nyt liv.

- Jeg havde aldrig drømt om, jeg skulle sætte mine ben på en gård før 2006, er du sindssyg. Ikke engang i mit værste mareridt. Og hvis du havde spurgt min kone, om hun kunne se sig selv som landmand og overtage det her, så havde hun også grint hånligt af dig, siger Anders Lindgård og slår en hjertevarm latter op hen over de mange smagsprøver på spisebordet.

Så æbler på Djursland

- Jeg har skiftet vej en hel del i løbet af mit liv og har altid godt kunnet lide at prøve nye ting af. Jeg startede ud med lidt jura, så kemi, så blev jeg fysiker og datalog, så forlod jeg universitet, og så blev det elektronik. Så jeg har sagt og gjort mange ting før, som har ændret sig, siger Anders Lindgård.

Parret rykker fuld tid ind i det såkaldte sommerhus og begynder at overveje, hvad de skal bruge jorden til. Efter en tur til Djursland forelsker de sig i æbler.  

- Vi har altid godt kunnet lide frugt, men da vi ser den her en æbleplantage på Djursland, kigger vi bare på hinanden og bliver enige om, at sådan én vil vi have en tro kopi af, forklarer frugtavleren.  

Parret ved dog absolut intet om at være bønder. Så efter at have fået fat i en konsulent fra rådgivningsselskabet VKST og hyret en entreprenør til at bygge en plantage, plantes de første 2.500 æbletræer i 2008. I 2010 bliver det til yderligere 4-500 træer. Og i dag udgør plantagens seks hektar godt 8.000 træer og 1.500 buske med 70 æblesorter, 8 pæresorter og dertil blommer, kirsebær, solbær, ribs, røde og hvide, havtorn, aronia, minikiwier og honningbær.

Der kommer hele tiden nye sorter til, for parret kan godt lide at prøve sig lidt frem med, hvad der virker, forklarer Anders Lindgård.

Udfordringer i spandevis

De nyslåede avlere finder dog i takt med flere træer hurtigt ud af, at det ikke er ren barnemad at dyrke frugt – slet ikke, når man som dem ikke vil bruge pesticider, der ellers er tilladt i små mængder i økologisk frugt herhjemme.

- Jeg har lært som forsker, at når andre ved bedre end en selv, så skal man prøve at tale med dem i stedet for at tro, man ved det hele, for det gjorde og gør jeg ikke. Og der har været masser, ork masser af udfordringer undervejs, for vi havde jo ikke forstand på det her. Så vi brugte vores konsulent rigtig meget i starten.

Heriblandt var der stadig i slut 00’erne en del frugtsorter, som var skurv-resistente, men i dag er den resistens blevet brudt, forklarer Anders Lindgård. Derfor måtte parret lægge hovederne ekstra i blød for at undgå svampesygdommen, som giver især æblerne pletter og gør dem usælgelige.

- Det med pletterne har vi gjort noget ved. Vi så i Aarslev på Fyn (Forskningscenter under Aarhus Universitet, red.), hvordan man forsøgte sig med at bruge regnmarkiser til at holde svampen væk fra frugterne. Og det syntes vi, så lovende ud og begyndte at undersøge, hvordan vi selv kunne få sådan nogle til vores træer.

EU-støttet investering redder avlen

En regnmarkise viser sig at koste 250.000 kroner. Men så kommer en EU-støtteordning til økologisk investeringsstøtte parret til undsætning, hvor de i 2013 kan få 40 procent i tilskud via Landdistriktsprogrammet, og det får de.

Markisen virker ved at beskytte træerne mod regn ved hjælp af plastikfilm, der rulles ud over træerne som et slags tag fra marts til oktober. På den måde lander der en del mindre vand på jorden under træerne, og skurv-svampesporen, som elsker fugt, har meget dårligere odds for i første omgang at angribe træernes blade og i sidste ende selve frugten.

- Det gør, at vi allerede samme år ikke får sorte pletter på æblerne. Kasseringsraten er meget lavere, og vi kan sælge mange flere æbler. Det er virkelig en investering, der har gjort en forskel, uden den havde vi virkelig haft økonomiske problemer. Det er den absolut bedste investering, vi har gjort, siger Anders Lindgård. 

Regntaget har også givet andre sidegevinster som at få has på æbleviklere (skadedyr, red.), skudsygdomme og en del mindre lagerråd. Og derfor har Kysøko siden de første markiser til 700 træer selv købt til at bygge til yderligere 700 træer.

- Vi har fundet en billigere måde at lave markisen på ved at udskifte nogle materialer til især metalspærrene, der er ret dyre. Så i dag kan vi få en markise hjem til 700 træer for godt 150.000 kroner. Og der er godt nok forskel på at smide 150.000 eller 250.000 ud ad vinduet, så tilskuddet dengang gjorde virkelig, at vi turde lave investeringen.

Næse for tilskudsmuligheder

Investeringen i regntag giver parret lyst til at udvikle sig endnu mere. For udover svampesygdomme, så vil de også gerne have bedre opbevaringsmuligheder til de nu større udbytter på godt 35 tons æbler årligt.  

- Vores næste projekt var at få frugten til at holde sig. Så i 2014 griber vi muligheden for at få EU-støtte til et kølerum, hvor frugten kan ligge og få et højere optag af kuldioxid og mindre ilt.

Kølerummet får parret også 40 procent i støtte til, og de bliver så glade for rummet, at de selv investerer i en ekstra kølecontainer.

- Vores styrke er i dag, at vi kan sælge æbler til foråret, når andre ikke har flere æbler, fordi vi har kølerum. Sidste år var der kun én uge, hvor vi ikke solgte æbler, så vi har virkelig fået noget at se til, griner Anders Lindgård.

Herudover har Kysøko også fået del i en større mængde LAG-midler fra Landdistriktsprogrammet til produktionen af æblemost, hvor størstedelen af avlen i dag går til med 10.000 liter årligt. Af investeringerne er blandt andet en maskine, der kan moste to tons æbler på en dag, hvor der tidligere skulle flere mand til blot 400 kg på en arbejdsdag. Parret har også fået støtte til det ene af de fryserum, hvor mosten opbevares, og en æbleopsamler. Alt i alt lander støtten fra EU på godt og vel en halv million kroner.

Endnu ikke overskud

I dag sælger Kysøko godt en tredjedel af avlen til den direkte forbruger på markeder. Imens går resten til restauranter, heriblandt Michelin-darlingen Noma, der flere gange er kåret til verdens bedste restaurant, samt til flere mikrobryggerier, der bruger den økologisk frugt og bær til alt fra øl, cider og mjød.

- Vi lever stadig ikke af Kysøko, så det er godt at have både folke- og almindelig pension ved siden af. Det er selvfølgelig lidt træls, men det skyldes vores mange investeringer, for vi har haft driftsoverskud i flere år, og det går da også bedre år efter år totalset, siger frugtavleren.  

Der er dog ikke planer om at søge EU-støtte til flere tiltag lige nu, men parret er allerede i gang med at kigge efter flere regnmarkiser til 2.700 træer.

- I dag er det svært at komme højt nok op i prioriteringen tilskudsmæssigt, og det er da en mærkelig skævvridning, at man skal op over 100.000 kroner i tilskud. Men vi bekymrer os ikke rigtigt om penge, udover vi selvfølgelig arbejder for, at det skal give overskud. Det er klart. Men det her er ikke mit arbejde, det er blevet en livsstil, jeg nyder at stå op hver dag – ja, min kone påstår, det holder mig i live. Vi trives bare virkelig med det her liv.

Kysøko

  • Økologisk pesticidfri frugtplantage på gården Ny Søgaard ved Næstved, der ejes af ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård
  • Susanne Hansen er 8. generation og købte gården af familien i 2006
  • Plantagen udgør 6 hektar med 100 sorter fordelt på 8.000 træer og 1.500 buske
  • Afsætter en tredjedel af avlen til den direkte forbruger på markeder, mens resten sælges til mikrobryggerier og restauranter som Noma og Relæ
  • Kysøko har siden investeringen i en mostmaskine og to fryserum haft stort fokus på gourmetæblemost, hvor de har 18 forskellige varianter
  • I normale år er høsten på 35 tons æbler, hvoraf 10 tons går til most
  • Gården har foruden ejerne en flexjobber og en løst ansat

EU-støtte

  • Kysøko har igennem årene fået EU-støtte via økologiordninger og LAG-midler i Landdistriktsprogrammet, som herhjemme administreres af Landbrugsstyrelsen
  • Investeringerne, som samlet har fået støtte for godt en halv million kroner, er regnmarkiser, der sikrer avlen mod fugt og deraf sygdomme og råd, en plantage med 5.000 træer, et kølerum, et fryserum, en æbleopsamler og en mostmaskine

Den økologiske kemiker

Anders Lindgård og Susanne Hansen har levet økologisk siden de første certificeringer så dagens lys. Derfor faldt valget også naturligt på en både økologisk og pesticidfri produktion (det er tilladt at sprøjte med et fåtal pesticider i økologisk frugt, red.), da de overtog den ellers konventionelle Ny Søgaard i 2006.

- Jeg er uddannet kemiker, men jeg bryder mig ikke om at spise kemi. En del af mine kollegaer i branchen har altid været gode til at tale om forsiden af medaljen og aldrig om bagsiden. Så jeg har faktisk ikke tillid til mine kolleger på det her punkt, det må jeg tilstå. Jeg mener, man bør tale om det hele og ikke skjule noget, for så er det efter min mening fup og svindel.

Anders Lindgård synes også, at det af den grund er fornuftigt med støtte til mere økologisk landbrug.

- I en verden hvor vi skal redde naturen og løse klimakrisen, er økologien et godt svar på begge dele. Jeg tror ikke på konventionelt landbrug, som det er i dag. Det gør jeg godt nok ikke.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Faunastriber breder sig som ukrudt

Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer: