bannerPos

Økologisk Landbrug har udviklet sig både i kraft og på trods af EU

- Økologien har kunnet udvikle sig til det, vi kender i dag, fordi der har været det her fornemme samarbejde mellem mange aktører om tilskyndelse og tilskud til omlægning til økologi, siger Per Kølster. Foto: Økologisk Landsforening

Flemming Erhard

Journalist
16-11-2019 08:16
Økologisk landbrug i Danmark har nydt godt at direkte tilskud fra CAP’en (EU’s Fælles Landbrugspolitik)

Det spurgte vi om: »Hvordan og i hvilket omfang har EU’s fælles landbrugspolitik været med til at fremme udviklingen af økologi i Danmark?«

Avisen spurgte i en artikel i uge 44 viceformand i Landbrug & Fødevarer Lone Andersen om det samme.

Det minder om diskussionen om hønen og ægget - hvad kom først?

Sådan siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, når han skal give sit bud på, hvad der har drevet økologisk landbrug og fødevareproduktion frem til så højt og udbredt et niveau som i dag. Nu, hvor økologien for længst er blevet stueren selv i det konventionelle landbrugs højborg på Axelborg.

- Vi har jo haft en europæisk landbrugspolitik ligeså længe, som vi har været medlem af EU. Imens har EU’s landbrugspolitik ændret sig. Og i den tid har økologien udviklet sig på en måde, som både har været i kraft af den fælles politik, men også på trods af EU’s landbrugspolitik, siger han.

Per Kølster giver EU’s fælles Landbrugspolitik (CAP) noget af æren for, at det nået så vidt, at lidt over en tiendedel af det danske landbrugsareal er dækket af økologisk jordbrug, mens forbruget herhjemme og eksporten af danske, økologiske fødevarer topper år for år.

Men det er først og fremmest i et komplekst samspil mellem økologiske græsrødder, omlægningsivrige, konventionelle landmænd, detailhandlen og folketingspolitikerne, at der for alvor kom gang i udviklingen herhjemme, siger Per Kølster også.

Meste dansk initiativ

- Både EU’s direkte støtte og det EU-medfinansierede, danske Landdistriktsprogram har været anvendt til arealstøtte, omlægningsstøtte, projektstøtte såvel som til demonstrationsprogrammer og uddannelse. Så der er en sammenblanding mellem EU-finansiering og finanslovfinansiering, som til sammen har været med til at understøtte hele den økologiske udvikling, både i det primære landbrug og i markedsudviklingen, siger Per Kølster.

- Hvis de danske politikerne ikke havde været villige til at bruge finansloven, så havde verden set anderledes ud. Men omvendt ligger de store pengemidler jo i de store milliardtilskud, som kommer via CAP’en, påpeger han.

Per Kølster anråber forhistorien for den økologiske udvikling i Danmark, når han fremhæver de hjemlige drivkræfter. Folketinget var fem år på forkant af de første EU-regler med førsteudgaven af Lov om økologisk jordbrugsproduktion i Danmark i 1987. Den var igen et resultat af, at de danske økologer, som var begyndt i 1970’erne, fik forhandlinger i stand med den daværende, borgerlige regering til sådan en national lovgivning om blandt andet Ø-mærket. Det var efter, at Økologisk Landsforening, var dannet fem år forinden.

- Det var et rent nationalt anliggende, at man skabte denne unikke situation, hvor staten blev ejeren af reglerne og som så også havde et medansvar for at udvikle økologien, både hvad udbredelsen angår og med et regelsæt for, hvad der er økologi. Så Danmark har været med til at lægge et spor ud for den økologiske udvikling, både i forhold til den national politik og i forhold til at påvirke EU’s landbrugspolitik.

- Økologien har kunnet udvikle sig til det, vi kender i dag, fordi der har været det her fornemme samarbejde mellem mange aktører om tilskyndelse og tilskud til omlægning til økologi, siger Per Kølster.

EF-modstand fremmede økologien

At det kom så vidt og så hurtigt i Danmark, har Danmarks indmeldelse i det daværende EF i 1972 medvirket til, mener han:

- Det var markant, at det, der gjorde, at vi kom med i EF dengang, var, at landbruget og landbrugets eksport spillede en enormt stærk rolle i argumentationen for et ja til medlemskab. Så allerede fra starten af, har der været en stærk bevågenhed over for landbrugstilskuddene, der fulgte produktionen og medførte, at man fik nogle store overskudslagre.

- Det medførte en diskussion om, hvorvidt det kunne være rigtigt at bruge, om jeg så må sige, kemiske metoder til produktion af fødevarer bare for at kunne lægge dem på lager, mens man jo allerede dengang kunne se de risici, der var ved at bruge sprøjtemidler.

Per Kølster fremhæver samtidig de direkte EU-tilskud til landbrugerne (grundbetalingen, som tidligere blev kaldt hektartilskuddet) som en væsentlig drivkraft også for den økologiske udvikling. Imens er Per Kølster mere forbeholden over for Landdistriktsprogrammets investerings- og teknologistøttepuljer, som landmænd kan søge om støtte fra, medfinansieret af den danske statskasse med op til 40 procent.

- Det er nogle tilskudspuljer, som nogle har haft gavn af, mens andre ikke. Ordningerne har været administreret på sådan en måde, så pengene er blevet givet til dem, der havde de største ansøgninger. Det har på godt og ondt været med til at skubbe til strukturudviklingen. For dem, som har modtaget tilskuddene, har det naturligvis været en fordel. Men det har da været en ulempe for dem, der ikke har kunnet modtage tilskuddene. Så det er svært at sige noget entydigt om, hvorvidt puljerne i Landdistriktsprogrammet har været en fordel for udviklingen af det økologiske landbrug.

EU har bremset Ø-mærket

EU’s økologiforordning er på sin vis en hæmsko for udviklingen i Danmark, siger Per Kølster. Forordningen opererer med et loft over, hvor vidtgående krav, der kan stilles i Ø-mærket, for at producenterne må bruge det. Så hvis økologiske forbedringer ikke optræder på en positivliste i regulativerne til forordningen, så må de ikke optræde som en standard.

-  I Danmark er det det nationale Ø-mærke, som har skabt forbrugertilliden, og ikke reglerne i EU’s fælles forordning. EU-forordningen giver så den fordel, at det er muligt at handle over grænserne. Men i Danmark har vi haft svært ved at kunne gå så langt med udvikling af økologien i Ø-mærket, som vi ønsker, fordi EU-reglerne forhindrer os i at gå videre på mange områder, det være større krav til dyrevelfærd, miljø, klima eller til kvalitet, som forbrugerne efterspørger. Vi har haft vældigt svært ved at kunne lægge de ting ind i Ø-mærket, så vi kunne følge med forbrugernes ønsker, siger han.


Sådan startede økologien i DK

• 1970'erne: Jordbrugsgruppen som lokalafdelinger rundt omkring i Danmark

• 1981: Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ) stiftes. LØJ udvikler Danmarks første avlsregler og garantimærke for økologisk jordbrug

• 1982: Den Økologiske Landbrugsskole etableres - det er verdens første skole for økologisk jordbrug

• 1987: Folketinget vedtager Økologiloven. Med loven om økologisk jordbrug følger støtteordninger, som giver tilskud til økologisk produktion, udvikling, forskning og information

• 1990: Det røde Ø-mærke lanceres - økologerne kunne nu kalde sig statsautoriserede

• 1991: EF/EU udsender den første forordning for økologisk planteproduktion. I 1999 følger en tilsvarende forordning følger på det animalske område

Kilde: Økologisk Landsforening