bannerPos

Faunastriber breder sig som ukrudt

- Når det er blevet så udbredt, så er det fordi, at landmændene synes, at det er en god idé. Landmændene elsker deres natur og at gå ude i den. Og mange landmænd synes, at det er for ensformigt og kedeligt bare med en stor hvedemark. Så de vil gerne gøre noget for biodiversiteten, siger deltidslandmand Jens Simonsen fra Herning-Ikast Landboforening.

Flemming Erhard

Journalist
29-02-2020 08:27
Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Over 1000 pletter med faunastriber. Og langt de fleste så store og udbredte som 800 meter lange og i tre meter bredde.

Det løb indsatsen op i sidste år hos omkring 200 landmænd i ni midt- og vestjyske kommuner, hvor den landboforeningsejede rådgivningsvirksomhed, Sagro, administrerer en såningsordning. Den skal fremme levevilkårene for insekter, fugle og dyr og i det hele taget få den biologiske variation til at blomstre i de landbrugsdyrkede områder til fryd, også for øjnene.

 Målt i kilometer blev det sidste år til 239 km nye faunastriber i de ni kommuner.

Og det var mere end en fordobling i forhold til 2018, hvor der blev sået 110 kilometer under den helt frivillige ordning, som deltagerne betaler for at være med i.

 Idet faunastriberne sås iblandet flerårige arter ventes omkring to tredjedele af de såede faunastriber fra forrige år at have overlevet sidste år. Altså op til 40 kilometer ekstra oven i de 225 kilometer førsteåringer.

 Slog sig sammen med de grønne

- Når det er blevet så udbredt, så er det fordi, at landmændene synes, at det er en god idé. Landmændene elsker deres natur og at gå ude i den. Og mange landmænd synes, at det er for ensformigt og kedeligt bare med en stor hvedemark. Så de vil gerne gøre noget for biodiversiteten, siger deltidslandmand Jens Simonsen.

Han var som bestyrelsesmedlem i Herning-Ikast Landboforening idémanden bag at starte faunastribebølgen for fem år siden.

- Vi sad i Landboforeningen og snakkede om på et seminar, hvad vi skulle lægge kræfterne i for de kommende år. Vi snakkede om, at vi var irriterede over, at de grønne organisationer og landbruget talte så meget forbi hinanden. Og vi besluttede så at tage kontakt til de lokale, grønne organisationer for at høre, om vi kunne lave nogle aktiviteter sammen.

- Det gjorde vi ud fra den tankegang, at hvis skal man have et godt forhold til sine naboer, så er det en god idé at drikke en kop kaffe sammen. Og kan man så også oveni købet finde ud af at klippe hækken sammen, så har man jo også et fælles projekt, fortæller Jens Simonsen, som også er medlem af Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse.

Først fik landboforeningen gang i et samarbejde med lokalmedlemmer fra Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening. Siden kom lokale biavlere og jægere også med i projektet.

 Bredt sig til nord og øst

Og allerede det første år tilsluttede 47 medlemmer fra Herning-Ikast Landboforening sig med tilsammen 27 kilometer faunastriber i de tre meters bredde.

- Det oversteg vores vildeste forventninger, fortæller Jens Simonsen om tilslutningen allerede fra start.

Foruden hos landmænd i de i alt ni kommuner, som Sagro betjener, har initiativet også bredt sig til andre dele af landet, blandt andet til længere nordpå i Jylland og til Nordsjælland.

I dag koster det for midt-vestjyderne kun 1200 kroner plus moms at få en maskinstation, som Sagro har en aftale med, til at komme forbi og så frøblandingen på højest fire forskellige steder på en ejendom og i højest 800 meters længde. Det er en halvering af prisen fra start, fordi tilslutningen er blevet så stor, fordi der nu kun bliver kørt med samme, økologiske frøblanding.

- Vi har kunnet sætte det i system, så det er meget let for landmanden at være med. Han skal bare melde sig til hos Sagro og så selv først pløje eller fræse arealet. Så kommer maskinstationen og sår frøblandingen. Det er årsagen til at det har bredt sig, at det er så let. Det er jeg overbevist om, siger Jens Simonsen.

Faunastriber varer ikke evigt

Faunastriber egner sig ikke som permanente bevoksninger, fordi de hurtigt gror til med kvikgræs eller senegræs, som tager overmagten, fortæller han af egen erfaring, nu hvor han selv har været med på sjette år på sin ejendom med 60 hektar ager og 70 hektar skov.

- Jeg gør typisk det, at jeg hvert år sår en ny stribe ved siden af en fra året får, så de ældste er to-tre år gamle. Når de gamle er groet til, så sletter jeg dem, fortæller han.

Når først frøblandingen med både etårige og flerårige planter er sået, så er det på den anden side vigtigt, at striben får lov at stå mindst et par år, så de flerårige planter kommer til deres ret. Også af hensyn til jordboende bier, som er blevet tiltrukket, og som ikke kan tåle, at deres bo bliver pløjet op, påpeger Jens Simonsen.

- Boghveden og honningurten bliver rigtig store det første år med en summen af bier omkring sig. Imens bliver kællingetand og hvidkløver og rødkløver og cikorie ganske små det første år. De kommer så frem det næst år. Så faunastriben får en helt anden farve det andet år, end den havde det først år, fordi det er andre planter som præger den.

 Svært at vurdere effekten

Projektet med faunastriber er også kommet i stand under indtryk af, at landbruget i forvejen er under kritik for at øve et alt for stort tryk på den vilde natur, siger initiativtagerne selv. Danmark er Europas mest intensivt dyrkede land med næsten to tredjedele af det samlede areal.

Jens Simonsen tør ikke helt sige, hvor meget faaunastriberne på hans ejendom har gavnet dyrelivet. Han havde i forvejen meget råvildt. Og der skal en egentlig videnskabelig undersøgelse til, for at der kan siges noget eksakt, påpeger han,

- Jeg kan i hvert fald se, at der er kommet en gevaldig aktivitet af bier og humlebier og svirrefluer, siger han dog.

- Rapsmarker er vældig gode til bier. Men efter de er blomstret af først i juni, er der ikke mere for bierne at komme efter. Her blomstrer faunastriberne så, når rapsmarkerne er færdige, og gør det helt hen på efteråret. Og det er et af formålene med faunastriberne at give insekterne noget at komme efter, når markerne er blomstret af, siger han også om, hvordan faunastriber gør en forskel.

Jens Simonsen – som interesserer sig for biologividenskaben - foretrækker at tale om biodiversitet i stedet for natur, når snakken kommer på faunastriber.

 Faunastriber skal ikke overdrives

 - Hvad er natur? Det er jo en kæmpediskussion. Jeg synes, at begrebet natur let bliver forfladiget. Jeg synes, at det giver bedre mening at sige, at vi vil have noget variation. Biodiversitet er et godt begreb for mig, fordi det handler om, at der skal være noget for alle arter og noget variation i landskabet, siger han.

I de første par år kaldte projektmagerne deres initiativ for naturstriber. Men der blev gjort indsigelser mod, at det kunne kaldes natur med sådan nogle midlertidige striber af blomster og planter.

- Den diskussion orkede vi ikke, så vi valgte at skifte navn til faunastriber, fortæller Jens Simonsen.

Han påpeger, at hverken det ene eller andet initiativ til at støtte naturlivet bør tage overhånd - ej heller faunastriber.

- Vi skal hverken plante hele landet til med faunastriber eller med skovrejsning. Der er mange dyr og planter som absolut ikke bryder sig om en ren bøgeskov. Det er variationen i naturen, som vi skal arbejde for.

Først til april står det klart, hvor stor tilslutningen hos Sagro bliver i 2020.

Faunastriber breder sig i midt-vestjylland

  •  Omkring 200 lodsejeres etablering af faunastriber i 2019 fordelte sig således på de ni kommuner, hvor Sagro administrerer ordningen:
  • Holstebro og Struer kommuner (65 kilometer)
  • Herning Kommune og Ikast-Brande kommuner (49 kilometer)
  • Ringkøbing-Skjern Kommune (22 kilometer)
  • Billund og Vejen kommuner (17 kilometer)
  • Varde og Esbjerg kommuner (72 kilometer)

Kilde: Herning-Ikast Landboforening

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Faunastriber breder sig som ukrudt

Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.