bannerPos

Miljøtilskud har styrket landmands overlevelsesevne

- Den bedste måde at minimere klodens klimabelastningen fra kvæg på, ville nok være at slagte alle de hellige køer i Indien. Men hvem tager lige hul på dén debat?, spøger kvæglandmand Lars Iversen. Foto: Flemming Erhard

Flemming Erhard

Journalist
14-09-2019 08:00
Lars Iversens kvægbrug er blevet rustet bedre til fremtiden af myndighedskrav til dyrevelfærd og miljø.

Lars Iversen havde i 2014 valget mellem at indskrænke sin besætning eller at udvide den kraftigt, da myndighederne stillede skrappere krav til dyrevelfærd for malkekvæg.

Han kunne ikke bare opretholde den gamle besætningstørrelse på 150 årskøer. For nye dyrevelfærdskrav i henhold til lov om malkekvæg indebar, at der blandt andet skulle findes ekstra plads til syge dyr, køer der lige har kælvet og helt unge dyr. Den ekstra plads kunne Lars Iversen kun finde ved at lave en tilbygning til en ende af en eksisterende stald på Stensgaard ved Skamby på Fyn, som han driver sammen med to andre ejendomme.

- Hvis vi ikke havde lavet en tilbygning til stalden, så havde vi skullet finde plads til de nye velfærdsafdelinger inden for det gamle areal. Og det ville helt sikkert betyde, at vi have fået et mindre produktionsareal. Så vi var nødt til at gøre et eller andet, hvis vi ville undgå at skære ned på vores mælkeproduktion, fortæller han.

Måtte forny miljøgodkendelse

Men der skulle så også en ny miljøgodkendelse fra myndighederne til for at opnå tilladelse til besætningsudvidelsen. Og for at få dén måtte Lars Iversen investere i teknologi til at reducere ekstra i miljøbelastningen fra ammoniak.

- Den investering var ret afgørende for, at vi fik lov til at udvide bedriften med en ny miljøgodkendelse, så vi kunne udvide mælkeproduktionen i en størrelsesorden fra 155 årskøer til 250 årskøer. Så mange ekstra køer gjorde, at udvidelsen blev rentabel. Det ville en udvidelse med for eksempel bare 25 årskøer ikke have været nok til, konstaterer han.

Hele projektet kostede 3,8 millioner kroner. Heraf fik Lars Iversen dækket 450.000 kroner med tilskud fra landdistriktsprogrammets tilskudspulje til miljøteknologi, der reducerer ammoniakudledning samt energiforbrug i kvægstalde. Et tilskud der kan dække op til 40 procent af en støttegodkendt investering.

Han fik blandt andet tilskud til en investering i et skrabeanlæg til spalterne i kvægstaldens gulv, hvor køerne går frit rundt.  Her skraber anlægget gulvet rent for møg otte gange i døgnet, så det ikke ligger og udleder så meget ammoniakdamp.

Fik også strømbesparelser

Lars Iversen fik også tilskud til en investering i overdækning af gylletanke.

Og så fik han tilskud til strømbesparende, frekvensstyrede vakuumpumper til bedriftens malkeanlæg, som minimerer strømforbruget, som alene udløste 61.000 støttekroner, svarende til en tredjedel af dén investering.

- Til malkningen sparer vi nok 25 procent strøm i kraft af de frekvensstyrede vakuumpumper, hvilket var forudsætningen for at få tilskuddet. Det er en fin investering, bemærker Lars Iversen, som ikke umiddelbart kan sætte kroner og ører på besparelsen.

Landmanden har også fået tilskud fra en anden, statslig pulje, der ikke indeholder EU-penge, til opsætning af strømbesparende LED-lys i staldene.

Tilskud yder fremtidssikring

Tilskuddene er med til at sikre, at Lars Iversen er kommet i gang med at nedskære bedriftens udgifter på investeringerne hurtigere, end han ellers ville have kunnet, hvis han selv skulle have opsparet likviditet til den fulde og hele investering, siger han.

- Ved at vi har kunnet få taget hul på strømbesparelsen hurtigere end ellers, så har vi forbedret den økonomiske overlevelsesevne på sigt, hvad også hele udvidelsen af malkestalden har gjort.  du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Faunastriber breder sig som ukrudt

Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.