bannerPos

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

- Vi turde simpelthen ikke at lade være med at pløje. Så vi indkøbte tre plove og startede med at pløje. Og det har taget lidt fusen på os, hvor tidskrævende det er. Meget af jorden har ikke været pløjet i 25 år. Så det er helt ubeskriveligt, hvor mange sten, vi pløjer op, fortæller Ulrik Olsen. Til venstre for ham står i midten Jonas Jensen og yderst til Emil Kastrup, som er ansatte i Agrovest.

Flemming Erhard

Journalist
14-12-2019 08:15
En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

- Det er helt vildt. Det er fuldstændig vanvittigt hvor mange sten, der er. Nogle af dem er kæmpestore.

Ulrik Olsen bliver ligefrem vantro i mælet, når han beretter, hvad ploven bringer for dagens lys på Agrovests marker, efter at planteavlsselskabet med start fra 2017 har omlagt til økologi fra pløjefri, konventionel drift.

Med høstårene 2018 og 2019 er den obligatoriske, toårige omlægningsperiode ovre. Men stenene bliver ved at vælte op på de 1.250 hektar, som Agrovest har under plov. Og det i så stort et antal, at det giver ekstrajobs i en hel måned hvert år.

- Vi har haft lejet nogle ekstra folk ind – tre til fem mand – som ikke har lavet andet end at samle sten fra morgen til aften. Vi er nu nede på tre mand i en måned. Men vi kører stadig og tager alle de store sten op maskinelt, når vi bearbejder jorden for at så, fortæller Ulrik Olsen.

Valgte at pløje

Agrovest fravalgte at dyrke pløjefrit på grund af ukrudtet, som økologer ikke må bruge sprøjtemidler imod.

- Vi turde simpelthen ikke at lade være med at pløje. Så vi indkøbte tre plove og startede med at pløje. Og det har taget lidt fusen på os, hvor tidskrævende det er. Meget af jorden har ikke været pløjet i 25 år. Så det er helt ubeskriveligt, hvor mange sten, vi pløjer op, fortæller Ulrik Olsen.

Det giver en væsentlig udgift, bemærker han også.  

På Røsnæs ved Kalundborg driver han konventionelt svineavl på Lykkensgaard og opformering på sin nærliggende slægtsgård, Kongestensgaarden, hvor han er 7. generation. Han ejer Agrovest fifty-fifty sammen med svineproducenten Anders Jakobsen fra Projekta Farms i nærheden.

Sammen med Ulrik Olsens far, Lars Olsen, stiftede de i 2009 Agrovest som en fælles maskinstation, der skulle drive deres marker og avle foder til grisene. Lars Olsen har siden overdraget slægtsgården til sønnen og er nu driftsleder på Agrovest.

I 2017 sagde den daværende driftsleder op. De tre ejere talte på fingrene for at finde ud af, hvad de skulle stille op med maskinstationen. De regnede på flere scenarier. Under den proces forpagtede de et par hundrede hektar ekstra jord, så de drev i alt 1.350 hektar, heraf 1.250 under plov.

Gik fra foder til salgsafgrøder

- Det mundede ud i, at økologien på det tidspunkt var både spændende og også økonomisk attraktivt, fortæller Ulrik Olsen om resultatet af overvejelserne.

Sammen med økologien lagde ejerne om fra foderproduktion til salgsafgrøder. Imens betød fravalget af pløjefri drift også en større omlægning af markarbejdet.

- Det forgik før med høj effektivitet, hvor vi ikke skulle ligge og pløje vores to hundrede marker som nu. Vi har rigtigt mange små marker og en rigtig dårlig arrondering. Før skulle der kun harves en gang efter mejetærskeren. Så en gang inden såning. Og så var vi færdige, fortæller Ulrik Olsen.

Nu er rumlen: Harvning inden mejetærskeren. Pløjning. Harvning. Harvning. Såning. Tromling. Og så ukrudtsstrigling en til to gange remser han op.

- Så vi har mange flere overkørsler med maskinerne, konstaterer Ulrik Olsen.

Agrovest går målrettet efter at udnytte stordriftsfordele, sådan som ellers er mest almindeligt i konventionelt landbrug.

Har stordrift som strategi

- Vi har skaffet os nogle gode rådgivere, som også kan sætte sig ind i det her med stordrift. Vi har fundet en rådgiver, som driver 700 hektar ved siden af, og som er inde i det mindset med stordrift og økologi, som vi vil have.

Det indebærer blandt andet et fravalg af specialafgrøder, som mange økologer ellers kaster sig over.

- Vi mener ikke selv, at vi endnu er dygtige nok til at dyrke specialrækkeafgrøder. Og vi mener heller ikke, at teknologien er til at drive det i det størrelsesforhold, som vi gerne vil have det. Vi skal have noget, som giver effektivitet i hverdagen. Det kan ikke nytte noget, at vi skal ned og dyrke 10 hektar spinat og så ellers have 1400 hektar med noget andet. For de 10 hektar spinat ville fjerne for meget fokus fra resten af virksomheden. Vi skal have afgrøder på 200-300 hektar ad gangen. Ellers ryger vores fokus. Det holder vi meget på.

Imens har Agrovest haft succes med at udnytte stordriftsfordele med en skårlægger.

Har investeret i skårlægger

- Som økolog kommer man lidt senere i gang med høsten. Og det er jo ikke muligt at sprøjte afgrøderne ned. Så vi har købt en stor, selvkørende skårlægger og tvangsmodner noget af kornet. Og så kommer vi med mejetærskeren bagefter.

Agrovest har haft succes med at skårlægge stort set alle afgrøder. Også byg-ært.

- Når byg og ært ikke er modnet samtidig, så kan man skårlægge afgrøderne og lade dem ligge et par dage. Det fungerer rigtigt god for os, plus at vi kan øge vores tærsketimer på mejetærskeren. Vi kan starte tidligere og slutte senere, fordi det er tørt. Også ukrudtet bliver tørt ved skårlægning og kan pilles fra i mejetærskeren, så der ikke kommer vådt ukrudt med op i korntanken, fortæller Ulrik Olsen.

Stordriftsfordelen består i, at Agrovest kan holde skårlæggeren kørende hele høstperioden.

- Det er størrelsen på vores bedrift, der gør, at det kan svare sig at købe en skårlægger. Den koster en million kroner, så sådan en farer man ikke ud og køber, hvis man kun har 200 hektar. Så skal man have en maskinstation til at skårlægge, når den har tid. Men vi kan gøre det løbende. Vi har haft en mand til stort set ikke at lave andet hele sæsonen end at skårlægge.

Naboer modsatte sig biogasanlæg

Lovgivningen kan dog sætte en stopper for det økologiske eventyr på Agrovest, hvis fortalere for at forbyde udbringning af konventionel gylle på økologiske marker vinder medhold.

- Vi har selv exeleret i planer om at lave et biogasanlæg. Men det droppede vi for et år siden, fordi naboerne ikke syntes, at det ville være en god idé. Vi var ellers rigtig godt på vej. Hvis vi kunne køre alt vores eget konventionelle gylle ind i sådan et anlæg sammen med økologisk halm og græs fra vores marker, så kunne vi forarbejde størstedelen af det økologisk. Men det er ikke et issue i dag, overhovedet. I dag kører vi hundrede procent konventionel gylle på vores marker og op til 100 kilo N pr. hektar, som vi må.

- Stopper det, så får vi voldsomme problemer med at fortsætte med at drive økologiske planteavl. Vi vil ikke kunne afsætte så meget gylle, som vi har på vores svinebedrifter, til andre, siger Ulrik Olsen.

Er du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik? 

Vi vil gerne vide, om I læsere bliver klogere på EU’s fælles landbrugspolitik i takt med vores dækning.  Udfyld spørgeskemaet, så er du samtidig med i lodtrækningen om et sæt trådløse høretelefoner fra enten Apple eller Huawei til en værdi af 1.300 kroner. På forhånd tak! 

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Faunastriber breder sig som ukrudt

Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer: