bannerPos

Miljøkrav blev en win-win-situation

Allan Gammelgaard tog i 2014 ejendommen Lunden i drift med et staldanlæg, miljørigtig gyllekøling og dyrevenlige, løse farestier. Foto: Flemming Erhard

Flemming Erhard

Journalist
21-09-2019 08:00
Forbedringer af arbejdsmiljøet har været ekstraudgifterne værd, siger Allan og Jens Gammelgaard fra Odder.

Først var Allan og Jens Gammelgaard lidt trætte af at skulle bekoste et dyrt gyllekølingsanlæg for at få en miljøgodkendelse til at bygge en helt ny stald på ejendommen Lunden mellem Hou og Gosmer i Odder Kommune. Også selv om 40 procent af den ekstra investering blev dækket af EU-støtte.

Nu her fem år efter, at stalden stod færdig i 2014, siger Jens Gammelgaard så:

- Man kan godt sige, at det har været en øjenåbner med uforudsete gevinster. Det blev en win-win-situation.

Det 36 millioner kroner dyre staldbyggeri ejes af Allan Gammelgaard. Han overtog Lunden fra Jens Gammelgaard i forbindelse med et generationsskifte og fik tilskud til at bygge det topmoderne staldbyggeri med gyllekøling og løse farestier fra det EU-finansierede Landdistriktsprogram, som Landbrugsstyrelsen herhjemme administrerer. Sammen driver far og søn i alt fire ejendomme på Odder-kanten under selskabet I/S Gammelgaard.

Tilskuddet til selve gyllekølingsanlægget på Lunden kom fra den såkaldte Miljøteknologipulje, som landbrug har kunnet søge penge fra igennem flere år og får 40 procent af investeringerne dækket af.

Staldbyggeri gør omkostningsbevidst

- Gyllekølingen var en forudsætning for, at vi kunne få lov til at lave stalden i kraft af, at vi kunne opnå en reduktion af ammoniakudledningen. Dengang var vi nok lidt trætte af, at gyllekølingen var nødvendig, for at vi kunne få lov at bygge. For det fordyrede jo hele projektet. Men da det så var blevet lavet og kommet til at køre, så viste det sig, at det havde nogle meget positive effekter, siger Jens Gammelgaard.

- Når man sidder med så dyrt et staldprojekt, så bliver man omkostningsbevidst og kigger på alle muligheder for besparelser. Det skal jo finansieres det hele, bemærker han om de oprindelige overvejelser af, hvordan projektet skulle skrues sammen.

Allan Gammelgaard fik også et tilskud fra en anden EU-finansieret tilskudspulje til at indrette staldanlægget med løse farestier som en foranstaltning til at fremme dyrevelfærden i stalden.

Gyllekøling reducerer ammoniakdampe og giver varme

Størstedelen af gulvarealet i staldene på Lunden er fast betongulv over den underliggende gyllekumme, hvor urin og afføring fra grisene ledes ned. Mere traditionelle svinestalde har spaltegulv, som ammoniak og anden lugt damper op af. Det faste staldgulv er i sig selv med til at reducere ammoniakfordampningen. Jo mindre arealet er med spaltegulv, jo mindre er ammoniaktabet, når ellers man kan styre svinene til at besørge på spalterne i stedet for den del af staldgulvet, der er ren beton.

Når gyllen så tillige køles ned i gyllekummen under staldgulvet, så afgiver gyllen ikke nær så mange dampe, som når den bare får lov at simre.

Et gyllekøleanlæg fungerer med blandt andet en varmepumpe og kan bedst sammenlignes med et jordvarmeanlæg. Den eneste forskel imellem jordvarme og gyllekøling er, at gyllekølingsanlægget henter sin varme ved at køle på gyllen, der ligger i gyllekummerne under staldgulvet, hvor vand ledes ind igennem nedstøbte køleslanger og optager varme.

På Lunden køler hele gyllekølingssystemet gyllen ned til seks-syv grader fra de 37-38 grader, som gyllen har, når den kommer ud af dyrene. Energien i den proces overføres så til opvarmning af hele bygningen.

Ifølge Dansk Energi kan gyllekøling reducere ammoniak-fordampningen med op til 30 procent, og kan samtidigt reducere varmeregningen med op til 50 procent, når varmen udnyttes via varmepumper.

Reduktionen af ammoniakfordampningen og den mere klimavenlige udnyttelse af varmeenergien end opvarmning eksempelvis med oliefyr er grunden til, at gyllekøling indgår blandt de instrumenter, som myndighederne opererer med i miljøgodkendelserne af nye og som regel større staldbyggerier. Og til at EU støtter udbredelsen af dén miljøskånsomme teknologi.

Allan Gammelgaard kunne også have valgt et luftrensningsanlæg som teknologi til at holde ammoniakfordampningen fra bedriften i ave og dermed også med dén teknologi have opfyldt kravene til en miljøgodkendelse.

- Et luftrensningsanlæg ville have været meget, meget dyrere at køre med. Og det havde heller ikke produceret energi eller have haft samme klimapositive effekt. Det havde været skidt, hvis vi havde haft det her miljøkrav til ammoniakreduktion uden at have en løsning, hvor vi kunne udnytte varmeenergien fra gyllen, siger Jens Gammelgaard.

Man lugter ikke af gris

Allan Gammelgaard fortæller om de praktiske erfaringer:

- Da vi så kom i gang med driften, fandt vi ud af, at der er en hel masse fordele ved gyllekøling. For det første får man et langt bedre staldklima. Der lugter selvfølgelig af gris – det kan ikke undgås. Men det lugter ikke af ammoniak, overhovedet. Gyllen under gulvet er jo kølet ned til under ti grader. Og hver gang vi har gæster inde i stalden, så er alle overrasket over, at det ikke lugter. Og man lugter ikke af gris, når man går ud herfra, sådan som man gør i en traditionel stald.

Jens Gammelgaard siger, at investeringen har været pengene værd alene på grund af det forbedrede staldmiljø for de seks medarbejdere, som I/S har i beskæftigelse alene på Lunden. Jens og Allan Gammelgaard driver også tre andre ejendomme i nabolaget; Houmarken, Enggaarden og Gersdorffslund.

- Det er rigtigt godt for de folk, der går i stalden i otte timer hver dag, at vi ikke har den ammoniakfordampning, der ville have været der uden gyllekølingen. Vi har fået et fantastisk godt staldmiljø for både dyr og mennesker, siger Allan Gammelgaard.

Med miljøtilskuddet til gyllekølingsanlægget følger et krav om, at det skal være i drift med at reducere ammoniakudledningen i et minimum antal timer hvert år, men på gården kører gyllekølingen hele tiden.

Ingen CO2 udledning fra opvarmning

- Det har slet ikke været et problem for os. Vi har brug for al den varme, der kommer fra gyllekølingen. Hver gang en farestald er vasket, så skal der fuld varme på igen, indtil den er helt tør, før der kan komme dyr i den igen. Det tager meget energi, ligesom vi også kører med gulvvarme og varmerør hele vejen rundt i farestalden stort set hele året, siger Jens Gammelgaard.

At stalden er lavet til løse søer har gjort, at gulvarealet er væsentligt større til det samme antal grise, end hvis dyrene ikke havde gået løs. Det gør også, at energiforbruget er større til opvarmning.

Alternativet til staldopvarmningen fra gyllekøling ville måske have været et oliefyr eller et halmfyr. Og i hvert fald et oliefyr ville have været dyrt at køre med, ligesom det også ville have givet noget CO2-udledning.

- Gyllekøling er en utrolig nem varmekilde. Man behøver ikke at røre ved den. Det passer sig selv i modsætning til halmfyr, som der hele tiden skal arbejdes med. Vi rører aldrig ved det her, siger Allan Gammelgaard.

Gylleanlægget har et stort strømforbrug.

Har overskud på strøm

- Den energi, vi bruger til at køre gyllekølingsanlægget, er ikke væsentligt billigere, end hvis vi havde haft oliefyr. Det vil så være godt for klimaet, hvis al den elektricitet, vi får fra nettet, kom fra grøn energi, og ikke olie eller kul. Og det ved man jo ikke, om det gør, siger Jens Gammelgaard.

På en anden af de fire ejendomme under I/S Gammelgaard, Gersdorffslund, står der en vindmølle, som leverer strøm direkte til el-nettet. Vindmøllen laver omkring 1,4 millioner kilowatt om året. De fire ejendommes samlede forbrug af el til hele produktionen ligger på omkring en million kilowatt.

Møllen er så gammel som fra år 2000. Så den får ikke længere pristilskud fra det offentlige, men producerer nu strøm helt på markedsvilkår.

- Den er meget driftssikker og med til at bidrage til samfundet på den gode måde, fordi den er så gammel, at den ikke oppebærer tilskud. Og den indgår i vores samlede regnskab, sådan så vi faktisk er klimaneutrale, siger Jens Gammelgaard.

Fakta om I/S Gammelgaard

  • I/S Gammelgaard har 11 ansatte, og består af fire ejendomme nær Hou i Odder Kommune; Lunden, Houmarken, Enggaarden og Gersdorffslund
  • Selskabet ejes siden 2007 ligeligt af far og søn, Jens og Allan Gammelgaard. Hustruerne, Susanne og Lone, er med i driften
  • De har planteavl på 600 hektar mest med hvede, byg og raps og har omkring 1200 årssøer og en årlig produktion i størrelsesordenen 44.000 smågrise. 24.000 af dem producerer de selv til slagtning. Resten bliver solgt videre inden slagtning
 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Faunastriber breder sig som ukrudt

Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.