bannerPos

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Der skal stå hegn rund om den nyplantede skov i fem år for at beskytte de unge planter mod rådyr og krondyr, som ellers æder af dem.

Flemming Erhard

Journalist
14-03-2020 09:18
Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

Det koster Allan Jansen en manko på 2500 kroner årligt pr. hektar, at han i 2017 plantede skov på i alt 9,3 hektar af sine jorder med EU-tilskud fra Landdistriktsprogrammet.

Men det er en byrde, han bærer med smil.

- Det vil jeg gerne give for god natur og gode oplevelser. Jeg er selv jæger og naturmand, så jeg går meget op i det. Det er ikke et projekt, jeg skal tjene penge på. Det er mere til mig selv, siger han.

Mankoen på de 2500 kroner – moms og skat iberegnet - er forskellen på, hvad Allan Jansen kunne have tjent ekstra ved at bortforpagte jorden til agerbrug i stedet for at rejse skov.

Han fik i alt 328.000 kroner fra Landdistriktsprogrammets tilskudspulje for privat skovrejsning, som har kørt i nogle år med årlige puljer på op mod i alt 40 millioner kroner. Han rejste skov to steder på sine i alt 82 hektar på sit landbrug mellem Filskov og Sønder Omme Vestjylland.

Det kostede Allan Jansen 297.000 kroner at få plantet træer og buske og hegnet de to skovområder ind, som han rejste.

Får både tilskud og grundbetaling

- Økonomien i at etablere skov er god nok, afhængig af hvem man får til at plante. Det kan godt gå rundt. Men der er lige den lille hage i det, at man skal tænke på beskatningen, siger han.

EU-tilskuddet udbetales på én gang og beskattes samme år som B-indkomst. Imens kan udgiften til beplantningen kun afskrives over fem år.

- Jeg fik sat min trækprocent godt på i 2017 på grund af tilskud. Det var en streg i regningen, at jeg kunne trække 60.000 fra det første år. Det havde jeg så råd til, men det er noget, man lige skal have med in mente, bemærker Allan Jansen uden den store fortrydelse i stemmen.

Foruden engangsbetalingen til skovrejsningen opretholder Allan Jansen for altid landbrugsstøttens grundbetaling inklusive den grønne støtte og får dermed udbetalt landbrugsstøttens fulde beløb på årligt omkring 1900 kroner pr. hektar til de 9,3 hektar nyplantet skov.

Må ikke genopdyrke skoven

Det er betingelse for tilskuddet, at skoven tinglyses som fredskov. Det indebærer et forbud mod at fjerne skoven igen og genopdyrke arealet til agerbrug.

- Jeg må jo ikke fælde det hele. Når det er fredskov, så skal jeg holde orden i den. Så hvis der er et træ, som vælter, så må jeg gerne fjerne det. Og jeg må også tynde ud i dem, hvis de står for tæt. Det koster lidt at have skov, fordi der skal efterplantes lidt her og der, og der skal holdes rent, og der skal fældes et træ i ny og næ. Det er jo så rart at få lidt tilskud til det, fortæller Allan Jansen om betingelserne.

Der skal stå hegn rund om den nyplantede skov i fem år for at beskytte de unge planter mod rådyr og krondyr, som ellers æder af dem.

Når engang hegnet er fjernet, kunne der godt komme en smule forretningsgrundlag ud af at leje dagsjagter med de nye skove, siger Allan Jansen. Men det får vente:

- Det vil ikke være etisk rigtigt at lukke jægere ind i skovindhegningerne, selv om der godt kunne sidde en hare derinde.

Han har lavet dagsjagter et par gange i de seneste par år på sin andre arealer, hvor jægerne får rundstykker om morgenen og serveret mad efter jagten. Sådan en dagsjagt kan måske indbring omkring 10.000 kroner, skønner han.

Vil udleje dagsjagter

- Det er lidt noget, som jeg arbejder på, så jeg måske engang lejer to-tre dagsjagter ud om året. Jeg vil ikke kunne leve af det. Det er min jord for lille til.

Der har igennem årene været langt større søgning til tilskudspuljerne, end der har været afsat penge til dem. Skiftende regeringer både til højre og venstre har ellers gjort politiske slagnumre af skulle hjælpe både det nødlidende vandmiljø og biodiversiteten. Det officielle formål med støtten er at opfylde EU’s krav i vandrammedirektivet.

Tilskudsreglerne har været ændret under vejs, mens ordningen for skovrejsning har kørt.

- Vilkårene blev ændret i 2017, og det var derfor, jeg hoppede på vognen. Betalingen for at plante skov blev lidt større pr hektar. Og så kunne jeg også fortsat kunne få grundbetaling for altid for de arealer. Jeg ville i forvejen rigtigt gerne have skov. Så det var ikke fordi, det pludselig blev en pengemaskine. Men der var mere fidus i det, siger Allan Jansen.

307 lodsejere mangler svar på deres støtteansøgning

  • Landbrugsstyrelsen lukkede i september sidste år for ansøgninger til puljen for privat skovrejsning i 2019. Der var afsat 35 millioner kroner.
  • Styrelsen modtog 215 nye ansøgninger. Der var faldet afgørelse i 115 af ansøgningerne pr. 4. marts 2020.
  • Imens var 307 ansøgninger fra også foregående år ikke afgjort.
  • Til sammenligning fik 205 ansøgere for ansøgningsrunden for 2017 bevilget tilskud ud af i alt 416 ansøgere. 33 ansøgere frafaldt dengang deres ansøgning. Der var også i 2017 afsat 35 millioner kroner.
  • Både private lodsejere, selskaber, foreninger og fonde kan søge om tilskud hos Landbrugsstyrelsen, som administrerer puljen. Der kan søges tilskud til plantning eller såning samt til indhegning.
  • Hele støttebeløbet kommer fra EU’s landbrugspolitiske ordning (CAP) via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Den danske statskasse spytter således ikke penge i ordningen sådan som ellers i så mange andre puljer under Landdistriktsprogrammet.
  • ”Formålet med tilskuddet til privat skovrejsning er at etablere nye skove, der forbedrer vandmiljøet og naturen ved en reduktion af kvælstof til søer, fjorde og/eller indre farvande. Indsatsen baseres på frivillig medvirken fra lodsejere. Tilskuddet bidrager til implementeringen af EU’s vandrammedirektiv”.
  • ”Privat skovrejsning er en del af det danske landdistriktsprogram (LDP) 2014-2020, hvis formål er at udvikle landdistrikterne, bl.a. ved at forbedre landbrugets konkurrenceevne, styrke indsatsen for at forbedre klimaet, bruge naturens ressourcer bæredygtigt og skabe en balanceret udvikling i landdistrikterne”

Kilde: Landbrugsstyrelsen

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Faunastriber breder sig som ukrudt

Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.