bannerPos

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Jens Simonsen har tidligere haft en ekstra seks meter bred bræmme af faunastriber rundt om sin sø uden for den lovpligtige 2 meters randzone. Faunastriberne var groet til, og han genplanter dem nu i år.

Flemming Erhard

Journalist
29-02-2020 08:45
Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Det har været en forudsætning for den store udbredelse af faunastriber, at de vestjyske idémænd sikrede sig, at landmændene ikke ville gå glip af den fulde hektarstøtte.

Såning af den slags blomster og planter til gavn for naturen er ellers ikke noget, som EU har haft i tankerne at give økonomisk støtte til fra landbrugsordningen, Common Agricultural Policy (CAP).

CAP’en opererer nemlig med et såkaldt aktivitetskrav. Det indebærer, at der i princippet kun gives landbrugsstøtte til arealer, der opfylder den fælles landbrugspolitiks overordnede målsætning om at sikre fællesskabets fødevareforsyning.

- Faunastriberne er noget, som vi selv fandt på som virkemiddel, fortæller bestyrelsesmedlem i Herning-Ikast Landboforening, Jens Simonsen.

Faunastriber breder sig i midt-vestjylland

  • Omkring 200 lodsejeres etablering af faunastriber i 2019 fordelte sig således på de ni kommuner, hvor Sagro administrerer ordningen:
  • Holstebro og Struer kommuner (65 kilometer)
  • Herning Kommune og Ikast-Brande kommuner (49 kilometer)
  • Ringkøbing-Skjern Kommune (22 kilometer)
  • Billund og Vejen kommuner (17 kilometer)
  • Varde og Esbjerg kommuner (72 kilometer)

Kilde: Herning-Ikast Landboforening

Tæller som MFO-virkemiddel

Med hjælp fra landbrugsrådgivningen fik landboforeningen vished for, at faunastriber godt kunne lempes ind under kravet til såkaldte miljøfokusområder (MFO). Miljøfokusområder er en særlig dansk udmøntning af de generelle regler i EU for hvilke krav som landmanden skal opfylde for at få udbetalt såkaldt grøn støtte.

Det grønne tilskud udgør 45 procent af den samlede udbetaling direkte fra EU’s kasse – det som før blev kaldt hektarstøtte.

I danske kroner udgør den grønne støtte 614 kroner ud af det samlede tilskud på omkring 1934 kroner pr. hektar. Forudsætningen for at få det grønne tilskud og dermed det fulde beløb, er, at landmanden tilgodeser forskellige miljøkrav.

På alle såkaldte omdriftsarealer (dyrkede marker) må der etableres op til ti procent af markens areal med op til ti meter brede natur- og vildtvenlige tiltag, uden at det går ud over EU-støtten.

Faunastriber kan erstatte efterafgrøder

Som noget nyt kan faunastriber tælle med som bestøverbrak. Under dette begreb kan man etablere hele marker med faunastriber og stadig modtage fuld støtte på arealet.

Bestøverbrak skal etableres inden udgangen af april måned, og der følger ikke noget aktivitetskrav med i de følgende to vækstsæsoner. Man kan derfor undgå at slå bestøverbrakken i to år.

1 hektar bestøverbrak kan erstatte fem hektar MFO-efterafgrøder, som er meget upopulære krav hos mange landmænd. Og det kan i nogle tilfælde give en økonomisk gevinst for landmænd med gode hvedemarker.

- Hvis sådan en landmand for eksempel lejer et lavbundsareal eller nogle marker, hvor der går et vandløb, af en anden landmand, så kan de opfylde MFO-kravene til deres egen bedrift dér. Udlejeren får faunastriber og bestøverbrak på arealer, som er dårligt at dyrke. Lejeren kan dyrke vinterhvede, som giver et højere udbytte, end de vårafgrøder, som han ellers ville være nødt til at så.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Faunastriber breder sig som ukrudt

Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer: