bannerPos

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

- Vi har helt overordnet sat barren højere for klima og miljø, end vi gjorde på den tidligere ordning fra 2016, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen, Ivan Volf Vestergaard.

Flemming Erhard

Journalist
25-04-2020 09:02
Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Med tilskud fra EU’s landbrugsstøtte er den danske slagtesvineproduktion på vej til at gøre indhug i landbrugets udledning til luftmiljøet af ammoniak.

I en ny tilskudsordning under Landdistriktsprogrammet for nybyggeri eller tilbygning af slagtesvinestalde er mindstekravet til reduktion af ammoniakemission på højde med, hvad de effektive, men bekostelige gylleforsuringsanlæg kan præstere.

Og dét ambitionsniveau for tilskudsordningen indebærer ifølge Landbrug & Fødevarer et reduktionskrav på op til 50 procent i forhold til betingelserne for at få en almindelige miljøgodkendelse i henhold til EU’s såkaldte BAT-krav (bedste tilgængelige teknikker). BAT er en standard, som er bindene i hele EU for alle forurenende virksomheder, der skal have miljøgodkendelser fra myndighederne.

- Vi har helt overordnet sat barren højere for klima og miljø, end vi gjorde på den tidligere ordning fra 2016.  Og de teknologier, som vi har taget med på teknologilisten, er med af den årsag, at de både har en ammoniakreducerende effekt og en klimagas-reducerende effekt for metan, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen, Ivan Volf Vestergaard.

Tilskudsordningen har det dobbelte formål at forbedre miljø og klima og at give slagtesvineproducenterne bedre råd til at bygge moderne staldesystemer med en bedre, økonomisk rentabilitet, end deres tidligere staldanlæg.

Fornyer også for at holde trit

Frem mod 2030 er der ifølge Landbrug & Fødevarer behov for at forny op mod 40 procent af staldkapaciteten i Danmark alene for at fastholde det antal slagtegrise. Eksportværdien af dansk svinekød var i 2019 på 33,63 milliarder kroner. Det var en stigning i forhold til 2018 på fem milliarder kroner trods et fald i mængden af produceret kød på godt 150.000 ton til 1,8 millioner ton.

Den tidligere tilskudsordning fra 2016 opererede også med tilskud til miljøteknologi, der oversteg BAT-kravene. Men godkendelsesreglerne var skruet sådan sammen, at ansøgerne havde mulighed for at drosle deres udgiftspost til den dyre miljøteknologi ned, efter at styrelsen havde givet dem tilsagn om at få tilskuddet. De kunne så slippe med at anvende billigere teknologi, som levede op til generelle BAT-standard. Og det benyttede nogle slagtesvineproducenterne sig af.

Sådan kom 2016-ordningen til at give en ringere miljøeffekt på ammoniakudledningen i nogle af bedrifterne end oprindeligt tiltænkt. Det skete, alt imens Danmark halter bagefter med landets løfter til EU om reduktionsmål i forbindelse med det såkaldte NEC-direktiv.

Men sådan en mulighed for at reducere det planlagte niveau for miljøindsatsen i hver enkelte bedrift forhindrer tilskudsreglerne i den nye ordning, oplyser chefkonsulent i Seges Husdyrinnovation, Bent Ib Hansen. Så 2020-ordningen vil batte mere for miljøindsatsen end 2016-ordningen, siger han.

 Ingen slinger i miljøeffekten

- I 2016-ordningen blev der også reelt konkurreret på ammoniakudledningen for at få del i ordningen, og jeg var overrasket over, hvor højt ansøgerne rangerede sig selv. Men så fik næsten alle sammen tilsagn, fordi der blev givet en ekstrabevilling. Og så tilpassede en række landmænd bare deres projekt efterfølgende, så de kom ned på et niveau svarende til det generelle BAT-niveau.

- Det er ikke muligt i 2020-ordningen, fordi man her skal etablere den løsning, man har valgt i sin ansøgning, og at det alt sammen skal leve op til minimumskravet i forhold til staldforsuring, siger Bent Ib Hansen.

I Landbrugsstyrelsen påpeger Ivan Volf Vestergaard, at slagtesvineproducenterne i 2016 fik en ekstrabevilling til staldmoderniseringer. Den gav politikerne i lyset af stor interesse fra erhvervet. I alt fik 144 svineproducenter et samlet tilskud på 342 millioner kroner. Der var oprindeligt afsat 174 millioner kroner til formålet.

Både i 2020 og i 2016 er det EU’s landbrugsstøtteordning, (Common Agricultural Policy, CAP), der finansierer støttetilsagnene helt uden tilskud fra den danske statskasse.

I 2020-ordningen er der afsat i alt 85 millioner kroner. 51 millioner kroner er øremærket nybyggeri helt fra bunden, de såkaldte barmarksprojekter. De resterende 34 millioner kroner kan søges til tilbygninger.

Støtteprocenten sat op

Landmændene får i 2020-ordningen 25 procent i tilskud af en samlet staldinvestering på op til 35 millioner kroner, svarende til maksimalt 8,75 millioner kroner. I 2016-ordningen var tilskuddet på kun 20 procent.

- Vi kan forsvare at sætte tilskudsprocenten op, fordi vi samtidig sætter ambitionsniveauet højere i den nye ordning. Det skal være attraktivt at søge om tilskuddet. Og vi har i dialog med Landbrug & Fødevarer forsøgt at finde den økonomiske smertegrænse for, hvornår det stadig er interessant for landmanden at søge om tilskuddet, siger Ivan Volf Vestergaard.

Tilskuddet er designet sådan, at ansøgerne kan vælge mellem 27 kombinationer af miljøteknologier, som alle har det til fælles, at de lever op til mindstekravet i forhold til gylleforsuring for reduktion af ammoniakudledning.

For byggerier, som rummer færre end 2.000 stipladser, skal reduktionseffekten for ammoniakudledningen være på mindst 49 procent ekstra i forhold til det generelle BAT-niveau. For byggerier med flere end 7.000 stipladser skal effekten være på ekstra 22 procent, skønner Seges.

Seges har også regnet på omkostningseffektiviteten af de 27 kombinationer af miljøteknologier i sammenhæng med forskellige staldstørrelser. Blandt andet også kemiske og biologiske luftrensere er på Landbrugsstyrelsens liste over teknologier, hvortil landmændene kan komme i betragtning til tilskud.

Rentabiliteten ved at benytte sig af tilskudsordningen vil vokse med, hvor store staldbyggerier der søges om tilskud til. Ved valg af for eksempel staldforsuring vil tilskuddet i et projekt med 7.400 stipladser være så stort, at landmanden holdes helt skadesløs for den dyre miljøomkostning, fremgår det af et notat fra Seges.

 Favoriserer store byggerier

Ved valg af staldforsuring vil staldbyggerier med under 2.500 stipladser være for små til, at den høje omkostning til miljøteknologien vil kunne hentes hjem i staldens levetid. Den øgede omkostning til miljøteknologien vil simpelthen overstige værdien af tilskuddet.

Der kan være situationer, hvor landmanden er bedre stillet ved at bygge en stald uden at få moderniseringstilskud, fordi det vil være en mere omkostningseffektiv løsning, når han blot skal leve op til det generelle BAT-krav i miljøgodkendelsen.

- Et gylleforsuringsanlæg koster 1,8 millioner kroner. Så det er rigtigt skidt at investere i, hvis man bygger en lille stald. Hvis man bygger en stor stald, så begynder det at ligne noget, konstaterer Bent Ib Hansen fra Seges.

En kombination

I Landbrugsstyrelsen siger teamleder Ivan Volf Vestergaard herom:

- Gylleforsuring vil nok favorisere de større bedrifter, fordi det er en meget dyr investering. Men man vil kunne finde en kombination, der passer til alle størrelser af stalde.

Hvad indsatsen mod metanudslip angår, så forudsætter alle tilsagn, at der i staldene installeres enten et automatisk gylleudslusningsystem eller et automatisk, såkaldt linespil. Begge teknologier har til formål at fjerne gylle fra staldene, så staldene befries for meget af gasdampene, også af metan.

Ansøgningsrunden kører fra 5. maj til 6. august i år. Byggerierne skal stå færdige med udgangen af 2023.

Miljøeffekten af moderniseringstilskud er ukendt

Der er ingen beregninger lavet i Miljø- og Fødevareministeriet over hvor meget, den nye moderniseringsordning for slagtesvinestalde vil batte i Danmarks ammoniakregnskab, som halter langt bagefter løfterne til EU om skrappe udledningsreduktioner.

Det oplyser teamleder i Landbrugsstyrelsen, Ivan Volf Vestergaard. Heller ikke Seges eller Aarhus Universitets Institut for Ingeniørvidenskab, som har rådgivet styrelsen, har forsøgt at regne på det.

Styrelsen har overvejet sådan et regnestykke, men der er for mange ubekendte faktorer til, at det vil give mening at lave, siger teamchefen. Ingen kan på forhånd vide, hvor mange gamle og utidssvarende stalde, der bliver afløste af nye og moderne, eller hvor mange grise, der vil blive produceret i de stalde, der vil blive givet tilskud til, påpeger han.

- Man kan i hvert fald sige, at vi stimulerer lysten til at investere i miljøteknologi, der reducerer miljøpåvirkningen pr. gris. Og det er en god måde til at sikre, at Danmark ikke bare sender produktionen af grise til et andet land med et større miljøtryk pr. gris, siger Ivan Volf Vestergaard.

Også Seges er vis på, at ordningen vil reducere miljøbelastningen med ammoniak i et vist omfang.

- Den her ordning løser ikke Danmarks udfordringer med ammoniakemissionerne. Men den peger ud i fremtiden. Det er sådan nogle reduktioner, der skal til, for at vi begynder at nærme os at overholde reduktionskravene, siger chefkonsulent i Seges Husdyrinnovation, Bent Ib Hansen.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Et EU-støttet forsøgsprojekt vil i år vise i hvilket omfang, kompost af pileflis kan nedbringe økologernes behov for at køre staldgødning ud.

Flis er for godt til at brænde af

Ny Vraa Bioenergi er stoppet med at afsætte pileflis til forbrænding i varmeværker. Brødrene Henrik og Anders Bach jagter en større værdiskabelse i deres produktion.

De vilde heste tiltrækker tusindvis af turister

Flokken af vilde heste på Langelands sydspids er blevet det helt store trækplaster for turister og naturinteresserede.

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.