bannerPos

Har kun skoven til låns

- Hvis vi tager en stor skovparcel, som vi har en hugstplan for, og som vi i generationer har planlagt at drifte, så er det jo en fantastisk mulighed at kunne gå i et samarbejde med staten om, at vores planlagte drift udskydes og dermed forringes til gengæld for at få et tilskud, siger ejer af Ravnholt Gods, Christian Sehestedt Juul, (til venstre), som har skovfoged Leif Lauridsen fra HedeDanmark til at drifte skoven for sig.

Flemming Erhard

Journalist
23-05-2020 08:53
I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

De her træer har H.C. Andersen måske gået i blandt.

Det bemærker godsejer Christian Sehestedt Juul, undervejs med et gran ærefrygt, mens han viser rundt i en af skovparcellerne under Ravnholt Gods på Midtfyn midt i forårsgrønne farver.

Her tårner en hel flok bøgetræer sig op så store, at de har været små, dengang eventyrdigteren i 1837 vist nok skrev »Den lille Havfrue« under et af sine gentagne sommervisitter på Lykkesholm Slot.

Bøg kan blive 250 år gamle og 40 meter høje.

Slottet ligger lige i nærheden og hører under Ravnholt og har også et skovdistrikt.

I skoven ved Ravnholt står også Kammerherrens Eg, som er op mod 650 år gammel. Og ikke langt derfra den lidt yngre Christians Eg, sikkert 400 år gammel. Begge oldinge er navnkundige blandt danske dendrologer (»trænørder«). Ravnholt optræder i annalerne for første gang i 1380.

Sammen med et utal af andre træer med et par hundrede år på bagen vidner de om, at skovdrift her for generationer af skovejere har været andet og mere end bare skovhugst. Ellers var de gamle træer for længst skovet og solgt som dyrbart tømmer, straks de var hugstmodne til det. Det er alle sammen træer, som Christian Sehestedt Juuls forfædre har fredet i sin tid helt frivilligt uden tilskud fra myndighederne.

- Vi har aldrig været de bedste til at tage de økonomisk kloge beslutninger i skoven, siger godsejeren uden beklagelse i stemmen.

Har flere sæt driftsplaner

Christian Sehestedt Juuls slægt har haft Ravnholt i eje siden 1701. Længe før der var offentlige tilskud til at pleje skoven for naturens skyld.

Nu om dage får et offentligt tilskud til at udlægge dele af skoven til biodiversitetsformål. Det gælder omkring 150 hektar af Ravnholts i alt 1300 hektar skovarealer. Godt 100 hektar af dem får tilskud fra EU’s landbrugsstøtteordning og Landdistriktsfonden, som Landbrugsstyrelsen administrerer, efter ordningen for skov med biodiversitetsformål.

Når godset laver driftsplaner for skoven, bliver der set på skoven med flere sæt øjne: Produktionsmæssigt, naturmæssigt og jagtmæssigt, fortæller godsejer Christian Sehestedt Juul. Men aldrig uden blik for at også skovdriften i sig selv skal generere et økonomisk overskud. Det har Ravnholt, siger han også.

Ravnholt har også en forretning med jagtarrangementer foruden landbrugsdrift i kompagniskab med Egeskov Slot i det fælles selskab, Agro Alliancen. For hver krone, godset tjener på skoven, tjener den seks kroner på landbruget. Og for hver 10 kroner, der kommer i kassen på skovdriften, kommer der seks kroner ind på jagtaktiviteterne.

Skal tjene penge på det

- Jeg har en skov for at have skovdrift. Vi skal tjene penge på det. Men samtidig har skoven historisk for både min far og for mig lige så meget haft en oplevelsesøkonomi blandet ind i det. Alle går ture i skoven, og vi går selv ture i den. Og det gør - kombineret med vores jagtvæsen – at vi har andre interesser i skoven end bare skovdriften.

- Jeg laver ikke noget stort resultat i min virksomhed. Men hvis jeg har en underskudsforretning, så sidder jeg her kun i en årrække. Så ser det slut, og banken lukker min forretning, konstaterer Christian Sehestedt Juul.

Alligevel er der ingen vej uden om tiltag i skoven til at fremme biodiversiteten – hverken med eller uden tilskud, mener han. Ravnholt Slot arbejder i høj grad med segmentering af skovdriften således, at forskellige parceller drives med forskellige formål for øje, også uden nødvendigvis det optimalt økonomiske resultat for øje.

- Hver gang vi fælder et areal på en hektar, så lader vi syv kubikmeter træer stå til henfald. Der skal både stå dødt ved og topkappede og levende træer tilbage. Så selv på de intensivt dyrkede områder har vi biodiversiteten med, siger Christian Sehestedt Juul.

Tilskud og certificering spiller sammen

Tilskuddet til biodiversitetsskov indebærer blandt andet, at skovejeren ikke må gødske eller sprøjte eller dyrke skoven intensivt. Træer, som dør ud, skal blive liggende, men der må godt tyndes ud blandt træerne og plantes nyt. Tilskuddet er kompensation for driftstabet ved, at skovejeren ikke må sælge så meget tømmer, som de mangeårige driftsplaner ellers havde opereret med. Aftalen gælder for 20 år.

- I mit hjerte har jeg det håb, at når vi når 19 år frem, så kommer staten og foreslår, at vi kører 20 år mere med tilskud i stedet for, at vi laver den skovhugst, som var planlagt for 110 år siden, og som vi gerne skulle have investeringen tilbage fra på den ene eller anden måde, siger godsejeren.

Ravnholt Gods er certificeret i henhold til PEFC-ordningen for bæredygtighed, der blandt andet indebærer, at skovejeren skal efterlade træer til forfald helt uanset støtteordninger. Her til bidrager støtteordningen for biodiversitet med at opbygge en masse gammelt dødt træ med en høj biodiversitetsværdi, påpeger Christian Sehestedt Juul.

Mens skovene omkring Ravnholt Gods er nemme at drifte, så står der ved Lykkesholm Slot omkring 100 hektar træer på skråninger. Skråningerne gør det alt for dyrt at fælde dem og køre dem væk. Her var det oplagt for godset at søge en anden tilskudsordning til såkaldt urørt skov, der gælder for evig tid, og hvor skovejeren ikke engang må plante nyt. Det har Christian Sehestedt Juul flere grunde til at afstå fra, selv om Lykkesholm Slots skovdistrikt ikke driftes intensivt på skråningerne.

- Alle de her gamle ege og bøgetræer vil ad åre vælte og rådne, hvad er godt rent biodiversitetsmæssigt. Men det bliver så bare en mere trist natur at kigge på, fordi det ikke vil have været lovligt at plante nyt. Og så får de kommende generationer ikke lov at nyde naturen dér, siger han.

Urørt skov lokker ikke

Til sådan en urørt skov får skovejeren får en erstatning en gang for alle. Men så længe jordskatten ikke sløjfes i den forbindelse, så er ordningen ikke attraktiv for private skovejere set med Christian Sehestedt Juuls øjne.

- At udlægge til urørt skov og frasige sig retten i al fremtid til at drifte den, kan jeg godt se noget skønt i. Så får jeg måske et beløb, der svarer til det lån, som det har kostet mig at købe en skovparcel. Men når min søn overtager, så skal han betale arveafgift af den her skovparcel og jordskatter hvert år efterfølgende. Og så har den godtgørelse, som jeg vil have fået, have en dyr konsekvens for min søn.

- Jeg har fået den her ejendom af min far og skal give den videre til mine børn. I den periode må jeg arbejde på at gøre ejendommen så god, som jeg kan. Jeg har den kun ejendommen til låns for at give den videre, siger godsejeren.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Et EU-støttet forsøgsprojekt vil i år vise i hvilket omfang, kompost af pileflis kan nedbringe økologernes behov for at køre staldgødning ud.

Flis er for godt til at brænde af

Ny Vraa Bioenergi er stoppet med at afsætte pileflis til forbrænding i varmeværker. Brødrene Henrik og Anders Bach jagter en større værdiskabelse i deres produktion.

De vilde heste tiltrækker tusindvis af turister

Flokken af vilde heste på Langelands sydspids er blevet det helt store trækplaster for turister og naturinteresserede.

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.