bannerPos

Småt med økologi uden EU-støtte

Et folketingsflertal vil fordoble det økologiske areal pr. 2030. Arkivfoto

Flemming Erhard

Journalist
30-11-2019 08:28
Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Der ville både være færre økologiske producenter og færre forbrugere til deres fødevarer uden den ekstra støtte til økologerne i forhold til EU-støtten til det konventionelle landbrug.

Det siger forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet (IFRO), Michael Friis Pedersen.

- Det økologiske arealtilskud og omlægningstilskuddet er for mig at se afgørende for, at der er et økologisk areal på det niveau vi har i Danmark. Uden det ville det økologiske areal være væsentligt mindre. I en situation, hvor den økologiske arealstøtte havde været nul kroner ville der formentligt kun være basis for en mindre niche.

Forbruget af økologiske fødevarer ville også være mindre, fordi færre forbrugere ville være rede til at betale en højere pris, end prisniveauet er i dag, vurderer han.

- Uden støtten ville det udelukkende have været en markedsdrevet økologi. Der ville selvfølgelig have været et vist areal, som var økologisk. Men det havde været meget mindre.

Forbrugerpriser ville være højere

I den situation ville det kun være udbud og efterspørgsel, som havde bestemt, hvor høj en pris, landmanden skulle have for sine varer, for at få det til at løbe rundt. Og så ville det såkaldte pristillæg for økologiske fødevarer oven i prisen for tilsvarende konventionelle fødevarer have været højere end i dag, forklarer Michael Friis Pedersen om mekanismerne.

På den måde har økologiske landbrugere i vid udstrækning haft stor gavn af EU-støtten til at sikre et indkomstgrundlag for, at de overhovedet kan være i erhvervet som økologer. Ligesom, altså, også forbrugerne i kraft af lavere priser har gavn af EU-støtten til økologisk produktion.

Landbrugsstøtten til særskilt økologer er politisk bestemt af en interesse i at fremme dén produktionsform af hensyn til miljøet og dyrevelfærden, med mere. Reglerne herfor udmøntes og administreres herhjemme af Landbrugsstyrelsen.

EU er i fuld gang med at forhandle om, hvordan landbrugsstøtten skal indrettes for den næstkommende programperiode med virkning fra 2021.

Er du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik? 

Vi  vil gerne vide, om I læsere bliver klogere på EU’s fælles landbrugspolitik i takt med vores dækning. Udfyld spørgeskemaet, så er du samtidig med i lodtrækningen om et sæt trådløse høretelefoner fra enten Apple eller Huawei til en værdi af 1.300 kroner. På forhånd tak! 

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.