bannerPos

Landbrug & Fødevarer: Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Det er et KO-krav i samtlige EU-lande, at kalve under otte uger ikke må opstaldes i bokse, uden at de har mulighed for at se og røre hinanden, for eksempel således som her i forgårde til kalveboksene. (Arkivfoto)

Flemming Erhard

Journalist
08-02-2020 13:13
Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.

DYREVELFÆRD: De fælles EU-regler for dyrevelfærd er helt grundlæggende set til fordel for de danske landmænd. Men der er tidsler i marken.

Det fastslår Landbrug & Fødevarer.

- Der skal være fælles regler for dyrevelfærd. Der er vores udgangspunkt, for ellers får vi et indre marked, som er fragmenteret. Den store udfordring er, at EU-reglerne ikke bliver håndhævet ens i de forskellige medlemslande, siger Trine Vig, som er chefkonsulent i L&F’s afdeling for fødevare- og veterinærpolitik.

- Det er en sag, som understreger, at det er vores job at være vagthund over for, at de danske myndigheder ikke går videre, end det er nødvendigt i forhold til EU-reglerne

Helle Guldbrandt Lachmann, juridisk chefkonsulent i L&F

Humlen er, at EU-reglerne er knyttet til udbetalingen af landbrugsstøtten fra EU’s kasser under ordningen for landbrugsstøtten (Common Agricultural Policy, CAP).  Hvis en landmand forbryder sig mod regler på for eksempel dyrevelfærdsområdet, og det påtales af Landbrugsstyrelsen, så bliver han trukket i den økonomiske landbrugsstøtte. Her er tale om såkaldte krydsoverensstemmelsesregler (KO-regler), også på for eksempel miljøområdet, som styrelsen tjekker overholdelsen af ude på bedrifterne.

Bekæmper konkurrenceforvridning

Selve reglerne og niveauet for EU’s krav til dyrevelfærd overfor medlemslandene reguleres i direktiver og forordninger under EU’s sundhedskommissær, og ikke landbrugskommissæren. Selve niveauet for dyrevelfærd er således ikke direkte til forhandling i EU’s kommende landbrugsreform, der skal træde i kraft fra 2021.

- Vi vil bare have en ensartet implementering og håndhævning af KO-reglerne. Hvis en regel skal være et KO-krav i Danmark, så skal det også være et KO-krav i de andre medlemslande. Og kan man ikke blive enige om det i EU, så skal det heller ikke være et KO-krav i Danmark, siger Trine Vig.At det er L&F meget om, at vilkårene er fælles for alle EU’s landmænd, har at gøre med organisationens kamp mod konkurrenceforvridning. Jo højere dyrevelfærd, jo højere omkostninger pr. gris eller liter mælk får landmanden typisk. Og det har en konkurrencefordel på eksportmarkedet til følge for de af hans udenlandske kollegaer, som er underkastet ringere krav til dyrevelfærd.

Vil have oversættelser af andre landes regler

- Ofte er det uklart, hvordan dyrevelfærdsreglerne bliver administreret i andre lande. Vi pressede for tre-fire år siden på, for at de danske myndigheder lavede et nabotjek af, hvordan EU-reglerne på landbrugsområdet administreres i andre EU-lande. Og vi fik dengang demonstreret, at man dengang havde en mere lempelig administration og kontrolpraksis af krydsoverensstemmelsesreglerne i nogle af de andre lande, siger EU-politisk chef i L&F, Niels Lindberg Madsen.

EU-kommissionen får indberetninger fra medlemslandene om, hvordan de administrer reglerne. Men de oplysninger er ikke umiddelbart tilgængelige - og slet ikke på engelsk i stedet for rumænsk eller for danskere svært tilgængelige sprog.

- Hvis der var en ordning, så love og bekendtgørelser i alle medlemslande om krydsoverensstemmelsesreglerne skulle foreligge på engelsk, så kunne man få gennemsigtighed.

- Vi arbejder fremadrettet til den næste reform for at få gennemsigtighed i, hvordan EU’s krydsoverensstemmelseskrav administreres i medlemslandene. Det ville give os en mulighed for at se på et sprog, som vi forstår, hvordan man gør i andre medlemslande, og med hvilke love og bekendtgørelser. Det kan også være til inspiration fra, hvordan andre lande gør. Muligheden for det er meget afgørende for forståelsen og accepten af CAP’en, siger Niels Lindberg Madsen.

For eksempel har EU minimumsregler for, hvor meget plads, som søer i drægtighedsstald skal have til rådighed i forhold til staldinventaret, både med afstand til inventaret og til areal.

Krav til staldmål er forskellige

- Det er meget svært at have med at gøre. For hvordan måler man det i Spanien eller Portugal i forhold til i Danmark? Hvordan fortolker kontrollørerne det, når de er ude i staldene og måler op? Det kan jo være ret afgørende for indretningen af staldene, og det har jo betydning for, hvordan man indretter staldene og bygger dem og for, hvad de økonomiske omkostninger er for det. Det er blevet diskuteret rigtigt meget i Danmark, hvordan de regler skal fortolkes og diskuteres. Det ville også hjælpe med nøjere EU-regler for beskæftigelsesmateriale til svin, siger Trine Vig, chefkonsulent i L&F’s afdeling for fødevare- og veterinærpolitik.

I blandt andet Danmark gælder der i forvejen på mange områder højere krav hertil i nationale lovregler. Ligeså opererer frivillige mærkeordninger for dyrevelfærd såsom hjertemærket endnu højere krav til på mange områder til pasning, foder eller omgivelser. Her får landmanden så en merpris for at indfri de ekstra krav.

De nationale lovkrav kontrolleres af Fødevarestyrelsen, og ikke Landbrugsstyrelsen. Overtrædelser af de danske lovregler, som Fødevarestyrelsen kontrollerer på baggrund af de hjemlige lovregler, straffes ikke med træk i EU’s landbrugsstøtte, sådan som de gælder med overtrædelser af KO-reglerne i EU-lovgivningen, som Landbrugsstyrelsen kontrollerer.

- Der er EU-krav om beskæftigelsesmateriale til grisene, hvor vi i Danmark har nogle særkrav, som er gået længere end EU-lovgivningen om, at det skal være af naturlig oprindelse, og at det både skal være noget, de kan rode i og beskæftige sig i. Det er et dansk nationalt krav. I EU er der ikke udstukket nogle klare retningslinjer for, hvad der betragtes som beskæftigelsesmateriale, og som ville være godt for grisene. I nogle lande er det OK for landmanden at sætte nogle jernkæder op. Men det ville aldrig blive accepteret som praksis i Danmark, bemærker Trine Vig.

Landbrugsstyrelsen er særligt påpasselig

Imens har Danmark i flere tilfælde skullet betale landbrugsstøtte tilbage, fordi EU har underkendt den danske kontrol som for lempelig. Derfor er Landbrugsstyrelsen meget påpasselig med at udføre kontrollen. Og der har L&F et ønske blandt andet om, at kommissionen også begynder at anerkende, at der mere skal anlægges en helhedsvurdering af, om en bedrift har ordentlig dyrevelfærd. Et anliggende, som er aktuelt for den forestående landbrugsreform.

- Herhjemme er Fødevarestyrelsen god til at anlægge en helhedsvurdering under kontrollen af, om de skrappere danske regler for dyrevelfærd bliver overholdt. I modsætning til Fødevarestyrelsen er Landbrugsstyrelsens KO-kontrol mere fokuseret på de enkelte krav og delkrav, siger chefkonsulent i L&F’s juridiske afdeling, Helle Guldbrandt Lachmann.

L&F ønsker sig blandt andet også af den kommende CAP-reform, at der anlægges, hvad organisationen betragter som mere retfærdige proportioner, når bøderne til landmænd udmåles for overtrædelser af KO-reglerne. EU-reglerne statuerer en fast procentsats således, at en landmand med en landbrugsstøtte på 50.000 kroner får trukket færre penge for nøjagtig samme forseelse som en landmand, som oppebærer med en støtteudbetaling på 500.000 kroner.

EU har også været til værn

- Der kan være en enormt forskellig sanktion for den samme forseelse. Og der mener vi, at der bør være en sammenhæng for landmændene imellem, hvad overtrædelsen består i, og så den økonomiske sanktion man får. Vi arbejder for en maksimal grænse i henhold til EU-reglerne for, hvor stort et beløb en landmand kan trækkes for på grund af hver specifikke forseelse, forklarer Niels Lindberg Madsen.

Så landmænd har følt sig diskrimineret på nogle områder af EU’s minimumsregler på dyrevelfærdsområdet. Men EU’s regler har også i nogle tilfælde beskyttet dem imod fordyrende særkrav fra de danske myndigheders side, som, myndighederne selv i nogle tilfælde har erkendt, har været overimplementeret fra deres side i forhold til EU’s lovstandarder.

- Det er vores oplevelse, at Landbrugsstyrelsen i dag løbende har øget fokus på tjek af hjemmelsgrundlaget i forhold til at sikre, at der ikke er krydsoverensstemmelse på mere, end det der kræves i henhold til de EU-retslige forpligtelser, siger Helle Guldbrandt Lachmann.

I 2014 måtte Landbrugsstyrelsen – anfører L&F - rette ind, da en dansk bekendtgørelse havde fået et tvist med en formulering om, at hvis et dyr ikke kom sig hurtigt, af en iværksat behandling, så skulle dyret enten aflives straks, eller også skulle landmanden konsultere en dyrlæge.

L&F har haft flere tvister

-  Formulering om hurtigt var faktisk ikke et krav med ophav i EU-reglerne. Og det påpegede Landbrug & Fødevarer. I EU-reglerne står blot, at såfremt dyret ikke reagerer på sådan en behandling, så skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Og den skærpelse med, om myndighederne skulle vurdere på, om det skete hurtigt, trak Landbrugsstyrelsen så tilbage som en del af KO-kravene i 2015, fortæller Helle Guldbrandt Lachmann.

Aktuelt har Landbrug & Fødevarer et udestående med Landbrugsstyrelsen om risikovurdering for halebid i svinebesætninger, som svineproducenter nu skal have liggende udfærdiget inklusive en handlingsplan med dokumentation for at have et behov for at kupere halerne. Noget som er forbudt at gøre pr. rutine i henhold til EU-reguleringen.

Miljø- og Fødevareministeriet har pr. januar 2020 valgt, at sådan en skriftlig risikovurdering (indeholdende handlingsplan) også skal være et KO-krav i den nugældende KO-bekendtgørelse, som landmændene, altså, så kan trækkes i landbrugsstøtte for at overtræde. Det nye krav har ikke lovhjemmel i et direktiv. Der er derimod tale om en såkaldt henstilling fra EU, som medlemslandene ikke har pligt til at gøre til et KO-krav, indvender Landbrug & Fødevarer.

- Den anbefaling har de danske myndigheder valgt at gøre til et KO-krav, som jo så skal tjekkes. Men der går de danske myndigheder videre end vores nabolande, mener vi. Det er en sag, som understreger, at det er vores job at være vagthund over for, at de danske myndigheder ikke går videre, end det er nødvendigt i forhold til EU-reglerne, siger Helle Guldbrandt Lachmann.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Faunastriber breder sig som ukrudt

Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.