bannerPos

Minister tror på grønnere EU-politik

Fødevareminister Mogens Jensen (S) er optimistisk efter at have drøftet muligheden for en grønnere fælles europæisk landbrugspolitik med sine kollegaer i Helsinki. Her er han fotograferet ved en tidligere lejlighed sammen med L&F-formand Martin Merrild. Arkivfoto: Lasse Ege Pedersen

Tekst og foto: Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
05-10-2019 08:00
Fødevareminister Mogens Jensen (S) oplevede positive takter fra store EU-spillere, da han fremlagde det danske bud på en grønnere fælles landbrugspolitik i Helsinki.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) ser fortrøstningsfuldt på fremtiden, når det handler om at gøre EU’s fælles landbrugspolitik grønnere i forbindelse med den kommende reform af politikken. Det er meldingen, efter at han i sidste måned drøftede emnet på et uformelt rådsmøde med sine europæiske kollegaer i Helsinki.

- Jeg kan konstatere, at der er en lang række lande, som bakker op om, og som vil samarbejde med os om en fremtidig grønnere fælles landbrugspolitik. Så jeg synes, at der er god grund til at være optimistisk i forhold til at få ændret landbrugsstøtten sådan, at den kan fremme den grønne omstilling, siger ministeren.

På dagsordenen var således også CO2-udledning, hvor et stort flertal af EU’s medlemslande har tilsluttet sig et mål om, at der skal være balance mellem udledning og optag af drivhusgasser i 2050. Danmark har desuden tilsluttet sig nettonul-målet i 2050 og bakker op om den grønne dagsorden i EU.

- Mit oplæg tog udgangspunkt i vores ambitiøse danske reduktionsmål (om at nå en 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990-niveauet, red.). Og det kræver, at landbruget også bidrager, og for at landbruget kan levere det bidrag, er det vigtigt, at vi får ændret EU-fælles landbrugspolitik og -støtte, siger fødevareministeren.

EU-støtte til udyrket jord

Landbruget står for omkring ti procent af udledninger i EU, og derfor var ministeren rejst til den finske hovedstad med et ønske om, at landmænd i højere grad skal motiveres i kampen for at mindske udledning.

- Jeg erkender, at danske landmænd har leveret på den grønne dagsorden, hvor vi ligger pænt, når vi sammenligner os med andre lande. Men det er også nødvendigt, at danske landmænd kan levere mere. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi giver dem incitamenter til at levere mere. Og det handler om, at landmænd ikke skal straffes i støtte, hvis de laver grønne tiltag på deres jord.

Med andre ord skal landmænd altså fremover, hvis det står til Mogens Jensen, opnå hektarstøtte for udyrket jord, hvor ministeren opererer med en bruttoarealmodel, hvor du som landmand stadig kan få støtte, selvom der indgår grønne elementer som eksempelvis et minivådområde.

Tyskland og Frankrig er klar

På et uformelt rådsmøde er det ikke sådan, at de forskellige lande direkte kommenterer på hinandens indlæg. Men i forbindelse med mødet deltog Mogens Jensen også i nogle bilaterale møder med kolleger fra lande, der har samme ønsker som Danmark i forbindelse med den grønne landbrugspolitik. Det er eksempelvis lande som Tyskland, Holland og Frankrig.

 - Der var flere lande under de bilaterale møder, som gav udtryk for, at de er fuldstændig på linje med os. Selvfølgelig er der lande, som har andre interesser og som arbejder i en anden retning, men jeg synes, at vi, på baggrund af gode dialoger med lande som især Tyskland og Frankrig, har et pænt felt, som vi kan samarbejde med om det her, siger Mogens Jensen. 

Trods lydhørhed overfor de danske ønsker har reformen dog stadig lange udsigter. 

- Vi kommer til at forhandle det her både på det næste møde i oktober, november og nok også december, så der er en lang række møder endnu, før vi kan nå frem til enighed. Så jeg kan ikke sige noget præcist, men vi knokler på med vores synspunkter og for at skabe alliancer, lyder det afslutningsvist fra fødevareministeren. 
 

0

Mange år kort afsluttet

Jørgen Petersen forlod posten som formand for Østdansk Landboformand med den korteste beretning i hans lange regeringstid.

SDK lancerer mobile høstlagre

S.D. Kjærsgaard A/S lancerer nyt tiltag, hvor containere med reservedele udstationeres på Sjælland og i Jylland med det formål at give landmænd hurtig adgang til reservedele og service i en travl høstperiode.

Store indflytningsdag hos DLG

Forleden var det store indflytningsdag hos DLG-koncernen, hvor 250 medarbejdere rykkede ind i det nye hovedsæde i Fredericia.

Forberedelse på ferien

Ledelsesrådgiver Jette Sandager påpeger, at en god ferie begynder med en god forberedelse af ferieperioden på bedriften.

Demokaravane havde sidste stop på Sjælland

Sjællænderne kunne på en mark ved Næstved for nylig opleve Kuhn-græsmaskiner i aktion.

Virusgulsot – en reel trussel i år?

I år er der brugt en del mere tid i nogle roemarker end de seneste år. Force-bejdsningen giver pludselig et behov for jævnligt at tjekke for skadedyr.

Godt helbred er vejen frem

Leif Petersen fra Tornved Maskinstation er 72 år, men han er stadig i fuld vigør og har ingen planer om at stoppe.

Den danske sommer bliver mere ekstrem

DMI’s Klimaatlas er udvidet med ny viden om tørke og nedbør, og her byder især sommeren på markante ændringer i vejret.

Kender du dine produktionsomkostninger pr. gris?

Ved faldende salgspriser er det vigtigt, man har lave produktionspriser, og det kan blandt andet ske gennem billigt foder.
Side 1 af 62 (1240 artikler)Prev1234567606162Next