bannerPos

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

- Jeg har tænkt med min skov, at den gerne må være flot at se på, men der må også gerne være noget for dyrene at leve af og for mig at plukke af, siger Allan Jansen

Flemming Erhard

Journalist
14-03-2020 09:18
Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

- Det ikke sådan, at alt bliver skudt. Det er også skønt at høre solsorten og se lærken, og hvad der ellers er.

Det fortæller Allan Jansen blandt andet om sine bevæggrunde for at have rejst 9,3 hektar skov i 2017 med tilskud fra EU’s kasser for landbrugsstøtten.

Han har fra barnsben dyrket både jagt og lystfiskeri i Omme Å, der løber langs et skel til den fædrene gård mellem Filskov og Sønder Omme, som Jansen og hans hustru, Anette, købte af hans forældre i 1999.

Og det er så helt indgroede naturoplevelser, som Allan Jansen begrunder sit skovprojekt med.

- Jeg er meget naturmennesker og også jæger. Og jeg vil gerne gøre en masse for vildtet og naturen. Og lidt senere om måske 25 år kommer der så lidt træ til at fyre med, siger han om sine prioriteter.

Planter mange forskellige sorter

Naturglæden overskygger hensynet til indtjening, som Allan Jensen i forvejen hele tiden har spædet til med jobs uden for bedriften på 82 hektar. Selv dyrker han de 37 hektar. Resten er lejet ud.

Alene 15 hektar af hans egne afgrøder er energipil, som også er godt for vildtbestanden. Andre to hektar er poppel.

Forud for den EU-støttede skovrejsning havde Allan Jansen i forvejen fem hektar af sin jord tilplantet med skov og buske uden økonomisk støtte. Også med naturpleje for øje og helt tilbage fra hans forældres tid. De to nye skove på ejendommen er tilplantet med mange forskellige sorter af træer og buske.

- Jeg har meget taget nogle sorter, som er meget bærgivende og blomstrende. Slåen, fjeldribs, hyld og røn, men også eg og bøg. Jeg har tænkt med min skov, at den gerne må være flot at se på, men der må også gerne være noget for dyrene at leve af og for mig at plukke af. For eksempel hvis jeg vil lave en lille slåensnaps, fortæller han med smil i øjet.

Allan Jansen styrker biodiversiteten med meget andet end skov.

- Jeg gør meget i vildtagre, hvor der sås foder i for vildtet. Og de må gerne ligge der hele vinteren igennem, og der er kløver rigtigt godt.

Laver selv frøblandingerne

Han blander selv frøblandingerne med forskellige kløvertyper. Hvidkløver, blodkløver, rødkløver, honningurt, boghvede, solsikke, remser Allan Jansen op. Han lægger også roer og majs og hvede ud til vildtet.

En del af jorderne er lagt ud som brakmark og blomsterbrakmark til gavn for også insekter og fugle. Allan Jansen er især begejstret på naturens vegne for at kunne bevare arealstøtten ved med blomsterbrakmarker, som har lov at stå året rundt.

- Jeg synes, at de nye brakformer, som er kommet, er gode. Man behøver ikke at slå en blomsterbrakmark. Anden brak skal høstes seneste den 15. september. Men det medfører, at dyrelivets forrådet for vinteren bliver taget fra dem. Med blomsterbrakken laver man et spisekammer helt nede fra mikroorganismerne og op til de små insekter og bier, som bibeholdes hele vinteren. Min plan er, at blomsterbrakken skal have lov at stå, så alle de insekter, som overvintrer, bliver til noget året efter. Og laver man et treårigt skift, så kan insekterne nå at flytte, siger han.

Han tøver noget når spurgt, om naturtiltagene har haft mærkbar effekt på dyrebestanden.

Skoven vil stå tæt allerede i år

- Der er blevet flere småfugle ude på marken, fordi de nu har fået muligheder for at skjule sig dér i stedet for at skulle sidde i et læhegn. Der er så også kommet flere rovfugle, ligesom i resten af landet.

De ellers truede agerhøns har ikke været i fremgang, men heller ikke i tilbagegang sådan som så mange andre steder, siger han.

- Vi har altid haft en del vildt. Jeg tror, at skoven vil være en fordel for bestanden, når hegnet fjernes, og skoven bliver åbnet op, så dyrene kan bruge skoven.

Når hans to skove er sprunget ud, vil de allerede i år stå så tætte, at man ikke kan se igennem dem, venter Allan Jansen.

- Hvis jeg starter med blomster, så kommer der insekter, og kommer der insekter, så kommer der nogle større, som æder de små og så en fugl, der spiser de store og et dyr, som spiser agern – og så i sidste ende er jeg jo – heldigvis - øverst i fødekæden og kan få noget ud af det som jagt, siger han om sin filosofi.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Optræk til stor forhøjelse af EU-landbrugsstøtten til biavl

Mens EU's samlede landbrugsstøtte skæres ned, vil kommissionen vil øge budgettet for biavl betragteligt

EU-støtte løser ikke biavlernes største problem

Afsætning er de danske biavleres altoverskyggende problem. Og det afhjælper støttemulighederne ikke rigtigt. For vilde bier er støtten direkte skadelig, siger biolog.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Affaldspaller bliver til møbler

Iværksættervirksomheden, Træls, har god afsætning på møbler og interiør af genbrugstræ.

- De skal ville mere end sig selv

Spirende virksomhedsejere skal forpligte sig til at samarbejde for at få en fod inden for i det kommunale iværksætterhus »Compas« i Hedensted. Det gør dem levedygtige.

Hård kamp om LAG-midler

52 ansøgere kæmper om små fire millioner kroner i puljen hos LAG Midt-Nordvestsjælland.

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste

Henrik Rasmussen er ejer og ene mand i produktionen på Lejre Mikropølsemageri i Kirke Såby på Midtsjælland.

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

Det gør det både effektivt og langtidsholdbart, at det er lokale bestyrelser, som fordeler støttemidler fra EU’s landbrugsfond til udvikling i landdistrikterne, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

Byens Gårdbutik i Svendborg sælger varer fra 65 forskellige fødevareproducenter og skaber arbejdspladser til folk på kanten af det ordinære arbejdsmarked.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.