bannerPos

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

EU har bidraget til vådområdet med landdistriktsmidler, som blandt andet er gået til indhegning, foderhuse, informationsskilte og fugleøer.

Redaktionen

07-03-2020 10:25
I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

MILJØ OG KLIMA: - Jeg har altid drømt om at få et større naturområde.

Lars Christian Prytz Ørnebjerggård i Botofte på Langeland elsker natur. Og da regionsplanen i det daværende Fyns Amt i 2002 åbnede mulighed for at etablere et vådområde på en del af hans jord, gik den langelandske landmand straks i gang med at realisere drømmen om et sammenhængende naturområde.

- Dengang snakkede man også meget om miljø, så det spillede en vigtig rolle, at jeg kunne være med til at nedbringe udsivningen af fosfor og kvælstof til det omkringliggende farvand, fortæller den langelandske landmand, der bor med udsigt til Langelandsbæltet.

- Vi havde nogle dræn på de lavbundsjorder, der nu står under vand, som alvorligt trængte til en renovering. Det ville blive en bekostelig affære. Så da det viste sig, at jeg havde mulighed for at etablere et vådområde uden et økonomisk tab, var det ikke svært at tage beslutningen, siger Lars Christian Prytz, der dermed også var på forkant med udtagning af lavbundsjord, som i dag er et vigtigt element i klimadebatten og klimapolitikken.

 

Udfordringer undervejs

Der gik dog nogle år, før planlægningen lå klar, og først i slutningen af 2009 kom der gang i den fysiske realisering af vådområdet. Der har også været en del udfordringer undervejs. For det første skulle de fem lodsejere, som skulle have kompensation for at lægge jord til projektet, finde fælles fodslag. Det var nødvendigt med en retfærdig erstatningsnøgle.

- Heldigvis overvejede flere af lodsejerne på det tidspunkt at sælge deres ejendomme. De blev derfor opkøbt af Miljøministeriet som led i en jordfordeling i forbindelse med projektet, fortæller Lars Christian Prytz.

- I praksis, tilføjer han, kørte vi rundt til alle lodsejerne og kiggede på de forskellige marker og kategoriserede dem i tre kategorier: kategori 100, kategori 80 og kategori 60. De områder, som skulle indgå i selve vådområdet, kom i kategori 100 og fik 100 procents erstatning i forhold til de daværende arealpriser pr. hektar.

Her 10 år efter at vådområdet, der har fået navnet Botofte Skovmose, er realiseret, resterer der endnu nogle mindre udfordringer, blandt andet i forhold til, hvor høj vandstanden i den 30 hektar store sø skal være. Ifølge Lars Christian Prytz er man dog næsten færdige med at få de sidste ting på plads med Miljøstyrelsen, som i dag er tovholdere, når det gælder vådområder.

 

Uden økonomisk tab

Botofte Skovmose omfatter foruden den 30 hektar store sø også 30 hektar med våde og tørre enge. Det i alt 70 hektar store vådområde har ifølge landmanden en række fordele for både ham selv, klimaet og miljøet.

- Jeg har fået et dejligt naturområde og samtidig været med til at passe på miljøet. Det er to vigtige ting for mig, siger Lars Christian Prytz, som også noterer økonomien i projektet på sin plusside.

- Jeg kunne godt have levet med et lille økonomisk tab i forbindelse med projektet, men i bund og grund er det også en samfundsopgave at passe på miljøet. Så alt i alt har det været et godt projekt, som alle parter har fået noget ud af, mener den langelandske landmand.

- Hvis jeg regner på, hvor mange timer, jeg selv har bidraget med, har jeg nok brugt timer svarende til et sted omkring 200.000 kroner over en tiårs periode. Men de timer og det beløb er ikke det samme, som at skulle tage penge direkte op af lommen, understreger han.

 

 

Boks

Botofte Skovmose

  • Vådområdet Botofte Skovmåse ejes af landmand Lars Christian Prytz, Ørnebjerggård, Pilegårdsvej 2, Botofte, 5953 Tranekær på Langeland

  • Botofte Skovmose er en del af et større lavbundsområde langs kysten mod Storebælt øst for Tranekær midt på Langeland

  • Vådområdet er et led i gennemførelsen af Vandmiljøplan II

  • Området består af 30 hektar sø og cirka lige så mange hektar våde og tørre enge

  • Vådområdet er med til at forbedre vandmiljøet, fordi det sparer Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof årligt

  • Området huser et meget rigt fugleliv. Der er registreret 167 forskellige arter, heriblandt sjældnere arter som rørdrum og havørn

  • Området har fået støtte fra EU via landdistriktsmidlerne og grønne tilskud. EU-midlerne er blandt andet blevet brugt til indhegning, foderhuse, informationsskilte og fugleøer

 

Godt for miljøet og klimaet

På miljøsiden bidrager Botofte Skovmose med en reducering af både fosfor og kvælstofudsivningen til havmiljøet.

- Fosfordelen vejer ikke så tungt, men vi sparer Langelandsbæltet for mellem 8-11 tons kvælstof om året. Om det er lidt eller meget, kan man diskutere, men for mig er det afgørende ikke, om det er lidt eller meget. De 8-11 tons kvælstof er en mindre belastning, og alle negative belastninger, som bliver mindre, tæller positivt i regnskabet, mener Lars Christian Prytz.

- Desuden bidrager vådområdet også til en rigere biodiversitet, tilføjer han.

Klimaeffekten er også positiv.

- Hver gang, vi tager lavbundsjord ud af produktion, gavner det klimaet, fordi lavbundsjord ikke giver det store afkast, men kræver et stort input. Når man tager disse arealer ud, sparer men de påvirkninger, dyrkningen har i form af gødning, kemikalier og diesel til traktorer og maskiner, påpeger Lars Christian Prytz.

- På den måde kan vi landmænd bidrage til at sikre et bedre miljø og et bedre klima.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Faunastriber breder sig som ukrudt

Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer: